Er jeg en hysterisk møgkælling

Kære alle herinde. Kan nogen hjælpe mig med et problem jeg har haft i mange år efterhånden❓Jeg kan ikke tåle lugten af cigaretrøg,nikotin og skodder.Jeg lider af hortons hovedpine (en slem migræne art) Jeg kan godt acceptere at folk ryger, syntes det er en privatsag som man selv er herre over. Folk må gerne ryge når de er på besøg hos os, bare de ryger udenfor. Det er altid ok for dem. Mange lader endda helt være, de siger at det egentlig er helt rart ikke at skulle rende ude og være afhængig af røgen og vil hellere sidde og hygge uden at skulle bryde op hele tiden. Jeg kan mærke på nogle veninder at de mener det, for de slapper virkelig af og kommer igen som de plejer. MEN !!! mit egentlige problem er så min mands rygning. Han siger at han kun ryger lidt og det kan ikke være et problem for mig, da han kun ryger ude. Jo, det er et stort problem. Jeg kan ikke røre ved ham når han har røget. Kysse, holde i hånd eller ligge ved siden af ham. Han siger at jeg er en hysterisk møgkælling, da han jo ikke selv kan lugte det. Når vi feks. er ude at handle, skynder han sig altid ud af butikken før mig, for at ryge. Hvis jeg så kommer ud før end han har beregnet, skynder han sig at skodde smøgen og stopper den tilbage i pakken han har i jakken. Inde i bilen breder der sig hurtig en hæftig nikotin lugt både fra hans hænder og skodden i jakken og min hovedpine starter med kvalme og øjet der render i vand. Jeg har så mange gange pænt sagt til ham at jeg er ked af det, men jeg kan altså ikke holde de migræneanfald ud, når de er fremprovokerede af ubetænkssomhed. Jeg skal altid have vand og anfalds medicin ved mig og syntes at vores ture bliver ødelagt for os begge. sommetider siger jeg ikke noget, da han bare bliver irriteret på mig, men andre gange har jeg været nød til at stå af og enten gå eller tage bussen hjem. Det er ofte sådan at han siger Åh ja, det glemte jeg... det gør mig ked af det da vi har været gift i mange år. Problemet er også det samme når vi er i byen på besøg hos andre. Der går alle der ryger bare ud og ryger løs, gerne med døren åben så luften suser ind igen. Min mand ynder at tage en smøg inden han går i seng. Dette resulterer som regel i at jeg stille lister ind i stuen og ligger mig på sofaen, for selv om han har vasket hænder og børstet tænder sidder nikotin lugten i hår og hud og kys og kærtegn er næsten udelukket. Jeg syntes selv at jeg er belastende. Jeg er virkelig led og ked af mig selv og på grænsen til at føle mig unormal og isoleret. Jeg får daglig forebyggende medicin, men anfaldene kommer alligevel og jeg ved at sådan er det med den diagnose. Jeg elsker min mand, men er invalideret når jeg har denne migræne. Den går væk ca.1/2 time efter medicin indtag, men kun hvis jeg fjerner lugten der har foransaget den og når først migrænen bølgen ruller skal jeg tage medicin hver 4 time. Hortons hovedpine er pga. blodkarrene i hjernen udvider sig og der opstår kvalme og ulidelige smerter. Medicinen for karrene til at trække sig sammen. Det er selvfølgelig ikke hver dag disse anfald er der, men i lange perioder og disse perioder kan holdes rimelige ved at tage hensyn til hvad man laver og er i. Alt dette ved min mand da han selv arbejder i faget. Også derfor gør det mig ekstra ked af det og nervøs for næste anfald, da han jo til daglig på sit leder job omgås mennesker, sygdom og medicin og burde vide bedre. Men af og til har jeg en følelse af at hans behov for røg er mere vigtigt end mit helbred, for jeg er jo bare hysterisk, da han i hans job ved bedre. Andre gange siger han at han godt ved det, men at det ikke kan være rigtigt da han ryger så lidt. Nogen der har et lille fif. Kærlig hilsen mig.

Halløjse "hystade" jeg er selv ryger af guds nåde og det du beskriver, lyder i mine ører ikke som om din mand bare er skabsryger. Jeg har selv adskillige gange forsøgt at blive min last kvit, dog uden det store gennembrud, men min erfaring er, at allerede efter to dage uden røg (ved hjælp fra magiske plastre), fornemmer jeg ganske klart, hvor afskyeligt lugten af tobaksrøg forekommer mig, sådan noget som at stå i kø i en butik, lige bag en ryger, føj da, og det bringer mig frem til følgende forslag, dersom din mand elsker og respekterer dig, burde det være muligt for ham, at holde sig fra tobakken i bare to-tre dage og han skulle derefter gerne, have en bedre forståelse for din problematik.
Måske du kan bruge det ?

Din mand er ryger, det er du ikke... I må på en eller anden måde prøve på at få det til at harmonerer... Kunne han evt tage sig en ordentlig vasker efter sin nat smøg??? Kunne i lade være med at handle ind sammen, men hver for sig??? I virkelighedener det små ting der skal ændres. Du kan ikke bede ham om at stoppe med at ryge, det er hans valg, og det vidste du formodentligt da i i tidernes morgen begyndte at være sammen... Det lyder til han prøver at tilpasse sig på bedst tænkelige måder.... Jeg ved ikke hvorfor han skulle holde sig fra tobakken en 2-3 dage, da det er hans valg, og du har taget ham som han er....

Kære Trina, jeg har nok ikke udtrykt mig klart nok, men de 2-3 dages afholdenhed gør ganske enkelt, at man allerede der får et helt andet forhold til egen lugtesans og med den nyvundne bevidsthed, vil det måske sætte tingene i et andet perspektiv.

Kære Trina. Tak for svaret. Min mand var ikke ryger da vi mødtes engang. Han startede som "smugryger" for snart 3 år siden. Inden var han begyndt at ryge kun til fest for ca 6 år siden. Han kunne sagtens holde dagen derpå og hadede selv lugten i hans tøj, for at smide over halvdelen af en pakke smøger ud. Mange af mine kollegaer er også festryger, de syntes at spiritus og røg ligesom hører sammen. Og fortæller med hæse stemmer om Mandagen på jobbet hvor rædselsfuldt de har det i hals m.m. Men sådan er det jo og det ved jeg godt. Min sygdom startede for alvor for ca.3 1/2 år siden. Nu skal det lige skrives at det ikke kun er tobakslugt der udløser anfaldene, men andre stærke lugte som parafume, liljer, benzin os og øl /rødvins ånde kan være en af årsagerne. Jeg har været ved neurologer og fået lavet EEG og CT scan og fået påvist reaktion på karrene i hjernen. Jeg forlanger IKKE at min mand skal stoppe rygning, da det er en privatsag. Jeg er på ingen måde negativ overfor ham. Oftes lader jeg som ingenting. Men det gør mig ked af det indeni at han sommetider står og griner af mig på vores lukkede teresse sammen med en anden rygende ven og udtrykker feks. citat: konen har det godt for tiden så lad os bare få noget røg: Det kan være en periode hvor jeg har været anfaldsfri i flere uger/mdr. Jeg føler at det er mobberi og jeg bliver straks gjort til "noget underligt" Vi har voksne børn og ingen af dem ryger. De har sagt til mig at de syntes der er usmart af deres far og man kan se på dem at de syntes det er synd for mig. Men jeg ønsker ikke at de skal have ondt af mig og derfor isolerer jeg mig ofte så de andre kan frit være sammen. Jeg er det sidste års tid begyndt at tænke på at bo for mig selv, men jeg kan ikke forlige mig om tanken om at blive skilt. Dog kan dette være en nødvendighed, da jeg jo ikke kan bestemme om min mand må ryge eller ej. Kan alligevel ikke lade være at tænke om dette også var gældende hvis jeg af årsager ikke kunne være sammen med min mand seksuelt mere (en eller anden underlivs sygdomsom gjorde det umuligt) var det så ok at han fik sit behov stillet andet sted, da det jo også i den grad er en privatsag og en basal medfødt ting. Min mand har for nylig sagt at hvis jeg elskede ham nok, ville jeg også kunne klare hans rygning. Hvis han elskede mig ville han så kunne lade være ???

PS.Jeg glemte en vigtig detalje. Min mand vil ikke erkende at han rent faktisk ryger, han lyver ofte og fortæller hans kollegaer at han da i hvert fald ikke ryger. Det er hvis han skal være rigtig klog og dygtig til sit job som bla. omhandler mennesker og sundhed. Før jeg fik sygdommen kunne jeg komme hjem og der var total blåt af røg i vores hjem. Men alligevel løj han og sagde at jeg var forkert på den. Disse gange havde han haft besøg af en kollega og de havde siddet i stuen i timevis og hygget med drinks og dertil hørende røg. Men det var dengang. Nu mener han at hvis jeg kunne klare "Vennernes" røg dengang, kan det ikke være så forfærdeligt for mig nu. Det er mærkeligt for det er ligesom om han ikke vil erkende at tilstanden har ændret sig som tiden er gået.

Det lyder faktisk som om skoen trykker et helt andet sted en den rygning... Men det er rygningen der kommer som nævner, eller der hvor i kan hænge jeres frakke. Jeg kan godt forstå det fra jeres begges side. Det er selvfølgelig nederdrægtigt at komme med nedsættende kommentarer, især når der er oveni købet er gæster til stede, det er slet ikke ok.
Det lyder til han har sit eget lille oprør. Det kan være han er pisse træt af du intet kan tåle, og derfor tager sin egen lille teenage tur med dig, og han er træt af det er "synd for mor" han er igang med et opråb et sted, mens du igang med din egen kamp. I stedet for at kæmpe hver jeres kamp lyder det til i burde få jer en rigtig god gammeldaws snak. FOR JERES EGEN SKYLD IKKE OM RYGNING.Men om ALT ANDET. Hvordan har i det hver især, er i glade, går det godt med job, hobby. Lav en kande kaffe, eller stil en fl god vin frem på bordet.. Jeg får det til at lyde så enkelt, det ved jeg, men sommetider er tingene langt mere enkelt...
Men som jeg skrev til en start er det en nævner (smøgerne) I vader rundt om--- Hvis du elsker mig så gjorde du ikke, hvis du elsker mig så accepterer du som jeg gør... Trykker skoen mon et andet sted???? [l] [l] [l] Få jer så den snak!!!! God søndag

Jeg har ingen intentioner om at mobbe dig, hvorfor i alverden skulle jeg det??, jeg skrev faktisk også lave en kande the ( i tilfældet af du ikke ku tåle vin ) Jeg prøver ikke at belære som om i er teenagere, men det lyder stadig på mig som om det er et andet sted skoen trykker. Men kan godt se at disse smalle medier gør til misforståelser, og det var faktisk ikke det der var min mening. Men i og med det er så evig let i debatforum, pr sms mails osv at misforstå, vil jeg lade den ligge. Ønsker jer lykke på jeres vej. Godaften

Kande kaffe var det så jeg skrev, men fred være med det...

Kære Trina. UNDSKYLD !! Jeg har det bare så skidt... UNDSKYLD og tak for din venlighed.

Det er helt iorden, og som jeg skrev, jeg får det til at lyde så let, når man som du er i krise er mange ting farvet af det dårlige og negative.. Det er selvklart at du ikke lige kan se positivt, når du har det skidt... Jeg håber oprigtigt du og din mand kommer til en fornuftig løsning, der er god for jer begge [l] [l] [l]