SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
26tilføjet af Ninnjahh
Hvad skal du stemme ved næste valg ?.
Jeg er da blevet meget i tvivl. Jeg er blevet partiløs. [:*(]
Først så vi regeringen gå efter de fattigste i vores samfund for at finansiere skattelettelserne til de rige.
DF går ind og freder førtids- og folkepensionister, men går med til at nedsætte dagpengeperioden fra de nuværende 4 år til 2 år. En for os arbejdere en ”hellig ko”. Løftebrud af dimensioner.
Hermed kan jeg ikke stemme på regeringen, herunder DF.
Hva så – jo S, SF sammen med de radikale. De radikale ser med glæde dagpengeperioden nedsat, og i øvrigt vil de afskaffe efterlønnen.
Helle går i dag ud og siger, at hvis jeg ikke vil arbejde 12 minutter ekstra om dagen må hun efter et valg kigge på efterlønnen. Mit Arbejderparti vrider armen om på ryggen af mig. Jens O. Krag vender sig i sin grav !.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, har også på markant vis udtrykt sin modstand mod at ændre på efterlønnen.
- Det vil være over mit lig. Jeg gør det ikke. Jeg stemmer ikke for det, sagde Sass Larsen tidligere på året til Berlingske Tidende.
Hermed er Helles udtalelse om efterløn løftebrud af dimensioner.🙁
Er der nogle af de mange kloge herinde, der kan fortælle mig, hvor jeg skal sætte mit kryds næste gang ?. Selvfølgelig med argument.
tilføjet af dommeren
Tag det nu roligt...
Helle har allerede skiftet mening igen!
Alle, også de rullende kameraer hørte forkert...
Og selvom at man afspiller hendes kommentarer igen og igen, så fastholder fruen at hvis kameraet har hørt forkert første gang, så kan det jo kun gentage hvad hun aldrig har sagt!
Hvis du kan kloges af dette, så stem på venstrefløjen. 😉
tilføjet af Ninnjahh
Nyhederne kl. 19.00. d.d.
Jeg så en Helle igen gentage, at hvis jeg ikke ville arbejde 12 min. mere om dagen - måtte de jo finde milliarderne en anden vej = Efterlønnen.
tilføjet af dommeren
Ja, men kl 19.37 skiftede hun mening!
S er enig med sig selv:
Så der er ikke nogen i Socialdemokraterne, der mener, at efterlønnen kan komme under pres?
»Ikke en eneste. Der er helt enighed om, at der ikke skal pilles ved efterlønnen«, siger Henrik Sass Larsen.
Nu må du sq følge lidt med, hvis du vil vide hvad venstrefløjen mener! 😃
tilføjet af Kviksson
Jeg flytter fra landet
Så en stemme fra mig er fuldstændig ligegyldig, men jeg elsker stadig det smukke land Danmark!
Men jeg flytter fra landet, farvel...
tilføjet af cirkuscirkus1
Du skal kun....
Du skal kun stemme, hvis du selv ved det! Hvis andre skal fortælle dig det, så nytter det jo ikke noget! Du burde være voksen nok til, at vide det selv!
CirkusCirkus1 was here!
________________________________
Socialdemokratiet, selvfølgelig!
tilføjet af Ninnjahh
Helle kommer i nattens skær......
Henrik Qvortrup siger det egentlig meget præcist. http://nyhederne.tv2.dk/article/31098291/?forside
Et forræderi ud over alle grænser.
Madamen Helle har nu fået næsten det meste af Danmark med sig, og så går hun ud, og siger dette.
Som jeg siger: Jeg er partiløs !.😕
tilføjet af vericon
De forenede partier på Slotsholmen
skal ikke kunne holde mig på sofaen -
Så det må være en blank -
I disse sparetider skal man huske på at økonomisere med blyanter -
Har stemt til alt muligt siden 1968 -
Så det bliver jeg ved med -
På et eller andet tidspunkt kommer der vel noget at stemme på - [s]
Venlig hilsen
tilføjet af Ninnjahh
Valg selvvalg.
Nuvel det var lidt ironisk mht. at folk ligefrem skulle sige, at jeg f.eks. skulle stemme på S.
Men jeg kan love dig for, at det ikke bliver Helle, der så endelig melder klart ud.
Dum, dummere, dummest - det er simpelthen så dumt Helle - troede du var min kvinde ! 😉
tilføjet af mizzb
Er også blevet partiløs
Og når min seddel ryger i boxen, er der ikke et eneste kryds på. For første gang nogensinde stemmer jeg blankt. Der er ikke bare een eneste derinde jeg kan stå inde for. Så ren blank stemme her!!!!
tilføjet af punto
Helle T. - leder ?
Helle (forræder) kl. 21.00. i DR.TV med usikre øjne.
”Hverken S eller SF vil afskaffe efterlønnen”.
Men jeg må også sige, at hvis i dovne hunde ikke vil arbejde 12 minutter mere om dagen kan Efterlønnen komme under pres. Vestager sidder sikkert og hygger sig – vi andre er gået i sort.
Jeg er rasende på Helle – nu gik det så godt i meningsmålingerne, og så sjasker hun det hele på gulvet, til stor fryd for Finansminister Claus Hjort Frederiksen, der blot må konstatere at man ikke ved, hvor man har S.
Og man må sige – gud, hvor har han ret.
tilføjet af uenig
kun en taber stemmer
på nogle af de klovne der stiller op.
tilføjet af DF4ever
DF.
Ja DF.
tilføjet af carina123
hvorfor er efterlønnen så meget værre end andet?
ja det er muligt at det er mig der er noget galt med, men jeg kan bare slet ikke sætte mig ind i hvorfor Helle skal have så meget "ballade" fordi hun nævner efterlønnen?
Den nuværende regering har i 10 år tortureret vores samfund, hjulpet vores økonomi nærmere afgrunden ("trods at det hele jo er solcialdemokraternes skyld...." til grin)
VKO regeringen har på alle måder mishandlet DK, forringet sundhedssystemet, lavet besparelser på stort set alt, så intet længere fungerer optimalt, herunder, kommunal borgerservice, hjemmepleje, folkeskoler, integration osv.. og vi må endelig ikke glemme den fjendtlighed der er blevet skabt mellem danskere og indvandrere.
og endeligt løftebrud på løftebrud.
VKO har lovet guld og grønne skove siden 2001 og de gør det stadig den dag idag, de er i total benægtelse.
Jeg husker tydeligt Helle Thornings forsøg på at forklare seere og Anders Fogh, under en tv debat i valgkampen 2007, at den politik V lagde frem, umuligt kunne praktiseres, uden at der ville mangle MANGE penge.
Men danskerne falder åbenbart for den slags, det der lyder godt i deres ører stemmer de på. Derfor har Socialdemokraterne endnu ikke fået magten tilbage, fordi de ved at man ikke kan gøre alle glade, de fører en politik der er solidarisk og bedst muligt hjælper os alle og hvor vi alle giver lidt.
og først den dag hvor det står så slemt til at danskerne opdager at man ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid, den dag vinder socialdemokraterne !
For evigt og altid Rød. Fordi jeg tror på en bedre fremtid og solidaritet.
tilføjet af dommeren
Hvad er du så utilfreds med?
Hvis du sammenligner med andre EU-lande, så har danmark en FREMRAGENDE økonomi!
I Tyskland som altid har været anset som Europas økonomiske lokomotiv skylder hver borger ca. 65% mere end en dansker!
Ja, der er en global krise, men nogle klarer sig bedre end andre!
Hvilken statsborger i Europa ville du så gerne bytte med?
Ja, det er altsammen VKOs skyld, men når vi snakker dansk økonomi, så tror jeg faktisk at vi skal takke denne gang! 😉
Erfaringerne har vist en enkelt ting i ulideligt klart lys!
Under socialisme bliver vi ikke lige rige, men lige fattige... [:*(]
tilføjet af punto
Regeringen griner af Helle.
Nyhederne kl. 22.00..
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg melder ud, at regeringen selvfølgelig står ved det velfærdsfolig som de har indgået, og ikke vil røre ved efterlønnen. Jo de har rørt ved dagpengeperioden og børnefamilieydelsen, men efterlønnen er ikke til debat.
Helle for søren - hvor dum kan man være❓Du har solgt din sjæl til modstanderne - lige, hvad de havde brug for efter de seneste meningsmålinger. Du har givet dem en gudsgave, hvor vi nu skulle storme frem. Hvad sker der for dig ?. 😮
tilføjet af anoma
EL.
Plejer at stemme SF: men de har solgt deres sjæl til djævlen. så det bliver EL denne gang.
tilføjet af punto
SF kører også udenom.
Vores alle sammens Villy Søvndal var også i TV her til aften.
Efter Helles tåbelige udmelding, prøvede journalisten hele 4 gange at bruge ordet garanti overfor Villy Søvndal, hvor han hver gang gled af. Du fik ham ikke til at sige garanti i forhold til efterlønnen.
Hvis man ikke kan få en garanti fra Helle eller Villy om efterlønnen efter et kommende valg må os efterlønsbidragere finde andre partier.
Det er horribelt, en skandale og en kniv i hele arbejderbevægelsens fundament. Føj.
tilføjet af cirkuscirkus1
Stiller du selv op`?
Nej, sandsynligvis ikke! Så hold dog din mening, for dig selv. Sådan taler man ikke om andre mennesker!
tilføjet af punto
Efterløn og hvorfor ?.
Jeg kan specielt godt sætte mig ind i de unges tanker på 20 år i dag.
Skal jeg betale 439,00 pr. måned i efterlønsbidrag efter at regeringen har sat loft over fradraget for fagforeningsbidrag på max. 3.000. kr. pr. år.?. En ordning som jeg ikke kan være sikker på gælder, når jeg bliver 60 år.
Skal jeg have A-kasse og fagforening i f.eks. HK. Bliver regningen kr. 1.224 pr. måned altså kr. 14.688 pr år, hvor jeg kun kan fradrage kr. 3.000., altså jeg betaler netto kr. 11.688. hvert år.
Fagbevægelsen har total fejlet, spillet forligt. De unge gider ikke høre ord som ”Solidaritet” – ”sammenhold” – og ”Når jeg ser en rød hvid fane”.
Ok. der var nogle hoverende unge mennesker, der pt. har fået sig en forskrækkelse efter krisens start, hvor de ikke var i A-kasse og nu må på Jobcenter og arbejde for en ussel kontanthjælp for at overleve.
Prøv at tage en tur ind til HK´s glaspalads på adressen Artillerivej 30, 0900 Kbh. C.. Gå ind i foyeren – træk vejret dybt – kig dig omkring, og fortæl mig hvad du ser.
tilføjet af VKQ
Vi griner stadig......
Jeg så Helle T. Schmidt gå dronnige runde sammen med Villy på Christiansborg Slotsplads blandt 1000’ vis af demonstranter, der demonstrerede mod den nuværende regering. Hun lod sig hylde af folket.
Alle disse folk var mødt op i forventning om, at S og SF kan gøre en forskel ved næste valg.
”Er det konen med æggene” eller, hvad sker der lige for Helle T. Schmidt i dag ?.
Glem alt om Løkkes fadbamser og tvivlsomme bilag. eller Lene Espersens ferieture og afbud til topmøde.
Helle T. Schmidt begår i dag den største bommert i nyere dansk politik ved at gå ud og så tvivl om efterlønnens eksistens, når hun evt. kommer til magten. Her hvor hun i alle meningsmålinger vil storme frem, alt taler for et klart regeringsskifte ved næste valg.
Er der her tale om et politisk selvmord ?.🙂🙂🙂
tilføjet af uenig
nej
Jeg stiller ikke selv op.
Jeg ville ikke kunne holde ud at diskutere med folk der aldrig giver modparten ret.
Forresten vil jeg godt give dig ret i at jeg ikke skulle have kaldt alle vælgerne for tabere.
tilføjet af gubbi_the_great
radikale...
Ingen løftebrud. Kun gode fornuftige økonomiske tiltag, samt en politik med en grad af humanitet...
tilføjet af Allheim
Ulla Tørnæs drysser salt i såret.
I TV2News følger en stor smilende Ulla Tørnæs op på den gave som Helle T. Schmidt har givet hele regeringen.
”ja jeg er klar over, at over 70 % af vores vælgere ser efterlønnen afskaffet – men vi står ved vores garanti, og der er allerede indført stramninger, som vil gå til 2019”.
Man kan vel godt forstå at forskellige politikere fra regeringen er mere end villig til at udtale sig efter Helle T. Schmidts helt uventede gave vedr. efterlønnen.
Hvad skal vi med en Helle T. Schmidt❓[:*(]
tilføjet af moove
Tænk selv!
Det lyder som om du lader dig styre fuldstændig af hvad de siger i medierne og så hver gang, der er en der bliver kritiseret i et parti hopper du videre til det næste.
Du skal ikke lade dig styre af at:
Hver gang politikerne forringer noget er det skidt og hver gang de forbedrer noget er det godt!
Sådan fungerer det ikke. Tænk grundigt over forslagene og beslut om det er noget du synes er en god ide, også selv om det f.eks. er en stramning i velfærden.
Tænk selv i stedet!
Hvad du skal stemme skal jeg ikke kunne sige, men lad bare være med bare at høre hvad de siger og . Men personligt synes jeg egentlig det er en udmærket ide at skære dagpengeperioden til 2 år. 2 år er stadig lang tid.
Jeg synes også at børnechecken skulle ændres. Jeg er dog ikke enig i måden de har gjort det på!
Efterløn er endnu et punkt jeg godt kunne tænke mig at få ændret eller evt. skåret helt væk. Mange folk nu om dage er færdige med studie som 30-årig. Hvis de så går på efterløn som 60-årig og dør som 80-årig så betyder det reelt at de har 30 år til at betale 50 års "nas" på. Som jeg ser det holder det squ ikke nogen steder.
Anders
tilføjet af punto
Eventyret om Anders
Man kan pkt. 1 konstatere, at du bestemt ikke er tilmeldt efterlønsordningen.
Man kan pkt. 2 konstatere, at du bestemt ikke regner med at blive arbejdsløs.
Man kan pkt. 3 konstatere, at du ikke har børn. Endnu.
Man kan pkt. 4 konstatere, at du ikke ved, at man går fra efterløn til en ussel folkepension når man fylder 67 år.
Anders du vågner en dag, og forstår, at du sikkert kan risikere at være nedslidt som 60-årig, og så er en efterlønsordning ikke nas, men en god måde at sige på, at nu har jeg sgu ydet mit igennem mange år på arbejdsmarkedet. Vi nasser skam ikke betaler skam kr. 5.268. om året netto – så jeg lever ikke på nas. Jeg har en indbo- og bilforsikring som er billigere om året.
Anders bliver arbejdsløs af forskellige grunde – ups han er ikke i en A-kasse, så det er op på kommunen. Anders er blevet gift, så da hans kone har en indtægt over kontanthjælpsloftet for ægtepar, får han ikke en krone. Hva så Anders?. Dit hus og din bil, dine drømme ?.
Anders glæder sig i første omgang over at have fået 2 børn.
Anders bliver pludselig syg af fysiske eller psykiske årsager, og kommer på sygedagpenge. Anders kan ikke bestride det job han kunne tidligere.
Sygedagpenge udgør kr. 16.293 brutto om måneden. Jamen hvad med huset, bilen, børnene… der er ingen økonomisk hjælp til Anders og hans familie.
Hva så❓Jo Anders får en brat opvågen, han mindes i 2010 at gøre sig til mester over de nassere til efterlønsbidragere og vel egentlig også børnefamilier, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, folke- og førtidspensionister.
.
Eventyret stopper her for Anders må selv klare sig og se om han kan !.
tilføjet af moove
Udtal dig ikke om noget du ikke ved.
Du kender mig ikke og du burde ikke udtale dig om mig når du tydeligvis ikke aner en pind om mig.
Nej, jeg betaler ikke til efterløn, og har heller ikke planer om at gøre det da jeg i bund og grund synes det er en dårlig ordning og tror heller ikke på at den eksisterer til den tid.
Der skal selvfølgelig være en eller anden form for sikkerhedsnet for dem der faktisk er nedslidte, men mange af de personer, der går på efterløn er jo på ingen måde nedslidte.
At efterlønnen skal ændres er jo ikke bare en eller anden ide jeg har fået. Det er jo rent faktisk noget stort set alle økonomer, vismænd og hvad man ellers kalder dem siger. Selv politikerne er klar over det (på nær Enhedslisten, men det skyldes nok at deres hjerner er beskæftiget med andre ting). De tør bare ikke gøre noget ved det fordi enhver ændring til det negative bliver sablet ned af jævne danskere.
Du kan tro jeg regner med at blive arbejdsløs. Jeg ved rent faktisk at jeg som udgangspunkt bliver fyret omkring årsskiftet. Jeg er sømand og min kontrakt udløber på det tidspunkt. Jeg kan selvfølgelig gen-ansøge mit job, men om jeg bliver ansat er meget usikkert da firmaet tager en masse udenlandsk arbejdskraft ind i øjeblikket, og jo jeg er i A-kasse, men bliver jeg ikke genansat så skal jeg nok finde noget andet, for jeg vil rent faktisk godt arbejde i stedet for at sidde og brokke mig over at mine dagpenge snart forsvinder fordi jeg ikke har fået fingeren ud i næsten 2 år.
Jeg er ved at gøre min uddannelse færdig og i de sidste 8 år har jeg været på SU i omkring 6-6½ år. Jeg ejer samtidig en lejlighed (eller rettere kreditforeningen gør) så jeg ved alt til at leve med meget få penge. Uden at kende til dig vil jeg sige at mit daglige budget efter faste udgifter er LANGT lavere end dit.
Jeg kan rent faktisk godt finde ud af at styre min økonomi uden de større problemer. Jeg kunne da aldrig drømme om at sætte mine udgifter (dem jeg ikke ville kunne komme ud af med kort varsel) højere end jeg ville kunne klare ved forringelser i min arbejdssituation.
Jeg har ingen bil for det er der ikke råd til. I stedet bruger jeg benene, cyklen (som er 15-16 år gammel, men stadig kører godt) eller det offentlige. Når jeg får råd vil jeg da godt have en bil, men indtil videre klarer jeg mig fint uden.
Jeg har heller ikke børn, men jeg ved at jeg ALDRIG nogensinde ville sætte børn i verden hvis jeg ikke har råd til at forsørge dem...også uden at modtage penge fra samfundet. Men jeg synes det er fint nok at der eksistere en børnechecksordning, bare ikke som den har været hidtil. Den skal være indkomstreguleret. Jeg kan ikke se, hvorfor velstillede familier per automatik skal have den. Børnechecken skal være en støtte til værdigt trængende og ikke bare nogle penge til ekstra luksusforbrug.
Jeg mener selv at jeg psykisk er stærk. Jeg tilskriver det blandt andet at jeg ikke sætter mig og klynker hver gang, der er noget der går imod mig (og jeg har haft modgang). Fysisk kunne det nok være bedre, da jeg er lidt for tyk. Jeg kan ikke vide hvordan det kommer til at gå mig i fremtiden, men jeg ved at sygedagpenge rent faktisk er en rigtig stor forbedring af min nuværende økonomiske situation, men jeg har ikke tænkt mig at sidde og vente på at blive syg.
Jeg har den indstilling at enhver, der kan yde til samfundet bør gøre det. Det kan også være den handicappede. Der skal bare findes noget som han/hun kan klare. Jeg tror også at det vil give dem et mere indholdsrigt liv. Når jeg tænker på at yde for samfundet, behøver det ikke nødvendigvis at være betaling af skat eller andre målbare ting. Det kan også være den arbejdsløse der bruger et par timer hist og her med at snakke med plejehjemsbeboere. Kun fantasien sætter grænsen. De mennesker der så ikke kan yde skal selvfølgelig hjælpes i en fair grad for at få et bedre liv.
Et af mine yndlingscitater er John F. Kennedys: "Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country."
En mentalitet, der nærmest er forsvundet i det danske samfund, hvor stat og kommune nærmest er "fjenden", som skal bekæmpes.
Nu ved du lidt mere om mig. Så har du da et lille grundlag at udtale dig på.
Mvh.
Anders