Hvad pokker gør jeg

Jeg har en datter på 17 år, som jeg fik i et kort forhold med (viste det sig senere ) en gift mand, vi har haft et godt liv og da faderen ikke ønskede at være en del af sin datters liv, er faderen opgivet som ukendt.
Nu er der så sket det det at min datter for noget tid siden kom hjem fra en bytur og talte meget begejstret om en ung mand på 18 hun havde mødt til en fest, hun har siden skrevet og ringet en del med denne unge mand og var i weekenden hjemme ved ham og mødte her hans familie og da hun kommer hjem fortæller hun glad om ham og hans familie, men i det sekund hun nævner faderen ved navn , ringer alle alarm klokker, den unge mand hun ser er hendes ½ bror det har et mindre detektiv arbejde bekræftet. Jeg er helt handlingslammet , hvad pokker gør jeg ... ??? jeg er jo nødt til at gøre noget ....

Du er NØDT til straks, med det samme, lige nu at tage konfrontationen.
Din datter bliver nødt til at få det at vide hurtigst muligt.
Hvad der skal ske ud over det, kan du ikke lade hende om at bestemme det ?

jeg er nødt til at gøre det eneste der er at gøre , men skal jeg kontakte faderen og advare ham❓skal jeg udelukkende tænke på min datters følelser , på denne måde ved hun hvem hendes far er men måske koster det hende enhver mulighed for at lære sin far at kende pyhhh det er sgu indviklet, samtidig kan det jo ligge en bombe under faderens familie ...

Kære du
Kontakt faderen med det samme.
Han skulle gerne være den, der tænkte over hvordan han evt. forebereder sin familie på situationen - det bør du ikke påtage dig!
Og det skulle gerne ske inden at din datter eventuelt bliver gravid.
Foreligger der nogen mulighed for at drengen ikke er mandens biologiske søn og at det derfor ikke udgør noget problem?

kan jo ikke med sikkerhed vide at han er faderens biologiske barn , men jeg har meget svært ved at forestille mig at han ikke er, og jeg kan jo ikke så godt forlange en dna test af andres børn 😕

Hun har i forvejen rigeligt at se frem til, med at vikle sig ud af et begyndende kærlighedsforhold til sin halvbror.
Lad hende bestemme, om hun vil fortælle halvbroderen den fulde sandhed, om hun vil spille ud over for sin biologiske far.
Hvad har du ellers fortalt hende i de forgangne 17 år, når hun har spurgt efter sin far ?
Det er vel ikke en given sag, at hun har lyst til at give sig til kende som datter - og i den sammenhæng kan jeg ikke se, at du behøver at tænke på manden og hans familie, han har formentlig spillet fordækt i al den tid.
Så hvis din datter ikke ønsker at give sig til kende over for ham, er der vel ikke mere i det.
Hvis hun ønsker at give sig til kende, skal I to vel finde den måde, I ønsker at håndtere situationen på - om det "bare" skal være faderen alene og lade ham om at håndtere sin kone og søn, eller om det skal være faderen sammen med sønnen.
Du kan ikke løse hele verdens samlivsproblemer, så koncentrer du dig om din datter.
Men NU !

Jeg ville vende dem med datteren som så måske kan se det fornuftige i at afslutte forholdet, ydermere ved hun jo nok at faderen er ukendt......til nu.
Hvis Du kontakter hendes far vil der komme et opgør i hans familie hvis de ikke ved at der er kommet et resultat af hans sidespring.

Det er jo muligt, at han ligger inde med oplysninger som du ikke er i besiddelse af 😉
Som sagt: Kontakt og rådfør dig med ham - han er sandsynligvis heller ikke interesseret i, at hans 2 biologiske børn bliver kærester, vel 😉 Og lad så ham om problematikken omkring hvad hans familie ved/ikke ved - det kan jo ikke være DIT problem

Ikke på vilkår om hun skal kontakte faderen. Hvad tænker du dog på? Det her ordner hun med sin datter og lader datteren bestemme, hvem der skal og ikke skal vide.

Jeg tænker på, hvad han kan udøve af skader på datteren. Han skal ikke kontaktes af andre end hende, for ikke at få undskyldninger for at afvise hende. En afvisning har hun ikke brug for.
Når det så er sagt, tror jeg iøvrigt tråden er fake.

Er det vigtigt om tråden er fake ?
Er det ikke selve processen i at forsøge at rådgive vildtfremmede mennesker ud fra egne forudsætninger, der er det spændende ved sådan en tråd som denne ?
Nå ja, og så måske en lille bitte smule også at høre / læse andres meninger om et kolossalt stort personligt problem for en 17-årig pige med al den skrøbelighed, den alder nu indebærer.

temmelig klamt

henvend dig hos dem❓eller spring over hvor gærdet er lavest, din eventuelle desperation er størst og stik tøsen en tyver til en pakke kondomer hvis deres forhold er af den slags.
. . det er ikke sjovt ! men det er kommunal familierådgivning måske; hvem ved ?

Hej. Hvorfor ikke bare sige sandheden til din datter? Tror du hun eller nogen anden vil bestraffe dig for det? For det meste er det nemmeste at bare sige sandheden. Når man ser noget som det er, og lige som det er uden nogen løgne og uden at lave om på det, så løser det hele sig og problemet forsvinder og efterpå kan man undre sig over at det overhovedet var noget problem. Hvis det virker svært kan du også opfinde et eller flere større problem for dig selv, og så minsker dette problem i kraft. Nogen gang virker problemer store fordi man ikke har nok med problemer og man bruger dem til at ha noget - så kan man nemmt bare opfinde noget større problem eller noget andet problem i den samme størrelsesorden, så kan man pludeligt løse det som tidligere virkede svært.[l]