hvor går din grænse??

hvis vi antager at du er forældrer og står overfor en skilsmisse/er skilt hvor er din grænse så for hvordan barnet skal være sammen med den forælder som ikke bor med barnet?? altså hvilke aktiviteter og mennesker skal barnet være vidne til??
må vedkomne alt?? eller har du dine meninger om hvad barnet skal opleve det være sig sprog, rygning, skiftende kærester, sene aftner, dårlig mad eller kriminel omgangskreds når det er på weekend???

...hvem, hvad og hvordan mine børn omgåes andre mennesker, når de er hos deres far...

Men så længe der ikke er tale om dissederet vold eller omsorgssvigt, kan jeg IKKE tillade mig en disse..
HAN kan jo heller ikke tillade sig at "kvalitetsvurdere" når børnene er hos mig.
Men er der tale om at børnene direkte lider under forholdene, må man jo som ansvarlig forælder, tage det op med den anden forælder.

hvordan havde du tænkt dig at gøre noget ved skiftende kærester??? finde den eneste ene til ex'en?
Nej, som ansvarlig forældre, må du ikke tage stilling til hvordan den du har valgt at få barn/børn med administrere det - med mindre der er tale om omsorgssvigt, for så siger det sig selv at der skal gøres noget. Ville du selv være interessert i at din ex blandede sig i hvordan dit liv leves?

at den person som jeg havde fået barnet med, var et fornuftigt menneske, og derfor ville jeg ikke have nogen problemer med at overlade mit barn til denne.

lige så længe det er den ene forældre der har samkvemsretten og ikke barnet.
Med de betingelser man har nu, er det derfor vigtigt hvem man får børn med (selvom det nogle gange ser temmelig tilfældigt ud) og at de voksne er forældreansvarlige nok til at have fokus på børnenes tarv.
Børnene skal selvfølgelig ikke lide under samværet, men så må man jo tage en tur i Amtet. Den der med kærester, sprog og usund mad ligger for mig i den "hysteriske" ende. Det handler om, hvad børn spiser/oplever/lærer til hverdag - ikke hveranden weekend.
Vi bliver jo heller ikke tykke, af det vi spiser mellem jul og nytår, men det vi spiser mellem nytår og jul, ikk´?

for krage søger jo mage, så det vil formentlig være en skindhead, ikk´? Hvad fornuft kan man forvente hos sådan én?

men dine grænser i forhold til den af dine børns forældrer der ikke bor eller bor sammen med børnene....
hvor går dine grænser omkring hvad dine børn skal være vidne til eller udsat for??
her tænker jeg foreks. i denne tid hvor der er så mange forskellige sager om børn der er bliver krænket på deres liv og lemmer....
men også i særdeleshed de hverdagsting lad os antage at man ikke kommer ud af en eventuel skilsmisse som de bedste venner!! (hvilket jo altid rammer børnene)
hvis dit barn kom hjem og fortalte gav udtryk for dig at den anden forældrer taler grimt om dig og din familie.....
igen vil jeg lige påpege det er eksempler og ikke noget der foregår i min husholdning!!

du efterlyser er det et meget "bredt" spørgsmål. Man bør nok se på det i de enkelte tilfælde, men hvorfor er det en naturlov at det SKAL går ud over børnene? Hvornår bliver vi så forældreansvarlige (var der én der kaldte det) at det ikke finder sted.
Intet barn bør, i nogen som helst situation, være udsat for noget der skader det.

Det er rigtigt man kan ikke blande sig i hvem faderen er sammen med når barnet er hos ham. Men før han drak sig fra samværsretten mid sin datter, har jeg adskillige gange oplevet at få en pige hjem der enten var snotforkølet og vi måtte blive hjemme fra skole/arbejde i flere dage. Eller barnet var så udkørt at at blive slæbt rundt fra Herodes til Pilatus. For nu har far hende og så skal der opleves!
Skolen har oplevet det som et uoplagt barn der er træt ikke trives osv.
Jeg følte det som at alt det jeg kæmpede og arbejdede for blev slået sønder på en weekend hver 14 dag.
Men det klarede han jo så selv ved at drikke mens han havde hende og så behøvede jeg ikke skændes med ham om det.
I halvandet år har hun haft fred, det kan ses både fysisk og psykisk. Men hvis han får samhversret igen, ved jeg at jeg står magtesløs overfor de hæsblæsende weekender med passiv rygning og besynderlige kvindfolk.
Det er min erfaring
Hulla

Hej havde ikke læst hele tråden førend jeg kastede mig over indlægget.
Jeg har været ude for at mit barn kom hjem efter samvær og fortalte de mest mærkelige ting det sidste fatale. Var at Min eksmands kæreste tilsyneladende havde sovet meget og jo mere træt hun blev, jo mere fuld blev min far!!!!!
Så da kæresten som vist var ude i en bundløs depression, ikke kunne køre bilen underholdt han barnet med uden kørekort at tage hende med til Horserød og vise hende hvor far havde siddet i fængsel.
Han kørte hende til vores mødested , hvor hun skulle samles op af mig og der opførte hun sig meget underligt. Der gik nogle dage, hvor hun var meget trist så en dag brød hun sammen og fortalte grædende at hendes far havde sagt til hende at hun skulle lyve om at han havde kørt bil med hende.
Det fik mig ud af skoene og direkte i amtet.
Så om jeg synes der skal lidt indflydelse fra den der normalt har barnet JA og det KAN lade sig gøre.
Hulla

at min kæreste er super fornuftig, selvom han er "skaldet"...

ikke tillade at mit barn var med dets far, hvis denne havde en kriminel omgangskreds. Ellers mener jeg at faderen skal have samme rettigheder som kvinden hvad angår samkvem med barnet, så længe faderen/moderen udviser en acceptabel og ansvarsfuld adfærd.
Spred fred,
Samara