Hvad skal man tolerere ???

Jeg er gift nu på 7 år , og har to dejlige børn med min kone. Hun er nu begyndt at udforske sig selv og det er der sådan set ikke noget galt med , men det sker via mange hemmelige e mail adresser (ca. 6 stk) med fremmede mænd ,udveksling af billeder samt mange sms.
Telefonen bliver aldrig tændt medmindre hun har den i hånden , den er slukket om natten og jeg må ikke røre den , da jeg en dag spurgte om vi skulle bytte
telefon en dag uden hun måtte advare nogen blev hun stiktosset.
Vi har snakket meget om det men hun vil ikke give mig adgang da det er personlige sager som hun siger.
Det gør ondt i min mave og jeg er begyndt at checke alt hvad der sker ,er dette virkeligt holdbart ????
hilsen jelo

spørg hende hvad det er hun har gang i. Det kan være du finder ud af at det ikke er så farligt. Hvis hun benægter at ha' gang i noget, må du jo forklare hende, at det sgu' virker lidt mistænkeligt, alt det hun gør. Det er jo super ubehageligt at være vidne til noget, hvor man ikke ved om man er købt eller solgt.
Få tingene frem på bordet!

Nej, det er absolut ikke holdbart!!!
Det der kan man jo godt blive temmelig gal over.
Jeg synes du skal tage konfrontationen (jeg ved det lyder let, men...) og tage udgangspunkt i din egen oplevelse af situationen.
Giv udtryk for din undren m.m. og fortæl hende, at hendes adfærd er foruroligende, hemmelighedsfuld og uacceptabel.
Bare et par råd!
Held og lykke med det!
Håber du finder en løsning (uanset hvilken du vælger, men vis dig fra den modneste side, da hendes adfærd er ikke er særlig moden!)

du sidder i der.
Som de andre har sagt, er det mest indlysende selvfælgelig at fortælle hende, at du har et problem med de ting hun laver og om hun ikke kan indlemme dig lidt i dem.
Det er klart at man i et ethvert forhold har behov for - og ret til - en smule privatliv, men så skal det også holdes PRIVAT.
Det nytter ikke at hun så åbenlyst og vedholdende skjuler ting for dig.
Vil hun have en lille imaginær sideflirt, bør hun i det mindste være mere diskret.
Hvis i nu snakker om det, vil hun sikkert forsikre dig om, at der ikke foregår noget gris.
Og det kan hun jo have ret i, men hvis du stadig ikke er overbevist, kan du installere et lille program på computeren, der gemmer ethvert tryk på tasterne og som kun du kan se og har adgang til.
(Lav en google-søgning på "Keylogger" og se hvad der dukker op)
Måske er det lidt af en moralsk mur at kravle over, men vil du have vished om hendes troskab, så gør alligevel dig selv den tjeneste.
Hun beder jo selv om det, gør hun ikke?

Da I kun har været gift i 7 år, så må det være små børn I har. Dem skal der vernes om, uanset hvad der sker.
Din kone kan ikke tillade sig, at have hemmelige fremmede kontakter med billeder og samtaler. Da hun bliver rasende over, at du vil vide hvad der sker, så tror jeg hendes kærlighed hænger i en tynd tråd.
Hvis jeres sex liv fungerer endnu, så er der mulighed for at ægteskabet kan reddes, men er det gået i stå, så må du tjekke alt hvad der sker i hendes verden.

på begyndende utroskab.
Jeg siger ikke at din kone har tænkt sig at være det men jeg har oplevet mange andre som har gjort det, og det starter sådan.
Jeg tror godt selv at du er klar over at det ikke er optimalt. og jeg tror også godt at du inderst inde ved hvad du skal gøre.
Efter min mening må du tale med hende om det. Bede hende om at vende situationen om, og høre hvordan hun ville have det, hvis det var dig.
De fleste ville ikke finde sig i det. Min kæreste ville FLÅ mine nosser af, hvis jeg begynte på sådan noget. Men med det sagt, så ville jeg ikke gøre det medmindre at jeg var søgende.
Jeg synes helt ærligt at det er kanon synd for dig og jeg mener at du bør handle nu.
Hilsen the greek

Nøjagtigt det har jeg prøvet.. Jeg havde også en kæreste der flirtede ekstremt via mail og SMS og hun VILLE ikke indrømme det selvom jeg konfronterede hende med det..
Man er jo ikke dum, så jeg kunne jo sagtens se hvad der foregik, jeg vidste bare ikke hvor dybt det stak..
Imod alle mine principper drev mistroen mig til at installere en logger og hacke hendes mailadresse, og VUPTI.. Der var beviset på, at hun havde en elsker som hun anså som sin kæreste.. Hun havde åbenbart ikke nosser nok til at gøre det forbi med mig, eller også havde hun bare brug for et sted at bo..
Anyway, jeg fik vished og hun fik sparket, men jeg vil kun anbefale den løsning som sidste udvej. En åben konfrontation er altid det bedste og åbner hun ikke op der, så er det måske på tide at sætte hende stolen for døren, for så er hendes mail-forhold tydeligvis vigtigere end jeres forhold.

det skal man ikke finde sig i. Hun har helt sikkert gang i noget med en anden, og så tillader hun sig endda at blive sur fordi du gerne vil vide hvad der foregår.

Hejsa Jelo
Når jeg skriver dette, så er jeg klar over at blive mødt af en mur af fordømmelse, men jeg gør det for at sige at dine værste anelser kan være sande.
Jeg har været den som var den indtrængende del i et forhold. At hun holdt sin fyr/partner hemmelig for mig - løj om det direkte adspurgt, bør give dig blod på tanden til at få det undersøgt.
Vi sms-ede som gale, og hun var letsindig nok til at lade tlf-regningen ligge frit fremme, som jo afslørede mit nummer et HAV af gange!!
Jeg er sgu stadig ked af det jeg gjorde, men jeg VAR allerede på krogen da hun gik til bekendelse. Jeg så da ting som virkede underlige, såsom pludselig afbrydelse af samtale o.l., men jeg ville ikke se det.
Det gør mig ondt om du er offeret i en sådan ting, men du bør bare vide at de sker.
Venligst "den brødebetyngede"

Jeg er nået omkring 2 mdr. videre end dig.
Har som dig også to børn.
Vi ligger nu midt i skilsmissen og jeg er egentlig ikke i tvivl om, at det også kommer til at ske for dig taget i betragtning at:
- Hun har tydligvis ikke tænkt hverken at indrømme at der er en anden.
- Eller lade dig blande sig i hendes telefoni.
Det vil sige at hun står med benene i to lejre da hun sikkert ikke ved hvor hun vil bo, men gerne vil have eller har en elsker.
Det du bliver nødt til at gøre er at konfrontere hende med det.
1. Hvis hun benægter alt er den 100% sikkert galt.
2. Hvis du kan få hende i tale og grave ind til problemet foreslå parterapi da det lyder som den uundgåelige 7 års krise som i har gang i.
Jeg fik ikke chancen for at reparere mit forhold. Det kan du måske nå i endnu og det synes jeg du bør forsøge for børnenes skyld, hvis det er muligt. Hvis hun benægter alt så fortæl hende, at det ikke går på denne måde og at du vil have en skilsmisse. For hendes opførsel er ikke iorden!!! Den er et tegn på svaghed og egoisme, da du har været hendes bedste ven de sidste 7 år på godt og ondt og hun bør behandle dig med respekt.
Hvis du ender i skilsmisse kan du forvente en periode hvor du først vil føle
1. sorg.
2. vrede / had.
3. handlekraft og fremdrift (Der er jeg heldigvis nået til nu).
Benyt dit netværk af venner og familie i denne hårde periode og forbered dig på det værste det er ikke sjovt.
Hvis det bliver nødvendigt kontakt foreningen far på www.foreningenfar.dk da du bør kende dine rettigheder i forhold til børnene hvis det går helt galt, og ikke skal lade dig køre rundt ved næsen.
Og husk frem for alt beskyt dig selv, tænk logisk og prøv ikke at lade dig drive af dine følelser selv om jeg godt ved det er svært. Hvis det går galt skal du have muligheden for at være den far for dine børn som du altid har været uanset hvad hun mener.
Jeg vil ønske dig alt muligt held & lykke i fremtiden. Selv om det ser sort ud er der altid lys for enden af tunnellen hvis man handler rationelt og ikke emotionelt i denne omkiftelige periode, som har en tendens til at virke uvirkelig, hvilket den bestemt ikke er.

Jeg skal ikke være hellig, men ja det er forkert uanset hvordan man vender og drejer det. Især hvis der er børn involveret
Dog vil jeg da sige, at det er godt for dig at du selv har indset det og sikkert ikke har lyst til at prøve det igen. Så ingen moralprædiken herfra, da livet går ud på at gøre sig sine egne erfaringer også de dårlige, som somregel er de mest lærerige..
Men du har ret der er helt sikkert en anden

Hej søg efter key logger på nettet og installer den så kan du finde ud af alt hvad hun gør og skriver på nettet samt hendes password til de mail der måtte være.

Desværre så er det sådan at man i Danmark - og i mange øvrige lande har brevhemmelighed, og uanset hvor meget man er gift/samlevende så må man ikke åbne andres post - heller ikke den elektroniske..
JEg kender situationen med hemmelige SMS beskedder, sjove møder udnerlige hændelser mv.
Der er ku8n en eneste vej at gå...børnene til pasning og kortene på bordet.
Ikke i form at du må ikke og du gør og øvrige bebrejdelser.
Men i form at jeg er så ked af det...
JEg savner vores nærvær.....
Altså sæt ord på DINE følelser og det du savner....Sig roligt jeg bliver såret og trist når jeg gang på gang oplever at du har hemmelige SMS beskedder.....
Sæt ord på dig selv og dine følelser, men aldrig som en bebrejdelse...
MEn lad være med at lokke dig ud i en kriminel handling, som du formentlig i den sidste ende vil have så svært ved at tilgive dig selv, og som med sikkerhed vil føre til et endeligt tillidsbrud.
Byg på det i ville da i mødtes, det der er godt og det du savner...og vil...
Med mange tanker og hpbet om at du komemr oven på - og det kan man...de4t ved jeg...
a Woman

Hvis hun siger at hun har ondt i maven så er hun gravide.. tag hende til læge og sig til hende for hun skal sig alt til dig sig jeg vil ik have dig mere. jeg tror hun har kæreste på uden du ved det..
Hilsen Yara..

Kære Jelo!
Din kone viser så mange tydelige tegn på forhold (ikke nødvendigvis seksuelt, men det ER noget af en trend) uden for jeres ægteskab at det trodser enhver fornuftig beskrivelse. Hun opfører sig mildest talt yderst indiskret hvilket jeg finder interessant, og du skal nærmere kigge på dig selv og din egen adfærd i modsætning til hendes der er så klokke-ren skyldbetonet eller provokerende at det trodser enhver beskrivelse.
Det er jo ikke sikkert at hun har fysiske forhold med andre mænd og at hun udelukkende lader sig bekræfte eller søger spænding uden for ægteskabet ved simpel elektronisk kommunikation, det er harmløst nok i sig selv, men kan dog udvikle sig, og kræver i øvrigt stor forståelse fra partneren, men er meget et symptom på et , for hende, utilfredstillende parforhold.
Du må spørge dig selv: Hvad er der galt med vores ægteskab?
Hvad gør jeg selv for at få vores ægteskab til at fungere?
Hvorfor finder min kone det nødvendigt at søge spænding med andre mænd?
Der er simpelt hen en myriade af spørgsmål du skal stille dig selv.
Det er alt tydeligt at hun røv-keder sig, du kalder det at hun "udforsker sig selv", hm du er en tilsyneladende ekstrem tolerant mand og du må elske din familie meget højt siden du vil finde dig i det, men det lyder mere som fornægtelse fra din side - hvad er du bange for? Besværet ved et ægteskab i de facto opløsning❓At skulle fortælle børnene at mor og far skal skilles? At du ikke er god nok?. Har du ingen grænser? Det må da gå voldsomt ud over dit selvværd og maskulinitet. Hvis du er ligeglad er det fint, så er du ikke den jaloux type, og så skal du ellers lade hende passe sig selv, men dit indlæg viser jo at det nager dig ellers havde du ikke skrevet. Du skal ikke gå ind i hendes telefon eller spørge hende til e-mail - det er privat område. Du må spørge direkte hvis du vil vide noget, men hun viser jo aggression ved denne handling, du er altså totalt uønsket i hendes hemmelige verden.
Hvordan ville hun reagere hvis du opførte dig på samme måde? Hvordan ville hun reagere hvis du til hende stillede spørgsmålstegn ved jeres ægteskabs holdbarhed mht. hendes adfærd.
Hun tager jo ikke jeres ægteskab alvorligt. One-night stands og smuttere er stort set ethvert ægteskab ude for i disse tider og har været det længe, men hun har et netværk og det hele sat i system dvs. hun har et dobbeltliv. Hvorfor har hun det? Hvad har du gjort? Eller sagt på en anden måde: Hvad har du ikke gjort?
Kommunikation er nøglen til ethvert parforhold, men hun viser ikke særlig mange tegn på kommunikations villighed og dermed er hendes adfærd fordækt. Du kan jo sætte tingene på spidsen og fortælle hende at du ikke finder dig i hendes adfærd og at du skrider, the direct approach og du finder lynhurtigt ud af hvad hun vil.
At I har børn er ingen undskyldning for ikke at handle i denne tilsyneladende for dig, bizarre situation. Det kan meget vel ende grimt hvis du lader stå til, og det har børn slet ikke godt af. Glem børnene en stund, det handler om hende og dig.
Jeg var skredet på stedet, men jeg er jo ikke dig. Hvorfor tror du hun bliver hos dig. Alvorligt talt, kig på dig selv. Hvad vil du ha' ud af livet?
Er din rolle, "far" og intet andet? Skaffedyr? Hvordan er jeres sex-liv synes du? Elsker du hende? Elsker hun dig? Tusind spørgsmål. Spild ikke mere tid - der er overhovedet ingen grund til at du lider mere end du allerede har gjort. Sæt dig i karakter på en sober og fornuftig måde. Konfronter hende. Kommunikere med hende - ellers begynder det at gå ud over ungerne til sidst. De har fornemmelser som små dyr, hvis de begynder at mærke at far og mor ikke har det godt.
Håber du kan bruge lidt af dette lidt rodede indlæg.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke. Tænk på dig selv lidt - egoisme er ikke altid af det dårlige - og ikke mange ægteskaber er holdbare udelukkende for børnenes skyld, tværtimod.