Hvad skal jeg gøre efter utroskab?

For ca. 1 måned siden gik jeg til lægen da jeg blev syg, hun sagde det var en infektion og tog for en sikkerhedsskyld en clamydia test. Den var positiv og min mand benægtede han havde været utro. Det skal siges at clamydia kan vise sig som positiv selv om den er negativ og omvendt. Han ville selvfølgelig lade sig teste også for han var sikker på den var negativ. Da vi kom hjem fra ferie var der svar og det var selvfølgelig positivt. Han indrømmede at ham for 2 år siden var sammen med en tilfældig og han var fuld. Da var jeg 4 måneder henne…
Vi græd og talte meget og tog væk med vores 18 måneders barn for og snakke. Det hjalp lidt, men da vi kom måtte jeg bare finde ud om der havde været andre også som han benægtede der havde været. Så en dag hvor ham var ude og handle sms’ede jeg med en af hans venner jeg ved ville vide det. Han talte over sig og da min mand kom hjem viste han at ham måtte lægge alle kort på bordet. Jeg var i chok, han havde i de første 2 år været sammen med 5 på forskellige forretnings rejser. Alle tilfældige og kun one nights stands. Han siger at sidste gang var hende for 2 år siden og at det sluttede der, da ham var bange for det ville blive opdaget og ham ville miste den familie ham nu skulle til og starte. Men det blev opdaget… Nemesis
Han er selvfølgelig helt knust og vil gøre alt for af få vores familie til at køre. Terapi, flytte, slutte arbejde, alt.
Det føles bare ikke som om det er 2 år siden, da alt først kommer frem nu. Selv om det ikke er nogen undskyldning har der ikke været noget siden vores barn kom til verdenen og i vores nye ægteskab. Ikke siden jeg var 4 måneder henne...
Vi har bestilt tid til terapi, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Inderstinde elsker jeg ham og det vi havde. Vi skænte ikke, mangler ikke penge, dejligt hjem osv. Men jeg ved ikke om jeg kan leve med dette.
Jeg ved han også elsker mig...
Jeg har talt med ham om hvorfor og det bunder i at han altid har skulle bekræftes i han kunne. Indtil han indså han skulle være far og der var noget der var vigtigere end ham. Han er en god far og jeg ved at hvis vi bliver skilt vil vi aldrig mangle noget. Han vil prøve at rydde op...
Der er selvføldig mange lag i dette når man graver, og derfor vil vi også gå i terapi, men jeg vil bare gerne høre andres mening.

Jeg ville tilgive ham, eller i hvert fald satse på at det fortsat skulle være os to hvis jeg stod i den situation.
Uden tvivl.
Der er for meget at miste simpelthen. Især når der er børn involveret, og hvis i i øvrigt har det godt sammen.

Hvis det er ÆGTE kærlighed I føler for hinanden- så tilgiv ham og kom videre. Men husk at ægte tilgivelse kommer fra hjertet- og du må ALDRIG bruge det mod ham senere-heller ikke i vrede-tror du du kan det?
Hvis han ikke har haft andre siden du var 4 mdr henne, så lad det ikke ødelægge jeres lille familie. Men hvis han på et senere tidspunkt i jeres ægteskab er ude at dyppe snabelen andetsteds- så gå fra ham uden varsel-og gå IKKE tilbage. Hvis han rejser meget-må han finde nyt job, så han ikke fristes til at "spise ude"

ved du havd søde.... jeg tilgav min ægtemand utroskab, men vi holdt i 2 år derefter...så var det slut - kom videre - de gør det igen, det lover jeg dig! Undskyld, men det holder sgu ikke...

Var han utro igen?
- Jeg ser af og til det og lign. udsagn herinde og folk virker fuldstændig skråsikre. Dem der der gør det igen, er det kun mænd eller gælder det også kvinder?

Hej.
Jeg er ked af at høre om den situation, du sidder i, og den er bestemt ikke nem. Jeg er også lidt trist over at høre, at en kvinde skriver, at det ikke kan lade sig gøre, at få forholdet op at køre igen efter utroskab, for det ved jeg det kan - ikke to mænd er ens.
Det lyder som I har haft det rigtigt godt sammen, og for mig lyder det til, at det er værd, at give det en chance til. Men kun, hvis han er indforstået med, som en anonym siger i "kærlighed tåler alt", at der ikke er nogen 2.chance, det ville simpelthen være for tåbeligt af ham at sætte alt over styr igen.
Sådan som du siger det, og som jeg har hørt det fra andre mænd før, gør nogen mænd det ikke fordi, at de ikke elsker, eller ikke vil ofre alt for deres kæreste, de gør det fordi de i svaghed, pga. savn eller forblændelse, falder for en pige. Men fejlen kan styrke manden, og forhindrer ham i at gøre det igen, specielt når han nu ved, hvor meget der er på spil.
På indlægget lyder du som en dejlig, stærk pige, som kan komme igennem det her, hvis du og din mand tror på det. Selvfølgelig vil det altid ligge i baghovedet, men stol og tro på, at han vil gøre dette for dig og jeres nye familie. Alt det bedste.
* Bjarne

Det er en god ide at gå i terapi - så kan du se hen ad vejen hvor det bærer hen.
Så har I gjort noget for at få det til at fungere - og han opdager forhåbentlig hvor dumt han har båret sig ad.

Hvor er det altså bare synd for dig, synes jeg....
Om du skal tilgive ham??? Det er sgu´ svært...
Jeg lægger mærke til, at du skriver at "Han er selvfølgelig helt knust"!!! Knust? Hvad er han knust over - han har da selv vidst det og levet med det i årevis....det eneste, jeg kan se, han kan blive knust over på nuværende tidspunkt, det er da, at han er blevet OPDAGET. Og en ting er, at han har været utro flere gange, men jeg synes det er meget hensynsløst, farligt og dumt, at han i det mindste ikke har sørget for at beskytte sig - og i særdeleshed dig - ved at bruge kondom....Pas godt på dig....

tosset at gå i skilsmisse tanker, bare på grund af nogle sidespring, hvis ellers alt andet kører fint, du har ingen anelse om hvad du der roder i hvis du vil skilles.
Jeg kan godt se at det jo ikke er smart, at komme slæbende hjem med en dårlig tissemand.
Vend billedet om, og se verden fra en anden vinkel, for vi er alså kun mennesker, og der er masser af fristelser på gader og stræder.
For 20 år siden, blev jeg skilt, og jeg lover dig, hvis jeg dengang havde vidst hvad der ventede i fremtiden, så var jeg ikke blevet skilt.
Så vil du nok sige ja men mine føelser.....
Sæt dem uden for døren, indtil i har fået talt ud.
Held og lykke frem over til jer begge to ( sammen )
Hej

forstaar godt dit chok. men synes du skal tage det meget roligt, fordi det klart virker til at din mand elsker dig og sin familie! og det er ved groed det vigtigste!
maend (og kvinder) har i aartusinder lavet sidespring. intet nyt i det. saa toer dine oejne, og vaer stolt over, at DU er de han vil lave familie og hverdag med! = han elsker dig faktisk.
Jeg har oplevet maend fra den anden side = vaeret deres sidespring, nogle gange. Og jeg kan klart maerke paa de to jeg har oplevet det med, at de elsker dere kone, og aldrig vil forlade hende. Saadan en som jeg er en oplevelse de tar. Ikke en kaerlighed. Saa skil endelig kaerligheden (som han har med dig) fra de oplevelser han tidligere har taget sig med enkeltstaaende kvinder.
Jeg er sikker paa at du kan vaere helt tryg i din mand. Og jeg synes du skal afdramatisere, at han har haft nogle sexuelle oplevelser - de kvinder kan paa ingen maade gribe ind i jeres kaerlighed. De har for ham vaeret rent sexuelle.
Jeg forstaar godt du er chokket. Men jeg vil haabe du kan slappe lidt af omkring det. Det er faktisk ikke saa slemt, fordi hans kaerlighed er hos dig og sin familie.
alt godt til jer.

Det positive: Det har været engangsknald for din mand, ikke lange affære med følelser og fortrolighed. Han har selv droppet hans "aktiviteter"
Negativ: Han kunne ikke engang finde på ud af beskytte sig selv. Han har fortiet og først gået til bekendelse, da han var presset helt ud i torvene. Kan du fremadrettet stole på ham?
Det er op til dig om du virkelig vil ham. Hvad der er skedt kan du ikke ændre, men overvej hvad det vil betyde fremadrettet for dig som menneske og for Jeres forhold.
Bliver man iøvrigt ikke testet for clamydia i forbindelse med en fødsel/tjek gennem graviditeten?
Pøj Pøj

- eller har jeg misforstået situationen?
Er du først blevet smittet 2 år efter din mand er blevet smittet, lidt underligt, ikke? Eller fortier han mere end han lyver om? - Eller måske har I slet ikke haft sex i 2 år?
Lige meget hvad der skrives om at tage det positivt, (skal man så leve livet på mandens betingelser for at være det?), skulle du nu alligevel sætte dig sammen med ham og gøre ham klart at mellem ægtefæller toleres løgne ikke og ligeledes lave en klar, gensidig aftale omkring sex med andre partnere og tilhørende beskyttelse. Et parforhold skal være ligeværdigt. Skal han forstås og tilgives, så det holder og er andet end smukke ord, må du for det første vide, hvad du skal forstå og tilgive, - og også være så nogenlunde sikker på at han ikke har til hensigt at gentage sin utroskab. -

Jeg kan kun fortælle dig hvad jeg ville gøre i den situation.
Jeg ville tage mit gode tøj og forsvinde.
For mig er det ikke kÆRLIGHED,og jeg ville være fuldstændig kold omkring, at han skulle bruge bekræftelse.
Det er højforræderi, og det ville jeg aldrig tilgive.
Slet ikke når det viste sig at det var flere engangs.
Terapi ville jeg ikke spilde en krone på.Jeg tror ikke på et fremmed menneske kan ændre ens syn på tingene.
Eller få mit forhold tilbage på sporet.
Det er manden der har kørt af sporet, og han ville blive tvunget til at tage konsekvenserne af sine dårlige valg.
Jeg ville ikke kæmpe med at glemme svigtet, og hvem ved hvornår han igen blev nødt til at få lidt bekræftelse fra en anden kvinde igen?
Så ingen tvivl, jeg ville skride fra sådan et forhold, uanset hvor sød han så end var ind i mellem.
Så ville det altid ligge og lure.
Og liver er for kort til at spilde på en utroværdig stodder, parden My French.
Tillid og loyalitet er i højsædet for mig.
Om du kan/vil glemme det og tilgive ham er kun dig der kan mærke.
Du er jo i choktilstand nu,og tænker vel ikke helt klart.
Når chokket har lagt sig lidt, vil du kunne mærke om du kan glemme det.
Eller det var enden på det forhold.

Du bliver testet når du meddeler hos lægen du er gravid, ellers ikke. SÅ bliver barnet tjekket hvis det bliver født med øjenbetændelse. Det gjore hun ikke så hun er heldigvis fri for smitten...

Han fik smitte fra "den sidste" da jeg var 4 måneder henne. Du kan gå med smitten i lang tid uden at vide det, det er det lumske ved clamydia. Jeg er så blevet smittet af ham næste gang vi havde sex... Jeg har så gået med det siden... Jeg fandt ud af det, ved at jeg blev syg, og fik at vide jeg havde en infektion i kroppen, men at lægen for en sikkerhedsskyld ville lave en test. Den var så positiv... Nogle gange kan en test vise positivt selv om den er negativ og omvendt, så derfor skulle min mand jo også testes. Han blev ved med at sige at det ikke kunne passe så han lod sig jo også teste. Han var nok sikker på at man ikke kunne gå med det så længe. Men han var positiv og havde besluttet at hvis den viste det ville han fortælle det, at hensyn til vores datter og om hun kunne bære smitten. Det gjore hun heldigvis ikke. Nyfødte børn bliver tjekket hvis de bliver født med øjenbetændelse og det gjore hun ikke...

Jeg tænker du ikke har børn...
Før jeg fik barn ville jeg helt sikkert have sagt som du, men det er bare noget andet når der er børn indblandet. Man skal ikke blive sammen for børnenes skyld, men det vil jeg heller ikke være. Vi elsker hinanden og ville godt kunne få det til at fungere mht. til barnet hvis vi blev skildt, men jeg er bare i tvivl om det er det jeg vil...
Jeg har tidligere været et "princip" menneske, men har med alderen også måtte sande at verndene ikke er så sort/hvid. Der er mange gråtoner imellem...
Vi er begyndt i parterapi, og det hjælper... Jeg ved ikke om det ender med skilsmisse, men det hjælper at få talt på neutral grund. Det hjlæper mig til at komme videre...
Vi taler også en del om det sammen.

Tak Bjarne for det søde ord.
Har du selv været i sammne situation? Du skriver du ved et forhold godt kan komme op at køre igen.

det ændre ikke, at jeg ville pakke habenguttet.
De vil ikke have godt af og vokse op hos et par forældre hvor, de ville kunne mærke min foragt for ham.
Selvfølgelig er jeg heller ikke gået fri af sådan en fætter der ikke havde nok i mig.
Så jeg kender min reaktion.
Du virker jo indstillet på at i på en eller anden måde skal igennem der her.
Hvor jeg ved jeg ville gå helt kold lige der.
Og så skal i selvfølgelig gøre det der virker for jer.
Der ligger rigtig mange beretninger på sol om kvinder der er kommer ud på den anden side.
Måske kan du bruge noget af det.

stor del af kvinderne og de fleste mænd kommer at opleve, utroskab. Det er et stort tillidsbrud. Men seksualitet er slet ikke fornuft, og det blir den aldrig.
Men elsker du ham er du også i stand til at tilgive ham. Men dette er et spørgsmål som alene du kan tage stilling til.