10tilføjet af

kender i noget til vægtvogterne?

hej hej...
er der nogen af jer som har erfaring med vægt vogterne???? jeg vil nemlig starte på det fordi jeg som i nok har gættet, er overvægtig...
taber man sig❓og er det en livsændring?
håber i kan hjælp mig med lidt erfaring og nogle gode råd :-)
knus mig
tilføjet af

...

Jeg har selv prøvet det over nettet, og ved jo ikke om dit også er nettet? Det er nogen år siden, så måske er det lavet lidt om nu. Jeg syntes det var meget godt. Man kunne skrive hver dag hvad man havde spist, og hvor meget motion man havde fået. Man kunne vælge et medlemsskab med en diætist (som jeg tog), eller med både en diætist og en eller anden motionsvejleder. Så kunne man taste ind hver dag hvad ens vægt var, så andre kunne følge med i hvordan det gik. Det var også et debatforum. Jeg tabte kun nogen få kg fordi jeg ikke var motiveret nok, det er jo så det dårlige ved det over nettet, der er det nok sværere at tage sig sammen.
Men held og lykke med det!
tilføjet af

Ja da...

.. og det kan jeg varmt anbefale.
Jeg selv ret ny hos vægtvogterne og jeg har ikke ændret ret meget i hvad jeg spiser til hverdag.... så om det er en livstilændring eller ej, ja det kommer an på hvor meget man skal omlægge sine vaner.... Jeg har skåret ned på slik, store potioner og sodavand og det hjælper....
Held og lykke
tilføjet af

De Danske Vægtkonsulenter

Det er jo hva man er til, selv ville jeg foretrække De Danske Vægtkonsulenter, og jeg HAR prøvet vægtvogterne, så jeg kan tale med om det.
Og vil helt klart foretrække ddv, det man får at spise, virker meget mere overskueligt, og er nemt at gå til. F.eks. så har den hjemmeside http://opskrifter.heede.dk/ hjulpet mig meget. De opskrifter som er der, er dem som man skal følge hos ddv.
Jeg tabte 31,4 kg på 3/4 år.
Go for it... du skal "bare" have viljen og så løber det bare der ud af...
God sommer
Tina
tilføjet af

vægtkonsulenterne

hej tina
jeg tror også at vægtkonsulenterne er det rigtige for mig.. det virker helt bestemt nemmere... da både mig og min kæreste skal tabe os er det så nødvendigt at vi begge melder os til det eller er det nok at en af os gør det???
håber du kan hjælpe mig
venlig hilsen mig
tilføjet af

svar

Hej.
Nu svarer jeg lige (selvom jeg ikke er Tina).
Jeg tabte mig 20 kg med vægtkonsulenterne. Kan varmt anbefales.
Jeg synes at I begge skal melde jer ind, og møde op til vejning. Det tror jeg vil være mest motiverende.
I får opskrifter mm til vejningerne.
God fornøjelse.
Line
tilføjet af

vægtvogterne

jeg har selv prøvet vægtvogterne og tabt 40 kg for knap 3 år siden og holdt vægten lige siden.. Har ikke selv prøvet vægtkonsulenterne, men har en veninde som prøvede dem nogenlunde samtidig fordi det passede bedre til hendes temperament.. Hun har desværre taget det hele på nu - mest fordi hun synes det er svært at implementere deres kost i hverdagen når vægttabet er nået.. jeg kan anbefale vægtvogterne, synes det er det "nemmeste" vægttab jeg har prøvet, og jeg har immervæk prøvet en del 🙂 - har prøvet både piller, pulver, diætist og lynkure, og ikke mindst er det første gang at kiloene er blevet væk i så lang tid bagefter.. hos vægtvogterne kan du komme første gang og bare lytte med og se om det er noget for dig uden at melde dig ind.. Ved ikke om vægtkonsulenterne har det samme, men det var da værd at undersøge.. Så kan du jo selv høre hvad der passer til dit temperament.. Held og lykke med det [s]
tilføjet af

Det er svær at beslutte sig :-)

Hej igen..
Som du nok kan læse her, så er det udelukkende et spørgsmål om hva du/I er til. Men prøv at gå ind på nettet og læs lidt om det ene og det andet.
Hvis I vælger DDV, så ville jeg nok melde begge ind, det er en god dag man har sammen, med at gå op og blive vejet.. Sejr :-) / Nederlag :-( ???
Men Det hæfte man får, kan din kæreste og dig bruge, det er inddelt i mænd og kvinder. Men 4 ører lytter mere end 2 gør, når I sidder og får idéer til kost, når man er til det ugentlige møde.
Rigtig god dag til jer..
Tina
tilføjet af

vægtvogterne og points

er der nogen af jer som så kan forklare mig hvordan de der vægtvogtere fungere?? jeg kender godt vægtkonsulenterne, men de andre kender jeg ikke.. hvad er det for nogle poients?
mange tak for jeres hjælp..
knus sine
tilføjet af

points

points systemet går ud på at man i det første hæfte kan se hvor mange points man må få, det bliver regnet ud efter hvor meget man vejer.. jo mere man vejer jo flere points må man spise.. Der bliver taget højde for vægt, højde, aktivitetsniveau, alder mv. Jeg synes det fungerer ret genialt fordi det giver dig en frihed til selv at bestemme hvad du vil spise - du skal blot holde dig indenfor dit points antal.. Og tro mig det giver hurtigt sig selv at man prøver at få mest muligt ud af sine points. Det lyder måske umiddelbart lidt besværligt, men jeg synes det er hurtigt lært hvad der er i de mest basale madvarer som man bruger - så det drejer sig måske om at de første par dage er besværlige.. på en anden side så er det lidt sjovt at fifle sig frem til den bedste måde at bruge dem på.. Det gælder jo om at spise mange små måltider hver dag, og man kan virkelig blive overrasket over hvor meget det er! Og der er plads til et glas vin og lidt usundt ind imellem, for man kan spare points op i løbet af ugen.. Men som tidligere nævnt prøv at gå til et af deres møder, den første gang er gratis og helt uforpligtende, så kan du høre om det er noget for dig..
tilføjet af

Jeg synes denne er god

Jeg har aldrig brugt vægtvogterne eller den anden der hedder næsten det samme. Jeg bruger den her (se link nederst).
Man taber sig ca. 1- 1½ kg. om ugen og cm´er ryger af. Man får en personlig vejledning som ringer 1 gang om ugen så man hele tiden kan spørge og få råd, så vægttabet er garanteret. Og det gode er at det er nemt at holde vægten nede bagefter.
Se om det er noget for dig:
http://www.intimdate.dk/dse
Held og lykke fra HanneK.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.