hvad ville i gøre del 2

Vi har da også kunnet enes nogenlunde om det sidenhen. Jeg var bare lige i chock - ingen varsel efter 7 år. Jo det var det efter en diskussion, men det har alle par vel i løbet af så lang tid.
Jeg er nok bare mere bekymret omkring det økonomiske.
Sagen er at vi begge er på overførselsindkomst, jeg pga sygdom, hende pga ugidelighed (og det har hun været i årevis)
Nå men økonomien er naturligvis stram så, men jeg fandt alligevel et større hus til en billigere leje, den gamle var for trang og dyr.
Fint fint. Nu sidder jeg så i et "kæmpehus" beregnet til 4 personer og er kun mig selv - 3 værelser er blot tomme. Og jeg har ikke råd til at blive, selvom det er mit barndomshjem, og mine forældre derfor jo kan blive nødt til at sælge hvis jeg må flytte igen. - men vi ville jo gerne holde det i familien.
Jeg tænker at 40 m2 er rigeligt til mig, nu sidder jeg med "næsen", med et 3 gange større hus.
Hun har så fået anvist bolig af kommunen, som jeg ved hun ikke har råd til. Hun har stakkevis af rykkere, inkassosager, endda fogedret-sager liggende, er i RKI, løber tør for penge den 5. i måneden, har ikke betalt børnehaven i 1 år (selvom jeg har betalt min del!), skylder alt hvad hun kan i banken, har offentlig gæld, skylder alt hun kan på de dyre forbrugslån osv osv osv.
Kunne da godt være lidt bekymrende for min datter...
Hun nåede lige at ligge til huslejen denne måden her, men ville kræve halvdelen tilbage - nu var de jo flyttet!
Jeg var på et tidspunkt væk hjemmefra 1 mdr men betalte min del alligvel.
Er det i virkeligheden ikke MIG som har krav på penge i henhold til lejekontrakten hvor vi begge står på, når hun bare går dag til dag???
Eller kan jeg søge kommunen om hjælp idet jeg nu er enlig forsørger, uden chance for at betale huslejen? Jo den dækker lige, men man har jo også andre alm udgifter... Hun mener at have råd til bil ik... øhh... jo...
Altså jeg er på ingen måde ude på at skabe splid imellem os. Bare rart at vide hvad man som far gør osv. Kan jeg ligesom hende blot bede om genhusning i en mere egnet bolig?
Jeg bruger jo slet ikke 2 badeværelser, 3 værelser, kæmpe stue osv...
Jeg tror jeg har lavet en "lille test" på hende om hun virkeligt er interesseret i et godt venskab trods alt, eller om der bare er "krig" som jo desværre ofte sker.
Har lånt hende 500 kr i al fred og fordragelighed, og jeg ville helt bestemt få dem her til den 1., da hun jo godt kunne se at jeg nok heller ikke var rig nu.
Gør hun ikke det må jeg jo... ja hvad? Stikke til hende med den lejekontrakt? Tage mig betaling for oprydning / bortskaffelse af deres efterladenskaber "som de var ligeglad med". Bevares 2 grimme sofaer på cykel... kan jeg jo ikke selv.
Hvad gør man? Skal jo også tænke på at det er mit barn, men jeg vil heller ikke være en de bare går og nasser på. "dit barn mangler dit og dat... penge!" - som jeg ikke har.
Hun mener umiddelbart ikke hun vil flytte tilbage, men vi er da stadig gode venner (men er det mon fordi hun kan låne penge hvis jeg har "skulle have den ros sidst, at jeg var blevet mere gavmild efter de var flyttet". At Det nok var en god idé jeg var alene lidt så jeg kunne tænke lidt på mig selv også, for jeg havde jo altid nærmest i blinde gået rundt og hjulpet andre" og den slags, som også passer.
Er bare i tvivl om jeg skal:
1: søge en ny sambo
2: søge en anden kæreste (og håbe hun kunne flytte ind)
3: søge en billigere bolig
4: prøve at vente lidt og indser at det var bedst hun kom tilbage
5: "blive vild og blodig" og søge alt hvad jeg kan, sætte det igang med statsamtet om samvær, afsløre hendes sociale bedrageri osv, men så er vi jo i al fald slet ikke venner mere...
Hvad ville i gøre?

Hvor er del 1?

Længere nede 7 indlæg vidst, under titlen "hvad ville i gøre".
Jo gu skal jeg da lære at klare mig selv, men derfor er det nok en god idé at spørge om råd inden man gør noget man senere fortryder.

du først og fremmest skal se at blive ædru. Derefter finder du dig et job, og hvis du har tid skulle du sætte dig ned og læse alle de mærkværdige indlæg igennem som du har skrevet herinde. Blandt andet dem hvor du kalder din kæreste for fed og ulækker, det hvor du skriver at du smadrede en dør fordi hendes lillebror irriterede dig, dem hvor du kritiserer hendes mor (uorden i økonomien) og hendes søster (bruger din vaskemakine) og alle de andre hadefulde indlæg fra dig. Og tænk så over hvad der fik dig til at skrive dem.
Du kan godt springe dem over, hvor du hyler over at du skal i retten efter at have kørt sprutkørsel 3 gange uden kørekort og alle dem hvor du synes din kæreste køber for meget flæskesteg. De er ikke værd at spilde tid på.
Og find dig så en ny kæreste, helst en der er slank og rig og uden familie. Så skulle du vist have styr på dit liv.

Skal jeg da det, og det er også min første prioritet ligenu, bruger stort set ikke tid på meget andet.
*en remse mærkværdig indlæg*. Jo hvorfor skrev jeg dem? Fordi det er sandheden. Jeg har bare prøvet at vejlede dem og kæmpet for at de kunne se hvor det bar henad hvis de ikke ændrede adfærd. Det har jeg faktisk brugt hele mit liv på. Hjælpe dem som var i nød. Det var de så hurtige til at udnytte.
Og når jeg sagde til dem fx, lad nu være med at handle ny vaskemaskine hos leasy - jeg har en der virker fint som du må få - næhh nej det skal være den fra leasy på afbetaling og gerne topmodellen.
Jeg hyler skam ikke over at skulle i retten. Det er naturligvis ikke rart, men det tager jeg som det kommer.
En ny kæreste lyder som en god idé, så jeg ikke sidder fast i alt det gamle mere. Kravende er ikke nødvendigvis hverken slank, rig og uden familie, blot besidde alm sund fornuft.
Somme tider forstår jeg godt deres ellers møgirriterende farmor. Søsteren havde lånt penge af hende til indskud på en lejlighed, men afdrager intet.
I forbindelse med et af hendes børns 3-årige fødselsdag har hun så "besluttet" at give hende sådan en elbil til 3000 kr. Så hun ville høre om farmoren ville give et bidrag til dette... det ville hun jo ikke, for hvordan kan hun have råd til så dyr en ting (der er ikke engang plads i lejligheden til at køre med den), men ikke betale afdrag på indskuddet?
Og hvorfor låner hun så penge af den efterhånden stakkels gamle kone hele tiden?
Den 3-årige skal naturligvis have en gave, men mon ikke denne blev lige så lykkelig for noget til 2-300 kr og en flyverdragt her til vinter? (som hun sikkert også vil låne til)...
Så jo det er nok en god idé for mig at komme væk fra den familie, bortset fra mit barn. Prøve at begynde helt forfra med en anden person... selvom det egenligt inderst inde ikke er det jeg har lyst til, men jeg må opgive denne her, så længe jeg selv kan holde snuden bare nogenlunde ovenvande.

i din egen verden, ikke sandt❓Nu har du svinet din svigermor til i ex-antal indlæg og så er hun pludseligt en "stakkels gammel kone" du har skrevet at du kun accepterede hende fordi hun betalte en del af huslejen. Det husker du vel.
Du er totalt udenfor pædagogogisk rækkevidde. Altid-altid-altid er det andres skyld at du kommer galt afsted. Og du er jo ikke 15 år vel ?
Nu er du så kommet i tanke om, at du har brugt hele dit liv på at hjælpe dem der er i nød.... Det tror jeg på, hvis "dem" kan oversættes til dig. Du vil gøre ALT for at hjælpe dig selv til at udnytte de offentlige systemer mest muligt. Du har ikke haft fast arbejde siden du blev udlært. Og dengang var der faktisk ingen arbejdsløshed.
Det med vaskemaskinen har du også drejet en smule nu. Du ville ikke forære din svigerinde en brugbar vaskemaskine, du ville sælge den til hende.
Næh, du hyler ikke lige nu over den dom der venter dig, men det har du gjort. I mange indlæg. Og det kommer du sikkert til igen.
En god ide at komme væk fra den familie, skriver du. Jeg da. Især for dit barn. Vi må håbe at din ex-kæreste har så meget fornuft i hovedert at hun kan finde en stabil og kærlig mand der kan være den far for din lille pige som du ikke selv magter at være.
Du kan ikke holde snuden oven vande. Du er druknet i selvmedlidenhed. Ærgerligt, så ung du er. Men det er dit eget valg.