Hvad mener i? (incest/kærlighed)

Indlægget er også under "Ensomhed"

Jeg sad den anden aften og skrev med en god ven over msn. Vi snakkede om piger/drenge...
Han har det meget lette liv. Han er klog, og har fået alt foræret hele sit liv.
Jeg har haft det en del svære... Bl.a. med en del overgreb.
Så var det han sagde, at den eneste grund, til at ham og jeg aldrig nogensinde kunne finde sammen var, at han ikke kunne håndtere min fortid...
det fik så mig til at tænke...
Er det meningen, at bare fordi man har været udsat for incest eller den slags, at man måske aldrig finder den store kærlighed?
Hvis I var forelsket, ville I så droppe personen pga. personens fortid?
Glæder mig til en debat om det her, og håber mange vil svare!

Uha......sikke et indlæg.....stort spørgsmål.
Må indrømme jeg er på vej i seng, det har været en lang dag.
Hvis der ikke kommer så meget responds, så prøv på et tidspunkt hvor folk er lidt mere vågne :-)

Det er her når det bliver mørkt, at man har tid til at tænke den slags tanker

Alle har en fortid... om man er født med en guldske i r...., eller man har en mere tragisk baggrund, er i den aktuelle situation ligegyldig!! Hvis man som menneske ikke er i stand til forstå sin partners situation (fortid eller nutid), er man overhovedet ikke i stand til at forstå følelser, og dermed fuldstændig kold!!

Livet er jo ikke sort og hvidt, det er nok ikke den eneste grund til i ikke finder sammen.

Jeg ved det lyder hårdt det der kommer fra mig nu, men det har hjulpet mig. Sket er sket du må acceptere det er nogen af livets skrammer. Mit liv har været noget rod altid lige så længe jeg kan huske eller vil huske.. Jeg har først fået ro nu i en alder af næsten 30. Kærlighed er noget vi alle har brug for, og hvis manden siger at det pga din fortid kan jeg godt følge ham, børn der vokser op med kærlighed omsorg og som slipper for misbrug osv osv. har det naturligt i sig at føle følelser det har vi ikke der har oplevet disse ting for vi er blevet påtvunget en byrde der næsten ikke er til at bære.Du skal finde dig selv inden du vandre ud i kærlighedslivet. Jeg endte i misbrug af narkotiske stoffer for at gemme mig bag ved en facade. Jeg er sluppet ud af det helvede inden jeg blev så selv destruktiv at jeg ødelagde mine børn og det forhold jeg nu lever i. Få se jeg var ved at gøre mine børn til den jeg selv var som barn jeg gjorde det bare ved at omsorgs svigte.. og jeg kan nu sidde med min dårlige samvittighed og min trang som straf resten af mit liv. Du kan nu vælge at acceptere din fortid og bryde mønstret eller gå til grunde i det.

det er typisk misbruger adfærd at se på verden som sort hvid... Det er det der kendetegner at man oftes har været igennem et helvede...

Jeg er ved at finde mig selv... Og jeg nyder livet...
Du skriver du blev afhængige af narkotiske stoffer... det er typisk for misbrugte, at blive afhængig af noget... Det gør jeg selv.. Men ikke af stoffer... Har derimod et enormt sukker-behov... Chokolade konstant.. Hvilket jo kan ses.. Og det gør så bare en selv mere hadefuld mod ens krop... Men sådan er det vel bare..
Jeg ved godt, at jeg skal finde mig selv, og er igang... Men det dummeste man kan gøre, er da at glemme det hele.. eller fornægte dets eksistens! Det bliver man selvdestruktiv ved.. det blev jeg...
Og igen.. det er en god ven, ikke en jeg er forelsket i...

heller ikke at du skal fornægte det men derimod at du skal acceptere det.. Din verden er sort hvid.. hvilket også er typisk misbruger adfærd..

Min verden er ikke sort og hvid...
Den er fyldt med op og ned-ture... Der er mange hvide og mange sorte dage.. Men der findes også det indimellem dem!

men tænk så over at det ikke er normalt at ha så store svingninger.. Jeg har måtte ty til lykke piller for at slippe de store svingninger.. og det er for første gang lykkes mig i 20 år at være glad.. altså jeg har da oplevet glæde men det var på ecstasy..

det ved jeg godt...
jeg er starten ved en sej psykolog... det er under tvang, men hvem ved måske hjælper det, og hvis det ikke gør.. så finder jeg nok en løsning. vil under ingen omstændigheder tage eller gøre noget, som tager mine positive dage og opture væk...

Jeg er hankøn, men har også været udsat for incest. Jeg er aldrig blevet afvist af andre på den baggrund, men jeg har tilgengæld afvist mig selv, og haft det enormt svært ved seksuel intimitet. Jeg kan fortælle, at mine problemer langt fra er ovre, men det har hjulpet mig en masse, at finde en kæreste som jeg føler mig tryg ved i al min sårbarhed. Det har været svært og det har været en proces, men jeg er meget lykkelig for mit liv nu.
Derfor tror jeg ikke, at du skal lade en afvisning med den beskrevne begrundelse slå dig ud. Guldske eller ej, så virker din ven ret svag og ude af stand til at takle nogle livets svære problemer. Men mon ikke det bunder i alder og modenhed. Modenhed og især følelsesmæssig modenhed er alfa og omega, hvis du spørger mig. Hvis man virkelig elsker nogen (ikke det samme som forelsker, selvom det ikke udelukker forelskelse), så er det inklusiv den historie, som man har taget med sig.
Jeg kan ikke give dig nogen mirakel kur, men kan anbefale psykologhjælp. Det er fornyligt blevet vedtaget, at man kan få tilskud af sygesikringen til 12x psykologsamtaler, hvis man har været udsat for incest. Hvis dette har interesse, skal du kontakte din læge, som vil give dig en henvisning. Yderlige vil jeg kraftigt understrege, at du skal senest efter 2 samtaler, føle dig tryg ved din psykolog, hvis ikke dette er tilfældet, så skift!
mvh. en ven

Jeg har haft netop to samtaler, og jeger ret sikker på ham.
Jeg håber det er sådan... men dem jeg har mødt so fare, har mere misbrugt det...så....

Hej Baiz
Tjah hvad mener jeg om dit spørgsmål. Først og fremmest at verden er pisse urimelig og uretfærdig. Dernæst vil jeg fortælle min historie hvor jeg er ham der er vokset op i gode kår med overskud osv.
Men for en del år siden blev jeg meget forelsket i en spændende og sød pige. Vi blev kærester, men efter et stykke tid fortalte hun mig at hun arbejdede som prostitueret af og til ........ argh. Jeg slugte 10 kameler og hun holdt op med dette "arbejde"...... jeg kunne slet ikke forstå hvordan hun kunne leve sådan, men jeg elskede hende jo og kunne ikke gå pga. det. Tiden gik og forholdet var bare så kompliceret og det viste sig at hun selv var incest-offer. Hun evnede ikke nærhed og intimitet og hver gang forholdet blev "for" tæt skred hun. Et paradoks fordi det var hende der tog initiativ til at det blev tættere og tættere. Hun ville giftes og have børn med mig og dagen efter hun "friede" skred hun endnu engang ...... til sidst var jeg så følelsesmæssigt mørbanket at jeg måtte slå bremserne hårdt i og slutte forholdet. Jeg var dødeligt såret og pga. sygdom og dødsfald i min nærmeste familie havde jeg bare ikke overskud til mere ............ forholdet var for ulige - jeg gav og gav og gav ..... meget mere end jeg havde råd til.
Og nu til dit spørgsmål "Hvis I var forelsket, ville I så droppe personen pga. personens fortid?"
Ja - hvis jeg en gang til faldt over sådan en pige, så ville jeg holde mig langt væk. Det lyder måske hårdt og uretfærdigt, men det er noget med hvad jeg vil bruge mit liv på/til og at jeg blev så brændt at det tog mig flere år at komme ovenpå igen.
Du lyder som en der er på vej, du erkender dit problem, du gør noget ved det og du handler - så du kommer ud på den anden side og finder en sød fyr - det er jeg sikker på. Pigen i min historie ville ikke handle og modtage hjælp - det hele skulle ordnes i forholdet.
De varmeste hilsner fra mig

Tak.. siger jeg, selv om dit indlæg gjorde ondt...
Jeg kommer aldrig til at glemme min fortid... Det ved jeg... Det er noget jeg må leve med resten af mit liv... Og noget min kæreste (osv.) må leve med. Det er jo noget man aldrig kommer helt over, aret vil altid være der...
Hvis jeg skulle følge dig... Så vil jeg aldrig nogensinde kunne finde en at leve med... Den gør ondt, og jeg håber så inderligt, at du ikke har ret. Og jeg beder dig huske, at ikke alle misbrugte har din ex.´s historie... Ikke alle er sådan...

Frk. Baiz ............ misforstå mig ret. Jeg er klar over at noget i mit indlæg kan virke hårdt. Men det var jo som sagt MIN historie - og jeg sammenligner den IKKE med dig og din historie - tværtimod. Men dit spørgsmål var generelt.
Jeg tror NETOP på at du har masser af chancer for at finde kærligheden. Som jeg sagde virker du som een der er på vej. Du er åben omkring det og vil videre. I mit tilfælde var det jo netop ikke tilfældet. Havde min kæreste dengang spillet med mere åbne kort, havde hun ville søge hjælp, havde jeg haft mere overskud og ikke sygdom og død i familien osv så kunne historien sagtens være endt anderledes.
Men hun krævede af mig at "symptomerne" blev taget for rene varer. Hmm ........ lyder forkert ?? Jeg tror jeg mener noget i retning af at hun ville have at hendes problemer, var forholdets problemer. Altså - hver gang hun slog op fordi hun ikke kunne bære nærheden, så skulle dette håndteres som om det var forholdet der var noget galt med og ikke at det var hendes egen angst for nærhed ........... kan du følge mig ?? Dvs. at der skulle bruges meget krudt på at løse pseudo problemer istedet for at arbejde med det der var det egentlige problem. Det handler simpelthen og adressering af problemer.
Iøvrigt kom hun sidenhen videre via psykologhjælp og hun siger idag at det var det der skete dengang der gav hende skubbet ........... så selv om det var pisse hårdt dengang og at jeg stadig kan sørge lidt over det ....... så endte historien alligevel godt!
Knus herfra

Du reddede lige lidt af min dag..
Jeg forstår dig udemærket, men jeg må indrømmer, at jeg håber, at du ikke vil lukke øjnene, hvis du forelsker dig i en pige, som er i min sit. Det vil da være trist...
Knus

Kære Baiz
Jeg har i de sidste dage læst en del, af dine indlæg rundt på debatten.
På trods af det du har været udsat for - eller måske netop fordi du har været udsat for, er du en dejlig ung kvinde med en masse indsigt.
Når du møder din eneste ene - din soulmate - så vil han også kunne accepterer, at du har nogle oplevelser i bagagen.
Den rigtige soulmate, vil både holde om og holde af dig.
For du er jo lige netop den du, på grund af det du har oplevet og mærket, og når han elsker dig - ja, så tager han også hele pakken.
Knuz til dig
fra Quinden der elsker for meget *S*

En enkel tåre glimter i mit øje, og et smil findes på min mund. Mange tak!
Dit indlæg giver så utrolig meget... Og jeg håber du har ret, og jeg bliver nødt til at tro på det... Alt andet vil være for dystert...
Mange tak!

Jeg tror på den eneste ene, jeg tror at han er derude og venter på dig!!

Jeg er sikker på man finder den eneste ene, men nok først når man har sig selv så meget på det rene at man kan nyde det som det kærlighed er, det skønneste man kan møde i livet!
Du har meget at give, du defineres ikke af din baggrund, men af den måde du håndtere den på. Du løber ikke væk når det bliver lidt svært, og det er en dejlig egenskab. Du tager problemet op, de der ser din baggrund som en umulig barriere ved ikke bedre, men det er muligt at du bliver lykkelig det er jeg sikker på!
Mennesker som din ven vil man nok altid kunne finde, men han er et individ, han har sin baggrund og sin indstilling, sådan har vi alle et syn på tingene, og ingen er ens!
Men det er sjovt som folk kan føle sig skæmmet af noget man har oplevet, det tyder som der blev sagt i debatten på en umodenhed og uvidenhed.
Man må håbe han engang lærer at der findes mere end sort og hvidt for sådan virker han på mig, en der hurtig definere folk uden at give det en reel chance, men jeg håber han lærer at se ud over hans imaginære grænser!