Her for et stykke tid siden døde min elskede morfar... Dagen hvor han skulle begraves var hård nok.
Men det store samtale emne efter begravelsen blev, hvor lidt respekt de andre havde bilister havde for bilen med kisten og os der kørte efter. Turen var en tur på ca. 30 km. Under vejs blev vi overhalet 2 gange. Den en gang i et sving, hvor bilsten der overhalet, var ved at køre ind i bilen med min moster, hendes mad og der 2 børn.
Vi mødet da også søde bilister der holdt ind til siden, og viste os respekt.
Men desværre er det ofte de dårlig man husker.
Hvorfor respekter folk ikke længere sådan nogen optog. Kan de ikke forstå at det ødelægger en i forvejen hård dag..? Jeg ved godt, at vi har travlt, men skulle vi ikke lige tage os lidt tid til at vise respekt..?
tilføjet af Holger
Kommer af de sidste års
helt forkerte opfordringer til at dyrke sig selv i stedet for at yde for andre før sig selv.
tilføjet af stinemark
Generelt ingen respekt i trafikken
og ja, det undrer også mig.
Men tag bare på ulykkessteder - folk har ingen respekt for ambulancefolkene, som ofte er ved at blive kørt ned, eller også skal folk glo på de tilskadekomne/døde - derfor har man nu indkøbt specielle "telte" til formålet, således der kan skabes lidt privatliv.
Eller se på den generelle aggression i trafikken, folk der banker hinanden til plukfisk som folge af road-rage.
Ja, jeg er forarget over sådan en opførsel. I trafikken er man åbenbart uden hensyn til andre end sig selv og man "finder sig ikke i noget".
tilføjet af Anonym
Kære Anika....
Jeg føler med Jeres sorg og har en forståelse for dine frustrationer.
Men, jeg har selv stået i din situation , desværre mange gange... Man har mistet en som man holdt af, og man bliver meget mere opmærksom på, hvad der sker omkring en selv. Jeg har oplevet, at man står på gravens kant og er ved at tage afsked med en elsket person; oplevet, at man føler, at hele verden burde stoppe alle aktiviteter for min skyld, for at mindes og ære min kære. Hvorfor skulle flyvemaskiner flyve?? Hvorfor stopper ikke alle biler?? Hvor køre smilende børn forbi på cykel... Hvorfor spilles der munter musik på gadehjørnet??? Hvorfor har forretningerne åbne??? Hvorfor repspekterer folk ikke min sorg??? De følelser rendte også mange gange igennem mit hoved..... Men kære Anika... Verden går ikke i stå for dig eller for mig, selv om vi føler dyb sorg... Livet går ufortrødent viderer for alle andre end DIG og MIG... Det må vi bare erkende.. Og det gælder alle forhold i livet. DU føler sorgen, men alle andre registrerer den ikke og lever viderer med deres daglige gøremål.. Og til disse gøremål hører latter, sang, cykling, koncerter, hasaderet bilkørsel, og en masse andre ting som for andre mennesker er deres, men for dig og mig er ting, som vi ikke synes at de burde gøre af respekt for OS...
Det er en drøm....
tilføjet af stinemark
Folk kan da se, at der kører en rustvogn
og bør udvise følget respekt.
tilføjet af chinc
Forstår dig udemærket
Men det kan også være folk har dårlig erfaring den anden vej.
Teoretisk set bør man jo holde tilbage for sådan et "optog" hvis de køre over et lyskryds, og der bliver rødt.
Der er desværre bare nogle der er så respektløse at de følger efter optoget, og så forstår jeg sådanset godt at folk kan blive jævnt irriterede.
Ikke at det gør det hele en pind bedre. Det er noget forbandet svineri at der er så mage totalt respektløse mennesker!
tilføjet af britzen
Mig, mig, mig først
Se mig, hør mig, jeg er vigtigst i hele verden og det jeg foretager mig skal DU tage hensyn til -
Sådan er der flere og flere mennesker der agerer overalt, også i trafikken, rigtig mange ulykker er pga den adfærd og de holdninger, desværre -
Jeg kan godt forstå det støder og sårer en, når andre ikke viser den mindste smule respekt for en kortege af afdøde og pårørende -
Da min mormor blev bisat blev kortegen vi kørte i stoppet af dansende, fulde og grinende karnevals deltagere i København -
Der sad vi og måtte vente mens de dansede rundt om bilerne, smilede, vinkede, grinede ind af bilvinduerne, mens de klappede på bilerne og bankede på ruderne -
Jeg husker min bror sad med en næve i kraven på mig og holdt mig fast, for jeg var på vej ud af bilen for at tæve dem jeg ku få fat i, jeg var så rasende og ked af det, min mor brød helt sammen -
Desværre ja, så sætter sådanne episoder sig fast som en del af mindet fra den dag -
Aften hilsner til dig
guller
tilføjet af rosalilje
Desværre kun.......
...er der hverken respekt for levende eller døde mere - jeg forstår så godt jeres harme, på en i forvejen smertefuld dag...
Medfølende hilsen :)
Rosalilje