Hvilken bog ville du tage med til en øde ø?

Hvilken bog ville du tage med til en øde ø?
Jeg ville tage Jan Kjærstads Forføreren.
Den kan jeg nemlig læse igen og igen, og derfor ville jeg have læsestof til resten af mine dage.
Men hvad med dig....

Alfons Åberg, 6 år, tænker over hvordan det er at være med i en krig. Alvorlig og tankevækkende ny bog om den kendte og elskede svenske dreng.
Alfons Åberg er blevet 6 år, og han har fået en ny ven, Hamdi. Hamdi og hans familie kommer oprindeligt fra et andet land, men nu bor de i huset ligeover for Alfons, og det er dejligt, for de to drenge har det rigtig hyggeligt og leger godt sammen. De spiller fodbold, ser film og så leger de krig med batteridrevne laserpistoler.
Det der med krig er lidt spændende, og Hamdis far har engang været soldat i en rigtig krig i det land de kommer fra. Alfons vil meget gerne høre om det, men Hamdi var kun en baby og kan ikke huske noget. Hamdis far, som i øvrigt er meget sød og rar og spiller fodbold med børnene, er ikke meget for at tale om det, for krig er en alvorlig og trist sag, som man ikke har lyst til at tænke på. En dag fortæller Hamdis far dem alligevel om en af sine oplevelser fra krigen, og de kan godt mærke på ham, at det har været en svær og alvorlig tid, men det er også svært for dem helt at forstå.
”Alfons og Hamdis soldaterfar” er en anderledes Alfonsbog. Der er ikke meget ”jeg skal bare lige” og ”usynlige Svipper” over den. Den er henvendt til lidt ældre børn end de ”gamle” Alfons bøger, og det er lidt forvirrende, men livet er jo forvirrende og der er desværre også krig. Det kan være svært at forstå, men når man har læst ”Alfons og Hamdis soldaterfar” så forstår man det måske lidt bedre….>> af Gunilla Bergström

kun vælge en. Jeg ville tage Resten af dagen og smugle Den lille prins med ;o)

orrvv mand, den er altså svær...
først tænkte jeg på bøger der virkelig kan bære at blive genlæst, fx dante "den guddommelige komedie", dostojevskijs "idioten" eller thomas mann "buddenbrooks", men jeg tror faktisk hellere jeg ville tage noget småt med som jeg så til sidst ville kunne læse for mig selv uden at kigge i bogen...
og at den type litteratur, der må jeg blive nødt til at slå plat og krone mellem douglas coupland "life after god" og raymond carver "where i´m calling from"...
sjov tanke ;o)
god dag,
venligst e-h

en af BS´s manualer

Endnu en soldats historie. glæder mig allederede...Hvornår må jeg tage afsted?

Dragens kys af Josefine Ottesen er fet fed...
Rend mig i traditionerne af Leif Panduro måske, så ville jeg have dejligt meget af grine af.
Eller er der Irish myths and legends af Michael Scott. Den er ret cool fordi den har en masse cool historier, og en helt ny vinkel på jordens skabelse mht. Gud (ihvertfald første gang jeg har læst om kristendommen fra den vinkel), og så er der en rød tråd gennem det hele, selvom det udspiller sig over flere tusinde år :)

hey der,
sjovt at mindes timbuktu... kan godt se hvad du mener med det... havde det dog lidt blandet med den bog... syntes han skulle have udgivet den som en lang novelle der bare indeholdt bogens første del, med vagabonden og hunden... det er rigtig godt skrevet... jeg syntes desværre det ender i noget semi-romantisk rod, der ikke fører nogen steder hen, da hunden ender hos de nye ejere...
hva syntes du?
jeg kan ikke helt følge dig mht raskolnikov... syntes der er for meget skyldfølelse set i forhold til at skulle rumme den rene ensomhed... hamsuns bog "sult" kommer tættere på for mig...
man spår forresten "raskolnikov" en lille renæssance pga af woody allens nye film "match point" og bogen kan heller ikke lade være med at spøge efter man har set filmen ;o)
god dag,
venligst e-h

Jeg vil give dig ret i, at det bliver lidt hollywood agtigt til sidste, men faktisk, så er det lige før, at den voldsomme drejning bogen tager faktisk gør, at hele bogen er læsværdig. Jeg mener - det var sgu ikke lige hva man forventede.. Sammen med Tilfældighedernes musik, så står den som den bedste Auster bog.
Ang. raskolnikov, så vil jeg give dig ret. grunden til, at jeg valgte den var nok at jeg lige har læst den, og satte stor pris på hver en side.
Jeg har ikke læst "sult", men Kafkas Processen er godt en grusom roman, men i den bog oplever man den uskyldige ensomhed.

der er jo en hel del jeg gerne ville have med. Tænker umiddelbart på Øst for Paradis af Steinbeck. Den er jeg ret vild med. Eller rettere, den er jeg OGSÅ vild med :-)
Den er svær....

- er en dejlig tyk engelsk elitesoldat-bog, med masser af opskrifter på overlevelse i det fri, madikkesuppe, jordhule osv..
og kan, når den er lært udenad, bruges til optænding..
-ellers ville jeg tage en bog med blanke sider (og kuglepenne ) med, så jeg havde noget at skrive i, inden jeg døde af sult og sygdom, så ville nogen måske finde ud af, hvad der blev af mig.
vh