Hvad stiller man op når ens uddannelse ikke er efterspurgt?
Jeg har læst kommunikation - glimrende fag, desværre er der rigtig mange ledige der ikke får chancen for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, da der er for mange om budet.
Jeg støder selv ind i det problem konstant at de i jobannoncerne søger folk med 'flere års veldokumenteret erfaring' og 'flydende engelsk i skrift og tale'. Det er jo et problem, når der er flere hundrede ansøgere til de relativt få opslag af jobs der er.
Nå, men jeg vil ikke arbejde som ufaglært så havde jeg jo nok ikke taget en lang uddannelse, så spørgsmålet er hvordan jeg konverterer mine kompetencer til en anden branche, hvor der er mindre konkurrence, så man kan få et okay job og en løn man kan leve af.
Behøver ikke være fantastisk, men det skal være et job, hvor man ansætter folk fordi de har hovedet i orden og er 'boglige'. Der er ikke noget galt i at arbejde i netto eller arbejde som lavere funktionær, men de jobs er jo ikke intellektuelt krævende og jeg vil jo helst konkurrere på de punkter, hvor jeg takket være min uddannelse har bedre odds for at gøre et godt job end de folk som har kortere uddannelser.
Er der nogen som har nogen forslag?
Og så tager jeg lige de sædvanlige indvendinger i starten så vi måske kan undgå dem.
1. Nej, jeg er ikke interesseret i at arbejde som ufaglært i Netto m.m. Jeg har investeret mange år og alt hvad jeg ejede for at få den uddannelse og belånt mig til op over skorstenen undervejs, så jeg har brug for et job der giver mindst små 24.000 pr. mdr i startløn , hvis jeg bare tilnærmelsesvis skal nå at tjene de samme penge her i livet som en ufaglært har tjent siden han/hun gik ud af skolen.
Det er for stor en investering for mig selv personligt og for samfundet til at jeg kan se det rentable i at have ufaglært arbejde for nogen parter. Men jeg ved da godt at nogen synes det er en glimrende ide at akademikere går med aviser eller tørrer røv på handicappede.
Man kan jo så ærgre sig over at de folk ikke kan se fornuften i at det er dumt at bruge 5-7 år på smalkost uden løn og 500.000 kr. eller mere i at investere i folks uddannelse for bagefter at lade dem udføre arbejde der kun kræver 9. klasse.
Det burde være nationaløkonomi må børnehaveklasseniveau at man ikke skal investere milliarder af kroner i folks uddannelse for så bagefter at sende dem ud som avisbude.
Det som undrer mig mest i forhold til de indvendinger er at nogen folk tror man er doven fordi man ikke vil have ufaglært arbejde. Doven? tror du man kommer sovende til en kandidatgrad?
Det er ligeså urimeligt og arrogant som at sige man må være smådum og doven fordi man ikke gider tage en lang uddannelse og bare vil ud og lave nogen penge og derfor ikke gider udvikle sit hovede.
2. Inden man hører det sædvanlige igen om: 'at man bare kunne have taget en uddannelse der var jobs i', så fortæl mig lige hvor det er at man i i årene 1998-2000 kunne finde en jobstatistik der forudsagde beskæftigelsen i 2006 for kommunikationsbranchen der forresten havde fuld tryk på kedlerne dengang.
Den statistik findes ikke og fandtes ikke og hvad der så fornuftigt ud igår virker dumt i dag og vice versa.
Jeg støder selv ind i det problem konstant at de i jobannoncerne søger folk med 'flere års veldokumenteret erfaring' og 'flydende engelsk i skrift og tale'. Det er jo et problem, når der er flere hundrede ansøgere til de relativt få opslag af jobs der er.
Nå, men jeg vil ikke arbejde som ufaglært så havde jeg jo nok ikke taget en lang uddannelse, så spørgsmålet er hvordan jeg konverterer mine kompetencer til en anden branche, hvor der er mindre konkurrence, så man kan få et okay job og en løn man kan leve af.
Behøver ikke være fantastisk, men det skal være et job, hvor man ansætter folk fordi de har hovedet i orden og er 'boglige'. Der er ikke noget galt i at arbejde i netto eller arbejde som lavere funktionær, men de jobs er jo ikke intellektuelt krævende og jeg vil jo helst konkurrere på de punkter, hvor jeg takket være min uddannelse har bedre odds for at gøre et godt job end de folk som har kortere uddannelser.
Er der nogen som har nogen forslag?
Og så tager jeg lige de sædvanlige indvendinger i starten så vi måske kan undgå dem.
1. Nej, jeg er ikke interesseret i at arbejde som ufaglært i Netto m.m. Jeg har investeret mange år og alt hvad jeg ejede for at få den uddannelse og belånt mig til op over skorstenen undervejs, så jeg har brug for et job der giver mindst små 24.000 pr. mdr i startløn , hvis jeg bare tilnærmelsesvis skal nå at tjene de samme penge her i livet som en ufaglært har tjent siden han/hun gik ud af skolen.
Det er for stor en investering for mig selv personligt og for samfundet til at jeg kan se det rentable i at have ufaglært arbejde for nogen parter. Men jeg ved da godt at nogen synes det er en glimrende ide at akademikere går med aviser eller tørrer røv på handicappede.
Man kan jo så ærgre sig over at de folk ikke kan se fornuften i at det er dumt at bruge 5-7 år på smalkost uden løn og 500.000 kr. eller mere i at investere i folks uddannelse for bagefter at lade dem udføre arbejde der kun kræver 9. klasse.
Det burde være nationaløkonomi må børnehaveklasseniveau at man ikke skal investere milliarder af kroner i folks uddannelse for så bagefter at sende dem ud som avisbude.
Det som undrer mig mest i forhold til de indvendinger er at nogen folk tror man er doven fordi man ikke vil have ufaglært arbejde. Doven? tror du man kommer sovende til en kandidatgrad?
Det er ligeså urimeligt og arrogant som at sige man må være smådum og doven fordi man ikke gider tage en lang uddannelse og bare vil ud og lave nogen penge og derfor ikke gider udvikle sit hovede.
2. Inden man hører det sædvanlige igen om: 'at man bare kunne have taget en uddannelse der var jobs i', så fortæl mig lige hvor det er at man i i årene 1998-2000 kunne finde en jobstatistik der forudsagde beskæftigelsen i 2006 for kommunikationsbranchen der forresten havde fuld tryk på kedlerne dengang.
Den statistik findes ikke og fandtes ikke og hvad der så fornuftigt ud igår virker dumt i dag og vice versa.