Hvad ville i have gjort

Må jeg prøve at stille jeg et spørgsmål. Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen med mit problem. Vi har to piger, en på 2 og en på 11. Den store begyndte for et par måneder siden at tage den lilles sutter, og sidde lidt med den når hun lave lektier eller så tv. Ja hvis det var hendes lyst så fred være med det. Det var min første reaktion. Nu er det stille og roligt blevet optrappet til også at bruge sut om natten. Ja hun sover med den har jeg fundet ud af. Døren skal lukkes og lyset skal slukkes, så er jeg godt klar over hvad hun laver bag døren. Hun prøver at skjule det.
Nu har jeg haft en lang samtale med hende. Og det endte med gråd og tåre. Hun siger et den giver hende ro i sit sind og tanker, men kan ikke give nogen forklaring. Hun siger at jeg skal holde om hende og det prøver jeg også at gøre, og så sidder vi helt tæt sammen. Hvad der er galt ved jeg ikke. Der er ikke noget med hendes skole. Det ved jeg. Hun følger med og funger mentalt og socialt godt. Vores farmor er bød efter nogen tids sygdom. Det har vi talt om, og hvad der sker når man er død.
Lille søster som kom til for to år siden har selvfølgelig taget nogen tid, men hun har været med i det, og har skiftet ble og givet sutteflaske. Hun har altid været glad for sin søster og har gået meget op i at passe sådan en lille ny efternøler.
Nu er vi kommet der til af! Når hun er kommet i seng sådan kl.21 aften, så kommer jeg ind og tager hende i hånden og så får hun sin sut. Så sker der det at der falder en fred og ro over det lille menneske og sover til den lyse morgen. Efter af jeg sådan har givet hende lov er det som om at der er faldet lidt mere ro omkring hende. Hun er blevet lidt gladere, og , fortæller hvad der er sket i skolen og hvem hun er sammen med og hvad de har lavet. Og der er vi nu.
Jeg har taget fri fra arbejde for at tale med en skolepsykolog. Hvor jeg har fortalt hele ovennævnte hændelse. Han nærmeste skældte mig ud, og siger. Hvad har du i mod det. Ja det kunne jeg ikke rigtig svare på. Han siger. Hvis du aldrig skulle få støre problemer med dine børn en hvad en sut kan give så er du godt nok heldig. Gå du hjem og glæd dig over at du har to sunde , velfungerende børn, i har hus og godt arbejde hvad mere kan i forvente. Det at børn begynder at bruge sut, druk, has, stjæle, lave hærværk. Det ser vi hverdag og der findes ikke rigtig nogen forklaring, kun gætterier. Hvis du sætter forbud, så skubber du hede væk, og så komme problemer. Tag nu og find glæden i dit hjerte. Gå hjem og hold om hende, give hende sutten, og sig ,du må godt. Så vil hun komme til dig frem for at løbe væk. Ja det var det sidste ord i den samtale.
På vej hjem har jeg købt to nye sutter som skal være hendes, og så vil jeg sige du må godt, det var mig der var dum.
Nu er der nok nogen som vil sige tænder, men det venter vi lige lidt med, det er ikke problemet her og nu.
Lige nu i skrivende stund har jeg to børn der sover med hver sin sut, og det er som om at der er faldet fred i vores lille hjem.

det lyder så dumt at jeg ikke vil bruge tid på at kommentere det, du har sikkert talt alt for meget og sygdom og død, og gjort hende nervøs.
du kan sende sutterne til julemandens suttesøjle i Godthåb, på den gamle kolonihavn, de har sutter fra hele verden største sutte søjle med gennemsigtig glas.
de har også verdens største postkasse med breve til julemanden.
prøv info@greenland.com, de taler dansk, hvis ikke de er blevet mere rasistiske siden jeg var der.

Lad hende dog beholde dem, hvis hun føler sig tryg og tilpas, hvorfor så fjerne dem?
Om nogle år afskaffer hun dem nok selv, så syntes hun sikkert heller ikke selv om dem, når først hun kommer op i 7-9. klasse.
Følg du bare ham skolepsykologens råd.
Han er jo også uddannet 🙂

Held og lykke fremover😉

Så tror jeg bare du skal lade hende bruge den sut sikkert bare en overgang, men nok ikke lige smart hvis hun tager den med på lejertur eller til en veninde hvis hun skal sove der, børn er desværre nogle gange hårde og det kunne give anlednind til mobning

Jeg ville nok give hende lov, hvis det var mig. For en periode. Og måske, hun havde godt af at tale om sine følelser omkring savn og sorg etc...
Måske endda med en psykolog.. Selvom, jeg lidt får opfattelsen af, at skolepsykologen, ikke helt er med - jeg ville klart vælge en anden... For jeg mener aldeles ikke, det altid er nogen STOR gåde, hvorfor børn begynder på de ting han nævner... Og det undrer mig MEGET, at han ville sige sådan, i jeres situation - sorgarbejde, burde jo ikke være noget ukendt, for en psykolog... Tror mest det er farmors død, der er grunden (og selvfølgelig er det ekstra svært, når man så også skal dele mor...). Så kan man jo godt få brug for at være den lille igen og trøstes.
Dog skal du være opmærksom på det med tænderne - og på om hun begynder at få hovedpine af det, det kan man nemlig godt få...

lade hende have sutten , sutter er for babyer og småbørn, ikke til store børn på vej ind i puberteten, i min verden er din datter så stor at hun skal lære at håndtere de store følelser som puberteten uværgeligt vil byde på i årene der kommer .. og at trække sig ind til sig selv aflukket for omverdnen med en sut som støtte og trøst er i min verden et skråplan... en så stor pige skal lære at sætte ord på de ting der rører sig i hende, så man som som voksen / forældre / pårørende kan hjælpe dem med at lære at håndtere de ting og følelser livet bringer ....

jer selvfølgelig ikke, men tænker sådan:
Allerede da hun begyndte med at sidde med sutten, skulle du have stoppet det. Du kunne have kvalt det i fødselen så at sige. Evt. have lavet lidt sjov med det.
Jeg fatter ikke, du lod hende gøre det.
Du ved det, og hun ved udmærket godt selv, at en 11-årig ikke bruger sut.
Hun skulle lige se, hvordan du ville tage det, og fordi du tager det, som du gør, er hun nu blevet interessant og får en masse opmærksomhed.
Du burde have forudset, at det kunne ende med en ond cirkel, som hun ikke selv kan styre.
Uden at kende jeres familie nærmere, mener jeg, du skal stoppe med at dyrke det. Jo før jo bedre.
Jeg tror, du skal aflede hende mest muligt med noget andet snak og nogle andre beskæftigelser. Ellers er jeg bange for, at I ender i virkelige problemer.
Undskyld mig, men pylrede mødre avler nu engang pylrede og sarte børn.

er ikke noget man sådan kan tage at føle på. Jeg har fået en mere glad og veloplagt pige. Og hvis en sut kan hjælpe på det så er det en billig løsning. Men vi ser lige tiden and. Først skal vi have lidt ro i vores lille hjem.Men tak for svar
Hanne

Hej,
Lad du bare din datter bruge sutten, men syntes ikke at det er dig der skal give hende den om aftenen. Synes det skal være hendes valg og ikke dig der giver hende lov.
Kan huske da jeg selv var 11 var der en af de "store" piger der havde sutter hængende på skoletasken. Det syntes jeg var smart og købte selv nogle. Havde dem endda med på lejrskole. Gik hurtigt over igen - måske 2 måneder. Tro mig hun bliver ikke ved med det.
Men pas på hun ikke får suttebid. Evt tag den ud af munden på hende når hun sover hvis du kan komme til det.

det med de smarte sutter husker jeg også. Det var altså noget andet. Men enig i at det ikke skal være mor der putter med sutten.

Jeg synes det er en rigtig dårlig løsning, I har fundet. Ikke fordi jeg er bekymret for at hun bliver til grin eller får skæve tænder. Men fordi jeg mener jeres datter på længere sigt tager skade af ikke at lære at tackle livet og den modstand, hun ikke kan undgå at møde. Det er ikke så meget sutten, jeg ser som problemet, men jeres holdning som forældre til, hvordan I forbereder jeres datter på livet.
Jeres datter har pt et øget tryghedsbehov som dækkes med sutter - sutterne er ren og skær symptombehandling. Jeg synes istedet I skal sørge for at give hende den tryghed, hun åbebart har brug. Jeres datter er i prepuberteten og I skal lære hende, at tackle problemer og bekymringer. I skal lære hende, at modstand er en del af livet. Man løser intet ved at trække sig tilbage og feje bekymringerne ind under gulvtæppet. Det skal hun lære mens bekyringerne stadig er små, og hun har jer som sikkerhedsnet.
Som jeg forstår det, er det ved sengetid, hun har brug for sutterne. Hvad med istedet at ændre soveritualerne. Afsæt ekstra tid sammen med hende. Alene med hende og på hendes værelse. Tal med hende om dagligdagen - både hendes og jeres. Fortæl hende hvordan du tænker. Lad hende vide at det er ok at være trist ind i mellem - også uden at man ved hvorfor. Giv hende tryghed ved at kravle op i sengen til hende til hun falder i søvn istedet for at give hende en "kold" sut. Hvis din datter har behov for at snakke, spørge om noget, bare være sammen med sine forældre - så giver I hende her muligheden.
Små børn har et suttebehov - det har din datter ikke. Hun har udelukkende brug for sutten for tryghedens skyld. Jeg synes I skal give hende den tryghed istedet for at lade en sut erstatte jer.
Det er jo svært at vide præcis, hvorfor din datter har det øgede tryghedsbehov - det ville selvfølgelig være rart at vide hvorfor, men det vil ikke være sidste gang din datter oplever at hun er trist uden at kunne forklare hvorfor. Hun er på vej ind i puberteten og vil sandsynligvis opleve det maser af gange. Jeg synes derfor det vigtigste er at lære hende at tackle sådanne situationer.

Jeg tror nu at jeg følger det råd vi har fået fra skolepsykologen. Det er tros alt lærte folk som må have nogen erfaring. Det er sku da godt at det er en sut hun har valgt. Tænk hvis det var alkohol eller tobak, så ville man da rigtig være på herrens mark.

Du skal selvfølgelig gøre det du føler er rigtigt🙂
At vi er andre der har andre erfaringer kan du i princippet ikke bruge til noget. Børn er forskellige, forældre er forskellige - og endelig kender vi jo kun et lille bitte udsnit af jeres liv.
Jeg synes dog hellere du skal mærke efter hvad din mavefornellelse siger dig og ikke følge skolespykologens råd bare fordi "det er lærde folk". Husk på at skolespsykologen heller ikke kender jer eller jeres liv. Andet end nogle få oplysninger.
Jeg har en veninde, der er psykolog - hun arbejder med børn og teenagere. Jeg bad hende læse dit indlæg - bare for at høre hendes holdning 🙂 Ifølge hende er det uansvarligt og uprofessionelt - og højst usædvanligt - at en psykolog svarer dig så entydigt uden at kende jeres familie nærmere. Der kan ligge mange ting bag - alt lige fra at være en kortvarig modedille til at være udtryk for dybereliggende problemer.
Du omtaler selv sutten som "et problem" og du må også være i tvivl om hvad I skal håndtere sutten - siden du overhovedet bringer emnet til debat. Skolespykolog eller ej - man kan ikke give sine børn for meget tryghed og omsorg. Og det kunne jo være at det medførte, at din datter lagde sutten på hylden.
Hislen fra en teenagemor, som selv har været igennem med en periode med ekstra følsomme børn🙂

Det lyder som om du forklejner problemet. Alkohol eller tobak ville selvfølgelig være mere alvorligt når vi taler om en 11-årig pige, men bare fordi der findes alvorligere problemer, betyder det jo ikke, at det eksisterende problem ikke er til stede eller ikke er alvorligt i sig selv.
En 11 årig pige der begynder at bruge sut ER et problem....din datter har jo sådan set også selv forklaret, at der er en grund til at hun bruger sutten.
Ved at lytte til skolepsykoloegen istedet for til din datter fralægger du dig ansvaret som forælder. Synes du ikke det er et problem, at din datter har et behov for at bruge sut?
Det skal lige siges, at jeg ikke har nogen som helst erfaring med den slags problemer, og jeg ved derfor ikke hvordan I skal løse problemet - jeg kan bare ikke forstå hvorfor I benægter at der er et problem.

også en anelse unormalt at bruge sut som elleve årig.Små børn bruger sut eller sutter på finger fordi de har et suttebehov og som elleve årig og med ønsket om at bruge sut,er ikke normalt.

hej mor til datter som bruger sut

nu er jeg selv en af dem som kan lide at bruge sut🙂og være lille
og det er der mange ander som også kan lide
jeg tror nu at din datter har det lidt lige som mig at hun har en lyst til at være lille igen om det har noget med hendes lillesøster tror jeg ikke
jeg tror at hun er det man kalder for en infantilist
det er der nogle der har og det er en lyst til at bruge babyting og være lille det er jeg selv og der er mange ander i danmark der har det sådan
du kan gå ind på diaper.dk og læse meget mere om det🙂kommer også selv der du er også meget velkommen til at få min email hvis du har lyst til at skive lidt sammen om det
syns du skal lade din datter bruge sut hvis hun har lyst til det
for du får ikke noget ud af at tage den fra hende hun køber bare en selv igen og sådan kan i blive ved i mange mange år
håber du kan bruge det til noget :)
MVH
babysebastian som slev bruger sut :)

Kære Louise M
Jeg tror, at jeg har fundet svaret. Hendes mobil afsløret det hele, men jeg tror ikke at det bliver en let løsning. Hvis der er en løsning. Jeg skal lige bruge et par dage til lidt efterforskning så vender jeg til bage.

Det lyder som om du har en dejlig datter:)
Hvis ikke din datter har et seriøst problem er det nok, som babysebastian sagde, infantillisme.
Det er ganske normalt, selvom nogle uvidende mennesker herinde ikke ville mene det, der er ikke særligt mange her i Danmark som kender til det, og det er nok derfor så mange er så fordomsfulde. Der findes mange hjemmesider angående det emne, også hvor man kan købe babytøj.
Jeg er selv infantillist, jeg er 16 år, og jeg fungere fint, det er ikke noget der fører problemer med sig som nogle har skrevet, det er en ganske ufarlig ting at være.
Jeg tager ikke mine sutter, legetøj, babytøj og bleer med over til mine veninder,eller på lejrskole, som nogle herinde sagde din datter ville gøre.
Vær du bare glad for at din datter ikke er afhængig af andet end de små sutter!
Infantillisme kan være to ting, for nogle er det en fetisch, altså en seksuel ting, hvor det for andre (mig inkl.) er en slappe af og ja, trygheds ting.
Som Louise M sagde skal du selvfølgelig også huske at give din datter masser af kærlighed og omsorg OG opmærksomhed, det er ikke kun de små børn der har ret til deres forældres opmærksomhed, Og så skal du kombinere det med hendes babyting, for det er ikke noget der forsvinder, det er ikke en dille.
Det kan enten skyldes at hun har oplevet noget som gør at hun har brug for ekstra tryghed, eller også skyldes det ingenting.
Det ER altså ikke bevist at alle børn går igennem Freuds faser, og slet ikke periodisk. Så måske har hun bare brug for den, eller bare brug for at være lille uden grund, hvem ved??
Lad være med at gøre det til et problem, især hvis hun rent faktisk er infantillist, for så er det som sagt ikke noget der bare lige forsvinder, der kan godt være pauser fra babytingene, men man kommer altid tilbage til dem igen. Og så er det jo også træls at få at vide at det er et problem, når det er noget man selv har det godt med, og som ikke skader andre.
Pas godt på din datter, Knus fra Heidi 🙂

jeg kan kun give dig ret heidi infantillisme er noget som ligger i en og det går ikke bare væk
og syns det du har skrevet er lige sådan som man skal se på det håber at du hanne kan bruge det til noget
MVH
babysebastian