Hvid pæredansk jyde får 11 års fængsel
Manden bag det store kup i Erritsø har en stribe lovovertrædelser på samvittigheder, siger Vestre Landsret.
Stakkevis af farlige våben og et af de største røverier i Danmark har udløst en straf på fængsel i 11 år.
Den 35-årige Thomas Andy Sønderborg har tirsdag fået sin straf skærpet, da et nævningeting i Vestre Landsret i Kolding skulle bedømme en stribe aktiviteter langt over den kriminelle grænse.
I Aarhus-området lå han inde med maskinpistoler, pistoler og andre våben i et pulterrum.
Desuden er han også ansvarlig for en opsigtvækkende import af 25 pistoler og andre våben fra USA. De lå gemt i en bil, som stod i en container.
Men det alvorligste forhold i sagen er kuppet mod Dansk Værdihåndtering i Erritsø.
Her blev to kvindelige medarbejdere 27. december 2007 truet af maskerede mænd, der var bevæbnet med AK 47-lignende rifler.
Kvinderne blev bagbundet og fik tvunget hætter ned over hovedet. Derefter slap Sønderborg og hans makker væk med 11,6 millioner kroner.
Kun omkring 2,5 millioner kroner har politiet fundet. De fleste af pengene var gravet ned i et grønt område i det nordlige Aarhus.
I byretten blev Sønderborg idømt fængsel i 10 år. Men landsretten har altså givet ham et år oveni.
Landsretten har blandt andet dømt ham for et indbrud i Løkken, hvor han fik fat i en nøgle til en bankboks, som han regnede med ville indeholde 2,5 millioner kroner.
Thomas Andy Sønderborg er lidt af et problembarn for myndighederne.
Under varetægtsfængslingen lykkedes det ham at stikke af, da han i retsbygningen i Kolding kravlede gennem et toiletvindue og firede sig otte meter ned ad et nedløbsrør.
Forinden havde han tilbudt en fængselsfunktionær 100.000 kroner for at hjælpe sig til flugt.
Desuden har landsretten tirsdag idømt 41-årige Leroy Kvist Blendstrup fængsel i tre et halvt år for et røveriforsøg mod en postbil i København tilbage i 2004.
Dette er en stadfæstelse af byrettens dom fra december sidste år.
Kilde: /ritzau/