Hvem er Jesus?
Min Gud, vor Gud, de Kristnes Gud vs. Jehovas Vidners Gud (eller; gudsvej`s gud). Hvilken een? Kan man sondre? Ja, det kan man.
Der er virkelig forskel. Forskellen skal jeg gøre rede for, så enhver frit kan vælge. Jeg kommer til at tænke på Jesu ord i Johannes Åbenbaringen (kap. 22 vers 17):
Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og den, som hører, sige: Kom! Og den, som tørster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt!
-----------------------------------------------------------------------------------------
Forskellen på gudsvej`s gud (Jehovas Vidners gud, i praksis) og den levende Gud er, at gudsvej`s gud er "dødens gud" medens vor Gud er "den levende Gud", hvilket vil sige: Den livgivende Gud.
Han har et "dødsbudskab" medens vi Kristne har et glædens og livets budskab. Husk hvad Jesus sagde til Kvinden ved brønden; om det levende vand.
Her kan du nu sondre mellem "dødens gud" og "den livgivende Gud" (JHVH, åbenbaret i Jesus).
Den Kristne Gud, vi betegner ved navnet Jesus er så forskellig fra ”gudsvej`s” gud, at selv et barn vil kende forskel uden at kunne Hebraisk, Græsk eller Aramaisk endsige oversat til Dansk fra Engelsk; eller uden at kende grundteksterne. Hvordan?
Vor Gud, Guds åbenbarelse i Jesus er Kærlig, mild, venlig, alt opofrende, gavmild, hensynsfuld; fredelig, barmhjertig, sen til at vise vrede, underfuld rådgiver, ja selv nærværd med Jesus bringer det bedste frem i selv et barn.
Ikke nok med dette, men Jesus helbreder, beskytter, giver føde, klæder og husly og frem for alt; håb for fremtiden.
Denne stille ”vind” der blæser mellem ”træerne” er så velsignende, at end ikke ord eller forklaringer kan standse den milde brise der som en orkan, tilintetgør ethvert angreb på disse evige sandheder.
Kristne har ingen behov for at true mennesker med hverken den evige død eller totale udslettelse, men overfor ethvert satanisk angreb, giver den Kristne velsignelse og barmhjertighed tilbage.
Hvordan det? Jo, for med disse ”budskaber” frelste Jesus en menneskehed; også de der endnu ikke var født på hans tid for ikke at nævne de der var døde indtil da.
Ordet blev virkelig levende og materialiserede sig for øjnene af sin samtid. Ordsprogenes bog kap. 8
Det handler om en kvinde, hvis du ellers læser fra begyndelsen:
v1 Hør, visdommen råber,
forstandigheden løfter sin røst.
v2 På højderne ved vejen,
ved korsvejene står HUN,
v3 ved portene, ved indgangen til byen,
i døråbningerne råber HUN:
v4 Det er jer, mænd, jeg råber til,
min røst lyder til jer, mennesker.
v5 I uerfarne, skaf jer kløgt,
I tåber, skaf jer forstand!
Citat slut.
Kommentar:
Hvordan forstod de første Kristne dette ord? Hvem er ”Hun”? Galaterne kap. 4:
”Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder”.
Citat slut.
Nu er Kristus jo Far`en, du ved: Evighedsfader og vi, Brødre! er Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Derfor:
Romerne kap. 8; I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!
------------------------------------------------------------------------------
Som enhver selv kan se, er der ingen frygt i troen på Jesus Kristus. Kærligheden driver nemlig frygten ud. Vi Kristne har ingen behov for at tru eller fordømme mennesker, ligesom et barn heller ikke vil fordømme, men søge.
Et barn tiltrækkes ikke af grove ord, trusler, dødsdomme eller ord der udtales for at skabe frygt, men et barn tiltrækkes af ”hyrdens milde røst”.
Johannes Evangeliet kap. 10:
Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Men den, som er lejesvend og ikke hyrde, hvem fårene ikke hører til, han ser ulven komme og forlader fårene og flygter — og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hverandre — fordi han er en lejesvend og ikke bryder sig om fårene.
Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.
---------------------------------------------------------------------------
Jeg vil nu vise dig hvordan vi Kristne har det med Jesus:
541 (melodien her: http://www.youtube.com/watch?v=XG2520IMWYU )
Vær du mig nær
Mel.: William Henry Monk 1861
1
Vær du mig nær! Nu aftnen sænker sig,
snart mørket råder, vær du nær hos mig!
Når andres hjælp og trøst er intet værd,
du, hjælpeløses hjælp, vær du mig nær!
2
Snart rinder ud mit jordlivs dag så kort,
al verdens glans og glæde visner bort,
alt står for fald, og alt forandres her;
du, som omskiftes ej, vær du mig nær!
3
Kom ej med rædsel som den drotters drot,
men mild og blid at læge ondt med godt!
Giv mig hos dig, som har hver synder kær,
trøst for al sorg og savn; vær du mig nær!
4
Jeg trænger til dig hver en livets dag,
din nåde kun kan sløve Fjendens slag.
Hvem er som du i regn og solskinsvejr
min stav og støtte! O, vær du mig nær!
5
Med dig ved siden har jeg ingen frygt.
Trods sorg og sygdom er mit hjerte trygt.
Hvor er nu dødens brod, o Herre kær,
og hvor er Helveds sejr, når du er nær?
6
Når øjet brister, vis mig korsets tegn!
Lys gennem mørket mig til Himlens egn!
Fly, jordisk mulm, for Himlens morgenskær!
I liv, i død, min Gud, vær du mig nær!
Henry Francis Lyte 1847.
Even Nicolaj Marstrand 1915.
Kosmos
Der er virkelig forskel. Forskellen skal jeg gøre rede for, så enhver frit kan vælge. Jeg kommer til at tænke på Jesu ord i Johannes Åbenbaringen (kap. 22 vers 17):
Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og den, som hører, sige: Kom! Og den, som tørster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt!
-----------------------------------------------------------------------------------------
Forskellen på gudsvej`s gud (Jehovas Vidners gud, i praksis) og den levende Gud er, at gudsvej`s gud er "dødens gud" medens vor Gud er "den levende Gud", hvilket vil sige: Den livgivende Gud.
Han har et "dødsbudskab" medens vi Kristne har et glædens og livets budskab. Husk hvad Jesus sagde til Kvinden ved brønden; om det levende vand.
Her kan du nu sondre mellem "dødens gud" og "den livgivende Gud" (JHVH, åbenbaret i Jesus).
Den Kristne Gud, vi betegner ved navnet Jesus er så forskellig fra ”gudsvej`s” gud, at selv et barn vil kende forskel uden at kunne Hebraisk, Græsk eller Aramaisk endsige oversat til Dansk fra Engelsk; eller uden at kende grundteksterne. Hvordan?
Vor Gud, Guds åbenbarelse i Jesus er Kærlig, mild, venlig, alt opofrende, gavmild, hensynsfuld; fredelig, barmhjertig, sen til at vise vrede, underfuld rådgiver, ja selv nærværd med Jesus bringer det bedste frem i selv et barn.
Ikke nok med dette, men Jesus helbreder, beskytter, giver føde, klæder og husly og frem for alt; håb for fremtiden.
Denne stille ”vind” der blæser mellem ”træerne” er så velsignende, at end ikke ord eller forklaringer kan standse den milde brise der som en orkan, tilintetgør ethvert angreb på disse evige sandheder.
Kristne har ingen behov for at true mennesker med hverken den evige død eller totale udslettelse, men overfor ethvert satanisk angreb, giver den Kristne velsignelse og barmhjertighed tilbage.
Hvordan det? Jo, for med disse ”budskaber” frelste Jesus en menneskehed; også de der endnu ikke var født på hans tid for ikke at nævne de der var døde indtil da.
Ordet blev virkelig levende og materialiserede sig for øjnene af sin samtid. Ordsprogenes bog kap. 8
Det handler om en kvinde, hvis du ellers læser fra begyndelsen:
v1 Hør, visdommen råber,
forstandigheden løfter sin røst.
v2 På højderne ved vejen,
ved korsvejene står HUN,
v3 ved portene, ved indgangen til byen,
i døråbningerne råber HUN:
v4 Det er jer, mænd, jeg råber til,
min røst lyder til jer, mennesker.
v5 I uerfarne, skaf jer kløgt,
I tåber, skaf jer forstand!
Citat slut.
Kommentar:
Hvordan forstod de første Kristne dette ord? Hvem er ”Hun”? Galaterne kap. 4:
”Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder”.
Citat slut.
Nu er Kristus jo Far`en, du ved: Evighedsfader og vi, Brødre! er Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Derfor:
Romerne kap. 8; I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!
------------------------------------------------------------------------------
Som enhver selv kan se, er der ingen frygt i troen på Jesus Kristus. Kærligheden driver nemlig frygten ud. Vi Kristne har ingen behov for at tru eller fordømme mennesker, ligesom et barn heller ikke vil fordømme, men søge.
Et barn tiltrækkes ikke af grove ord, trusler, dødsdomme eller ord der udtales for at skabe frygt, men et barn tiltrækkes af ”hyrdens milde røst”.
Johannes Evangeliet kap. 10:
Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Men den, som er lejesvend og ikke hyrde, hvem fårene ikke hører til, han ser ulven komme og forlader fårene og flygter — og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hverandre — fordi han er en lejesvend og ikke bryder sig om fårene.
Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.
---------------------------------------------------------------------------
Jeg vil nu vise dig hvordan vi Kristne har det med Jesus:
541 (melodien her: http://www.youtube.com/watch?v=XG2520IMWYU )
Vær du mig nær
Mel.: William Henry Monk 1861
1
Vær du mig nær! Nu aftnen sænker sig,
snart mørket råder, vær du nær hos mig!
Når andres hjælp og trøst er intet værd,
du, hjælpeløses hjælp, vær du mig nær!
2
Snart rinder ud mit jordlivs dag så kort,
al verdens glans og glæde visner bort,
alt står for fald, og alt forandres her;
du, som omskiftes ej, vær du mig nær!
3
Kom ej med rædsel som den drotters drot,
men mild og blid at læge ondt med godt!
Giv mig hos dig, som har hver synder kær,
trøst for al sorg og savn; vær du mig nær!
4
Jeg trænger til dig hver en livets dag,
din nåde kun kan sløve Fjendens slag.
Hvem er som du i regn og solskinsvejr
min stav og støtte! O, vær du mig nær!
5
Med dig ved siden har jeg ingen frygt.
Trods sorg og sygdom er mit hjerte trygt.
Hvor er nu dødens brod, o Herre kær,
og hvor er Helveds sejr, når du er nær?
6
Når øjet brister, vis mig korsets tegn!
Lys gennem mørket mig til Himlens egn!
Fly, jordisk mulm, for Himlens morgenskær!
I liv, i død, min Gud, vær du mig nær!
Henry Francis Lyte 1847.
Even Nicolaj Marstrand 1915.
Kosmos