Hvad vil andre ikke sige...?

Gravid for første gang...
Der er SÅ mange tanker og følelser.. Men den der optager mig mest, og fylder mest, desværre, er "hvad vil folk sige....?" Jeg er 20 år og lykkeligt gift. Kommer til at være godt 21½ når barnet er født, så jeg er ikke den ældste førstegangs fødende, og heller ikke den yngste. Jeg tænker meget over, hvad folk vil sige, specielt bag min ryg. Jeg har svært ved at finde energien og overskudet til at være "ligeglad" og kunne "give igen". Jeg er glad for at vi venter barn, og plejer ikke at lade mig gå på af andres mening og sladder. Men denne gang er jeg bare noget fortvivlet. Det har sikkert også noget at gøre med alt det der sker under en graviditet.
Vil nok bare gerne høre fra folk, som har været eller er i samme sted som jeg.
Ønsker jer alle en god sommer..

Det er en faktisk den perfekte alder at få børn i.
En jordemoder skrev forleden at den optimale alder for en kvindekrop, der skal føde børn er mellem 18-26 år. Derefter går det ned af bakke.
Gid der var flere der fulgte dit eksempel og fik børn inden de blev for gamle.

Først og fremmest: Tillykke:oD
Hvorfor er du bange for, at folk taler bag din ryg? Synes du selv, at du er for ung?
Jeg kan ikke helt sætte mig ind i problemet. Hvis du er lykkelig gift, og i har bare nogenlunde styr på hverdagen (jeg mener økonomisk, og boligforhold osv.), så kan jeg da ikke se, at der skulle være et problem. Hvad er det, du tror folk taler om?

Glem det da...du er lykkelig...det er det vigtigste.
Min datter er 25 nu, er gift og har to små børn...Hun har også tænkt på hvad andre mon tænker om hendes unge alder, nu hvor hun efter sommerferien skal i gang med sin uddannelse...men hun er kommet frem til...at "folk" tænker alt muligt, og det er ikke muligt at vide...ikke muligt at forhindre....men hvis man selv er glad og tilfreds med at det er som det er...så er det det, man udstråler og det der fanger andres opmærksomhed...Der er ALTID nogen der tænker dårligt...det er så bare ikke nogen, man skal samle på...
Jeg var selv 19 da jeg blev gift, 21 da jeg fik min datter. Min storebror var 19, da han blev far til sin søn. Min mor var 18 da hun blev gift, 19 da hun fik min storebror og 20 da hun fik mig....i vores familie er det fuldstændig almindeligt...
Jeg tænkte faktisk ikke selv over, at jeg var specielt ung da jeg fik min datter...det var det eneste jeg ønskede mig på det tidspunkt...og hun var et ønskebarn i alle henseender... Der var ikke noget ondsindet snak eller negative tanker, der kunne bryde gennem min store lykke! Det var ikke en gangn noget jeg havde "gennemtænkt"...jeg var bare glad for min lille tøs ;o)
Derfor tror jeg, at det eneste "overskud" du egentlig reelt kan bruge, er din egen indre lykkefølelse...lad ikke nogen tage den fra dig. Folk tænker jo hvad de vil alligevel...det kan du ikke ændre, men du kan lade være med at lade det få indflydelse et sted, hvor det ikke har noget at gøre....din lille baby, og jeres lille familie er det vigtigste i verden.
Jeg ønsker dig held og massevis af lykke i enhver forstand...

du har den perfekte alder til at få dit første barn, så det skal nok gå godt.
-Og jeg har svært ved at se, at du skulle få andet end positive kommentarer til din graviditet. Du er voksen, du lever i et godt parforhold - jamen du er jo klar til, at give dit barn en god opvækst.
Skulle nogen synes andet, ja men så har de nok selv nogen problemer, de kan skubbe væk ved at tale om dig - blæs højt og flot på dem.
Så drop alle bekymrede tanker og begynd at glæde dig til verdens 8. vidunder.
Knus Ripley

Stort tillykke herfra.
Du skal ikke gå rundt og spekulere i hvad andre tænker og mener. Vær glad og stolt over at du er gravid.
Jeg var over 30 da jeg fik min dreng, men hvis jeg selv kunne vælge ville jeg helt klart have fået barn i din alder....
Nyd det...

jeg tror du bliver glad for det, og dit barn også.
Da jeg var 14 var min mor 37 og det havde jeg det godt med. men der var nogle i min klasse som havde forældre i 50 års alderen. ikke at der er noget i vejen med det.
Men min morfar var 50 på det tidspunkt.
i de situationer bliver man nød til at tænke på sig selv !
:)