alkohol og personlighed
jeg synes min kæreste drikker meget mere end gennemsnittet og jeg kan jo sammenligne fra andre kærester og mennesker i mit liv....d.v.s at han drikker et par øl næsten hver dag og han er fuld næsten hver weekend og nogle gange også 1-2 gange i ugen mere eller mindre.
Hans opførsel når han er fuld/drukket øl er meget svingene, nogle gange er han meget sød og kærlig, for efter bare et par minutter så bliver han snerrende og virker kold og afvisende...
Han kan selvfølgelig ikke selv se at han gør noget forkert og klager jeg mig over, at han kritiserer mig, så undskylder han enten(er han begyndt på det sidste) eller siger han blot koldt, at jeg ikke skal skabe mig...
Her for tiden er han stresset og alt går ud over mig, han snerrer og bander rigtig tit, men så snart vennerne kommer på besøg, så opfører han sig så pænt, lige indtil gæsterne er gået ud af døren igen og så svinger han igen i sit humør...
Jeg kan ikke længere holde til det, jeg kan ikke have en kæreste der drikker så ofte, eller det er ikke det, at han hælder øllerne ned i halsen, det er mere hans opførsel overfor mig, den svingende måde og især når han afviser mig, ikke gider kærtegne mig, kritiserer mig og så ved han ikke altid hvornår han gider se mig igen, og han ignorerer mig og det hele skal helst foregår på hans måde...
Jeg elsker ham meget og er stadig vildt forelsket i manden, men der er tidspunkter hvor jeg foragter ham og jeg lan få det så dårligt over hans opførsel, at jeg ikke har lyst til at leve længere, jeg føler nogle gange at jeg ikke er værd at elske, på den måde han er overfor mig på, men jeg er fanget af ham, jeg kan ikke komme ud af forholdet fordi jeg så vil komme til at føle mig forladt og ensom, selvom jeg har nogle veninder og venner i mit liv...
På en måde håber jeg at han forandrer sig, selvom jeg godt inderst inde ved, at det gør han ikke.
jeg føler så tit at jeg ikke kan leve op til hans ex kæreste, hun var jo næsten perfekt, når han har omtalt hende, hende ville han ALT med, både bo sammen med, giftes med, have børn med og leve sammen med altid, han vil ingen af delende med mig ihvert fald ikke lige nu, men hvornår så mon...! vi har kendt hinanden i 10 måneder og han ved kke hvad han vil med mig i fremtiden, det siger han selv....
Jeg er helt ødelagt indeni, jeg kan ikke begribe hvordan et menneske kan opføre sig sådan, jeg har mistet troen på at mænd vil mig det godt, jeg er bange for fremtiden, bange for at han skal gøre endnu mere skade på mig, at jeg skal gøre endnu mere skade på mig selv....jeg er fanget i buret hos ham, han holder mig som sådan ikke inde, men jeg kan ikke selv komme ud igen, tør jeg, kan jeg og med hvis hjælp kommer jeg ud, er der ikke noget jeg kan gøre...hjælp mig kære solens folk[s]
Hans opførsel når han er fuld/drukket øl er meget svingene, nogle gange er han meget sød og kærlig, for efter bare et par minutter så bliver han snerrende og virker kold og afvisende...
Han kan selvfølgelig ikke selv se at han gør noget forkert og klager jeg mig over, at han kritiserer mig, så undskylder han enten(er han begyndt på det sidste) eller siger han blot koldt, at jeg ikke skal skabe mig...
Her for tiden er han stresset og alt går ud over mig, han snerrer og bander rigtig tit, men så snart vennerne kommer på besøg, så opfører han sig så pænt, lige indtil gæsterne er gået ud af døren igen og så svinger han igen i sit humør...
Jeg kan ikke længere holde til det, jeg kan ikke have en kæreste der drikker så ofte, eller det er ikke det, at han hælder øllerne ned i halsen, det er mere hans opførsel overfor mig, den svingende måde og især når han afviser mig, ikke gider kærtegne mig, kritiserer mig og så ved han ikke altid hvornår han gider se mig igen, og han ignorerer mig og det hele skal helst foregår på hans måde...
Jeg elsker ham meget og er stadig vildt forelsket i manden, men der er tidspunkter hvor jeg foragter ham og jeg lan få det så dårligt over hans opførsel, at jeg ikke har lyst til at leve længere, jeg føler nogle gange at jeg ikke er værd at elske, på den måde han er overfor mig på, men jeg er fanget af ham, jeg kan ikke komme ud af forholdet fordi jeg så vil komme til at føle mig forladt og ensom, selvom jeg har nogle veninder og venner i mit liv...
På en måde håber jeg at han forandrer sig, selvom jeg godt inderst inde ved, at det gør han ikke.
jeg føler så tit at jeg ikke kan leve op til hans ex kæreste, hun var jo næsten perfekt, når han har omtalt hende, hende ville han ALT med, både bo sammen med, giftes med, have børn med og leve sammen med altid, han vil ingen af delende med mig ihvert fald ikke lige nu, men hvornår så mon...! vi har kendt hinanden i 10 måneder og han ved kke hvad han vil med mig i fremtiden, det siger han selv....
Jeg er helt ødelagt indeni, jeg kan ikke begribe hvordan et menneske kan opføre sig sådan, jeg har mistet troen på at mænd vil mig det godt, jeg er bange for fremtiden, bange for at han skal gøre endnu mere skade på mig, at jeg skal gøre endnu mere skade på mig selv....jeg er fanget i buret hos ham, han holder mig som sådan ikke inde, men jeg kan ikke selv komme ud igen, tør jeg, kan jeg og med hvis hjælp kommer jeg ud, er der ikke noget jeg kan gøre...hjælp mig kære solens folk[s]