Det er langt bedre at være lidt langsom, end slet ikke at være.
Hvis vi skal bruge ordet hævn på de arbejdsløse,
er det osse helt i orden for mig.
Jeg er ikke liberalist, men borgerlig socialist,
og jeg sætter stor pris på denne forskel.
Min idé med at nedsætte ydelserne med f.eks 5% for hver ledighedsuge ud over den første,
kommer jeg med, for at skærpe motivationen til de arbejdsløse.
Jeg tror nu ej heller, at selv en liberalist lider af misundelse over for en arbejdsløs.
Den må du lige til København med!
At det vil medføre en fattigdom, er der slet ingen tvivl om.
kan det ikke tænkes, at det faktisk er min agenda at sætte tingene på den rette plads.
Kan DU fortælle mig,
hvorfor der skal være overensstemmelse mellem at være ligeglad/uansvarlig,
og hårdt arbejdende forsørger?
Hvad mener jeg så med det?
Der er unge mennesker, der lige efter skolen, sætter sig mål med livet,
og påbegynder sig en uddannelse,
og så er der dem, der går i gang med druk, hash og fester.
Senere i livet bliver disse to grupper arbejdsløse,
og hvem tror du selv kommer først i gang igen?
Jeg tror på den med den målbevidste adfærd.
Den anden gruppe vil nu igen score festen,
og ligestille sig med den flittige.
Er det fair?
Fair overfor den flittige i ungdommen,
og den flittige i arbejde,
der på denne måde,
igen skal samle den festhungrede op via sine skattekroner.
Med andre ord, kan det ikke betale sig, at forsørge sig selv,
for samfundet kommer hele tiden rendende og betaler mine festligheder.
Nu kommer du så med dine teorier om fattigdom,
og her kan du sagtens have ret,
og er det ikke det,
disse festlige mennesker selv har lagt op til?
Når du står på gaden uden penge, vil jeg love dig for,
at din kreativitet vil blusse op.
Hvornår du selv vil sætte ind, er op til den enkelte.
Måske bør man tage det arbejde,
der ikke lige giver en overenskomstmæssig løn,
fordi man ikke er mere værd,
og derfor ikke kan genere en større værdi.
Hvem har bildt dig ind, at vi alle er lige værd?
Er det ikke det, der er den vestlige verdens store problem?
------------------
Nu slog jeg en streg.
Ovenstående er i den yderste konsekvens.
Så langt bør man nok ikke lade det komme,
men inden man gør det, er der mange ting,
vi som menige mennesker, selv skal tage hånd om.
Det gør vi slet ikke, men sætter os hen og kræver ind.
Det er denne kræve ind mentalitet jeg gør opmærksom på.
M.v.h.
Charlee
Den var sådan set ikke til dig, men den anden anonyme.
Men derfor kan jeg da godt svare dig:
Man kan jo som sådan godt skære i understøttelsen med 5 % om ugen, hvis man vil have hævn over de arbejdsløse, som særligt liberalisterne ikke kan lide. Gælder det så også dagpengene?
Set ud fra den vinkel, at det vil dulme misundelsen hos liberaliserne og bringe fred i deres sjæl, er det en god løsning. Set ud fra en samfundsøkonomisk vinkel vil det medføre mere fattigdom - især i krisetider hvor jobbene er få:
For det første skulle folk til at starte enkeltmandsvirksomheder i stor stil, hvis en familie skal forsørges. Der hvor den hænger lidt er, hvis banken afviser at indskyde lån i en virksomhed (og bankerne har jo, som bekendt, været meget forsigtige under finanskrisen). Der hvor den også hænger er, hvis folk ikke har råd til at købe noget alligevel, fordi de holder sig tilbage, så det kan jo ende med at virksomheden alligevel må dreje nøglen om. Hvad gør man så - som familie?
De familier, som hverken kan starte virksomhed eller finde arbejde, går konkurs. Vi har allerede set en række tvangsauktioner indenfor de sidste år. - Men med en bortskærelse af understøttelsen vil der komme mange flere. Folk kommer til at stå på gaden uden penge. Og uden penge - ingen købekraft. Og uden kunder til at købe, vil adskillige virksomheder gå konkurs...så det vil sætte gang i en nedadgående spiral.
Men for liberalisterne, som befinder sig på den yderste højrefløj - længere ude end de Konservative, så vil det sikkert være udemærket - set fra deres synsvinkel altså. 😕