Hvis man er i tvivl

Om hvordan man opdrager og burde opfører sig overfor sit/sine børn skulle man vist slet ikke ha haft børn..
Kors, hvor jeg syntes der er sindssygt mange dumme mennekser efterhånden med slap karakter..eller simpelthen bare er..ja for dumme.

http://politiken.dk/indland/article941524.ece

nu stiller man bare spørgsmål til det.
Det er et faktum, at rigtigt mange forældre er knap så egnede, mine egne inklusive, men det spillede ingen rolle tidligere. I dag stilles der størrre krav til perfektionisme, at gøre det rigtige, der stilles også større krav til social trivsel i og med, at den "strenge" opdragelse stort set er forsvundet og overtaget af en "blidere" model.
Det er langt sværere at gebærde sig som forælder i dag . Det gælder især hvis ens egne resourcer er knappe, grundet egen ringere opvækst/opdragelse.

gammel farisæer ! 😉
-
Vi lever jo ikke i "din ungdom" , heldigvis for det. Men morsomt indlæg du har skrevet og ikke helt forkert. Nu får du det jo blot til at lyde lidt vel problematisk, som om der slet ikke kommer gode og velfungerende unge mennesker ud af vores "system" i dag. Det er lodret forkert, de unge mennesker jeg kender er næsten alle kloge, velfungerende, interesserede, sunde, nysgerrige og med store sociale kompetencer.
De er væsentlig klogere end vi var på samme alder, de er væsentligt sundere og kravene til dem er også noget større, rent fagligt.
-
Et andet problem er så, at dem der ikke er "oppe i gear" og ikke evner det, de har det endnu sværere end i din og min ungdom, dengang var der ligesom mere plads til alle og der var også mere brug for alle.

I mit indlæg er der intet som nedgør ungdommen af i dag, kun kritik af den måde vi "bør" opfostre vores børn på.
Jeg har kva mit job og fritidsinteresser haft meget med ungdom at gøre og ja, de unge i dag er betydelig mere vidende end jeg var i den alder, det er hamrende dygtige og målrettede i deres valg af karriere.
Det betyder dog ikke at forældrene har haft det let, som jeg skrev, så er det at blive forældre i dag nærmest at betegne som en sygdom der skal behandles indtil barnet er blevet voksen.
Jeg holder fast ved, at der i dag ikke er plads til ar børn får lov at være børn og det at der stilles så mange krav og forventninger til forældrenes måde at pace deres børn frem på, gør at forældrerollen er blevet uhyggelig svær at leve op til, ingen er jo perfekte, men samfundet har opstillet nogle rammer som man skal holde sig indenfor, OGSÅ når det gælder den mentale udvikling hos et menneske og det er set fra naturens synspunkt aldeles unaturligt da hvert individ på denne klode er unik.
Nej der er ikke plads til sådan en som mig 😉 Jeg er en provo, vil ikke sættes i bås, gør som jeg har min grundlovssikrede ret til, skønt jeg så må leve med at befinde mig på øretævernes holdeplads 😃
Gid der kunne blive mere rum til originaler, de er jo med til at højne egoisternes selvværd, men nej, alle skal være ens.
Jeg fungerer ikke godt i en gruppe, jeg er enspænder og fungerer bedst alene eller i grupper der ikke består af ret mange individer, det skyldes at mine forældre lod mig få lov til at udvikle mine evner som jeg formåede, det samme har mine drenge fået lov til og de er velfungerende unge mennesker der faktisk har opnået ret meget rent karrieremæssigt, de er begge i betroede job i dag og jeg tager en del af æren, fordi jeg var med til at give dem rum til at udvikle de evner de er født med.

altså at du er provokeret ! 😉
-
Som jeg nævnte er jeg ikke uenig i mange af dine betragtinger, dog skal du huske, at du heller ikke skal generalisere og "ensrette".
Jeg synes der er god tid til at børn kan være børn, min lille "trold" på 8 kan sagtens få tid til det.
Jeg synes ikke at forældreskabet betragtes som en sygdom i dag, men mange forældre ER dårlige og egoistiske forældre, man kan jo ikke bebrejde dem som så gerne VIL lære det.
Før i tiden var der ikke FOKUS på forældreskabet, derfor blev børn heller ikke altid godt opdraget eller havde en god opvækst, de fik ikke altid de muligheder som de ellers kunne have haft gavn af, det er det man gerne vil ændre på i dag.
-
Om du er en "provo" kan jeg ikke vurdere, men du har da givet dine helt egne holdninger, det gør dig dog ikke til noget særligt, det har de allerfleste nemlig. Men det er da klart at man må slås for sine holdninger, det må alle, og jeg.
-
Jeg synes absolut ikke at der er en ensretning i samfundet, men der er defineret nogle normer, det kan du takke kvindernes indflydelse for, nu er det sat i system, før i tiden var det bare boget der blev gjort og man efterlevede.
-
Man må sige, at mulighederne for den frie udfoldelse, ALDRIG har været større i visse sammenhænge, mens vi i andre sammenhænge, er "tynget" af samfundsmæssige "forpligtelser" , tænk blot på miljøet, man tør jo slet ikke spekulere på, hvor meget knallertos (totakts) man har belemret atmosfæren med i sine plastikrockerdage.

Tendensen til at voksne ikke magter, eller tør sætte grænser, skære igennem og være voksne kan jeg huske langt tilbage.
Da min datter på 14½ år gik i dagpleje og senere i børnehave, kunne min kone og jeg (indenfor hjemmets fire vægge) pege dem ud, der ville volde problemer. Ganske rigtigt, det slog ikke fejl.
Samme billede tegner sig omkring vores søn i 2.klasse.
Nu er det nok ikke en universalløsning, men jeg måler det lidt ud fra, hvem der råber og skriger og skal have pædagoger og læreres bevågenhed, som sakker bagud og skal samles op hele tiden, hvor forældrene ikke evner at sætte ungen på plads osv, osv.
Børn og unge søger grænser. Viser man dem ikke disse grænser, og hvad man vil eller ikke vil acceptere bliver de snotforvirrede. Vi forsøger at opdrage vores børn til, at andre end os, skal kunne holde ud, at være sammen med dem. Foreløbig er det lykkedes meget godt.
Jeg arbejder med utilpassede unge, og kan se i mange tilfælde at grænsen ikke er sat i tide.
Grænserne kan godt sættes uden kæft, trit og retning.
En morgen i sfoén, hvor jeg afleverede min søn, var der en dreng på ca 10 år, der var flippet ud, og var ved at svine en mandlig pædagog til.
Jeg tænkte at det klarede pædagogen nok selv, men det syntes ikke at være tilfældet. Dialogen foregik i "jamen hør nu her, du kan jo nok forstå" osv, osv.
Så sagde jeg "Hør så her fister, nu skruer du ned for det skrigende organ, inden der ryger en rude. Vi andre vil gerne have en rolig start på dagen"
Han klappede omgående i, og gik slukøret ind på stuen. Det er helt tydeligt, han er vant til, at blive hørt og blev chokeret over nogen påtalte hans opførsel.
Jeg fatter ikke, hvorfor man ikke lærer, at markere sig på seminariet.
Gik jeg over stregen, skulle jeg bare have afleveret min søn og klappet i ?

I modsætning til pædagogen har du ingen anelse om, hvad der fik drengen til at reagere sådan. Du aner heller ikke, hvad der skete fem eller tyve minutter efter, at drengen gik ind på stuen. Og ved at blande dig på den måde, fik du som minimum vist pædagogen, at du ikke gav fem flade øre for hans måde at arbejde på.
Det svarer til, at du går hen til en tømrer, flår hans værktøj fra ham og viser ham, hvordan DU synes, hans arbejde skal gøres. Sikken mangel på respekt!
Det kunne jo tænkes, at pædagogen kendte denne dreng væsentligt bedre end du. At han vidste, hvorfor drengen reagerede sådan - eller var ved at finde ud af det - og at han vidste, hvordan denne dreng skulle tackles i netop denne situation.
Jeg synes i øvrigt, det er "yndigt", hvordan du og din kone hygger jer med at oddse på, hvilke børn, der senere vil volde problemer. Der er jo ikke noget dejligere end at hævde sig selv ved at pege andres mislykkede unger ud. Dejligt menneskesyn.

Jeg er selv håndværker (oveni det med unge utilpassede)
Hvis en tømrer generer sine omgivelser, trænger han også til en opsang.
Jeg kender udemærket godt den dreng, og han skaber sig ustandselig. Jeg håber dæææælme at, hvis mine unger ter sig som nævnte dreng, og personalet ikke magter opgaven, at en anden forælder kommer med en bemærkning. Pædagogen var og er den stedlige leder, som jeg har det helt fint med.
Tror du ikke Fjällräven skal justeres lidt vense ?
Den blokerer for ilttilførslen til et vitalt men slumrende organ.
Hvad har det med menneskesyn, at gøre at vi får ret gang på gang med dårligt opdragede unger ?