min datters far

min datters far har efter 14 år taget kontaktet mig for at fortælle hun har en søster, hvilket jeg vidste, søsteren vil godt se hende hvilket er godt. Han vil også have kontakt hvis hun ønsker det. Han er stofmisbuger alt fra piller til rygeherorin, dog ikke stiknarkoman... Min datter blev glad og rørt da jeg sgade det at han og hendes søster ønsker kontakt.. Men hendes far er ofte påvirket og det ænsker jeg ikke hun skal opleve og er lykkes godt indtil videre. Men han har også dage hvor han ikke er påvirket og ved at han er god ved de mennesker han holder af og hun har oplvet det gode i ham.. Ved bare ikke hvordan jeg skal få det sagt til min datter at han er misbruger uden at hun skal komme til at hade ham, for han har i perioder ok kontakt til hans største datter...

Det er dælme en svær situation du her står i, og ikke umiddelbart nem at svare på.
Postivt set så din datter en far, som gerne vil se hende og det er jo dejligt. Set med andre briller på, så må jeg sige at jeg ville være ganske nervøs, men mest fordi jeg ville være bange for at se, at den far hun sikkert går og håber og drømmer om ikke kan leve op til hendes forventninger. Realistisk set, så kan du ikke beskytte hende for den far hun nu engang har, men du kan være ærlig omkring hvad han også er ud over far. Du er nødt til at forberede hende på hvad hendes far er, så hun ikke bliver overrasket af omveje, og den bedste til at fortælle den virkelighed som verden også er det er dig som mor. Du skal være nøgtern i din fortælling og holde dine følelser ude for situation, så du ikke fortæller din egen holdningen uden egentlig at ville det. Vi mennesker tror vi ikke siger så meget med vores ord, og det gør vi ofte heller ikke, men til gengæld fortæller vores kropssprog vores holdninger mere end ord, så du skal være klar til denne samtale, og du skal være klar til at hendes følelser kommer frem, og det er ok, men jeg tænker hvad skulle gøre hun hadede sin far, han er et menneske som har måtte bruge stoffer som typisk er en virkelighedsflugt, hun skulle gerne som de fleste føle omsorg og forstå flugten fra livet, hvis det liv man har haft ikke har levet op til forventningen. Er det ok at flygte, nej selvfølgelig ikke, men det gør vi mennesker nu på vær sin måde hele tiden.
At være misbruger gør ham ikke til en dårlig far, men det gør ham til et menneske som ikke har lært at passe på sig selv, og så kan du selvfølgelig spørge mig, jamen når han ikke kan passe på sig selv kan han så passe på sin datter. Ja det svar kan du bedre selv svare på end jeg kan, du ved hvad han står for og ikke jeg.
Pas på din datter, men at passe på er ikke at pakke virkeligheden ind i guld og sølv, men også at fortæller der er en masse farver her imellem der bliver brugt.
Held og lykke med at komme frem til en beslutning.

Jeg tænker lidt, at du måske kunne lave en lille hygge dag med din datter, hvorpå du sådan stille og rolig, når I er faldet i snak, så kan du jo fortælle det ligeså stille. Det behøver ikke komme sådan direkte, men gerne sådan lidt stille og roligt. (:

Ikke dit eget billede på!! du er så vidt jeg ved en pige. ikk!! 😮
I stedet for den narrøv fra "ørkenens sønner" [:X] [:X] 😕

folk reagere underligt, har læst bøger om det,og detkn tænkes hun ved det.
når man kun har set det gode er det svært t forstille sig det onde.
men det er vigt hun får det at vide.
vi har alle ting der påvirker os til nogle valg, men mon ikke hun vil ku tage det, at havde misbrugs forældre er virkelig møg, tro mig kender det.
syntes bare deter syndt for hende for det er virkelig noget pis.
bare støt hende så godt du kan, men du kan sætte krav, fx overvovet samvær.
håber det går og held og lykke-yasser

det skal lige siges at han ikke er gået gennem statsforvaltnignen eller hvad det nu hedder idag for at få samvær med hende , tror heller ikke han gør det for han vil helst kalre det uden og det er også bedst, han er heldigvis til at snakke med og han ved selv godt at hun er så stor at hun ikke skal på weekend og det ville så heller ikke få lov til... Han er sød nok at snakke med og vi er ikke uvenner eller noget selvom det er noget mærkeligt at han er der efter så mange år og vil nok altid syntes om ham et eller andet sted selvom jeg ikke vil være sammen med ham igen og han heller ikke med mig vi vil hellere have et godt venskab eller hvad det hedder. re glad for at vi kan snakke sammen efter så mange år og han ikke er skuffet eller sur over jeg ikke kontaktede ham

Det har du ret i for han vil behandle hende ordenligt og holde af hende på hans egen måde og han har jo også et ældre barn som er 8 år ældre end min datter... Så vi må tage en dag af gangen og se hvordan deres forhold måske udvikler sig... Syntes som dig at hun skal vide hvad han er for en type altså hans misbrug, er selv barn af en far der drak meget men han var der når man havde brug for ham og dømmer ikke folk som tabere som så mange andre gør for kender udemærket til det der sker i det miljø og var jo selv en del af det i de år med min datters far og jeg er ikke blevet misbruger af det, heldigvis men bliver samtidig mega sur når folk dømmer de folk som tabere osv når de ser dem i gadebilledet...