9tilføjet af

Hvor kommer den fra?

The New Encyclopædia Britannica oplyser: „Hverken ordet treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det nye Testamente; ej heller havde Jesus og hans disciple til hensigt at modsige det såkaldte Sjema i Det gamle Testamente: ’Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én’ (5 Mos. 6:4). . . . Læren udviklede sig gradvis i løbet af flere hundrede år og under megen strid. . . . I slutningen af det 4. århundrede . . . havde treenighedslæren i det væsentlige antaget den form som har holdt sig siden da.“ — 1976, Micropædia, bd. X, s. 126.
New Catholic Encyclopedia siger: „Formuleringen ’én Gud i tre Personer’ var ikke helt fastlagt og ikke fuldt optaget i det kristne liv og den kristne trosbekendelse før i slutningen af det 4. århundrede. Men det er denne formulering der har førsteret på betegnelsen Treenighedsdogmet. Hos de apostolske Fædre var der intet der blot tilnærmelsesvis lignede denne tanke eller opfattelse.“ — 1967, bd. XIV, s. 299.
I The Encyclopedia Americana står der: „Kristendommen har sin rod i jødedommen, og jødedommen var strengt unitarisk [troede på Gud som én person]. Vejen der førte fra Jerusalem til Nikæa kan næppe siges at være lige. Det 4. århundredes treenighedslære genspejlede ikke de første kristnes lære om Guds natur; den afveg tværtimod fra denne lære.“ — 1956, bd. XXVII, s. 294L.
I det franske leksikon Nouveau Dictionnaire Universel siges der: „Den platoniske treenighed, der selv kun var en tilpasning af ældre tiders treenigheder som stammede fra tidligere folkeslag, ser ud til at være den rationelle filosofiske treenighed af attributter der blev oprindelsen til de tre hypostaser, det vil sige guddommelige personer, som de kristne kirker lærer. . . . Denne græske filosofs [Platon, 4. årh. f.v.t.] opfattelse af den guddommelige treenighed . . . findes i alle oldtidens [hedenske] religioner.“ — Paris, 1865-1870, redigeret af M. Lachâtre, bd. 2, s. 1467.
John L. McKenzie, S.J., siger i sin Dictionary of the Bible: „Til definition af treenigheden, tre personer der i væsen er ét, bruges udtryk som ’person’ og ’væsen’, der er hentet fra gr[æsk] filosofi; disse udtryk findes ikke i Bibelen. De forskellige formuleringer opstod som følge af langvarige stridigheder hvorunder disse og andre udtryk . . . fejlagtigt af nogle teologer blev anvendt om Gud.“ — New York, 1965, s. 899.
Kirke-Leksikon for Norden siger følgende: „Den hellige Skrift indeholder ingen teologisk Lære herom. Den ældre Teologi søgte med Urette Udtalelser eller Antydninger om Treenigheden i G[amle] T[estamente]. . . . I Oldkirken fastholdt man længe Troen paa Faderen, Sønnen og Aanden, uden at man anstillede dogmatiske Undersøgelser over deres indbyrdes Forhold.“ — 1929, bd. IV, s. 609.
Gads Danske Bibelleksikon siger: „Læren om t[reenigheden] blev udviklet i oldkirken, og den var et forsøg på at udtrykke det kristne gudsbegrebs egenart ved hjælp af begreber, der var hentet fra græsk filosofi. . . . Der er almindelig enighed om, at der ikke i Ny Test. findes nogen lære om t., og det eksegetiske spørgsmål bliver derfor, om der i Ny Test. findes holdepunkter for denne formulering af det kristne gudsbegreb. I denne forbindelse har man i første række henvist til de steder i Ny Test., hvor vi møder den treleddede formel: ’Faderen-Sønnen-Helligånden’. . . . Disse steder kan . . . ikke betragtes som det primære grundlag for læren om t. . . . Ny Test. er fremmed for de senere oldkirkelige spekulationer vedrørende forholdet mellem de tre ’personer’ i Guds ’væsen’.“ — 1982, bd. III, sp. 598, 599.
tilføjet af

Tre-enighedens historiske udvikling

Her er en bog, hvor du kan læse om, hvordan tre-enighedslærens historiske udvikling er: http://www.blackwellpublishing.com/mcgrath/textbook/content.asp
tilføjet af

Enoch....

Det undre mig gang på gang, kan være det bare er mig der er lidt sløv, men hvad er dit forhold til JV siden du er så meget engageret i deres vagttårn hver gang der bliver skrevet et citat fra det ved du hvad side hvad årgang det drejer sig om..
Undre ... Undre..
I det hele taget er du en meget mystisk person på en god og positiv måde..
Venligst Mig..
tilføjet af

Treenigheden er altså ikke en bibelsk lære.

Jamen så har disse encyclopædier og leksika jo ret.
tilføjet af

Du har ret!

Du har ret- for tre-enighedslæren er slet ikke en lære. Tre-enighedslæren er bare en opremsning af, hvad der står i Bibelen om Faderen, Sønnen, Helligånden og Gud. Jeg kan begrunde et hvilket som helst delelement af tre-enighedslæren udfra Bibelen!
Konklusion: Tre-enighedslæren er ikke en lære, men en sammenfatning af Bibelens lære!
tilføjet af

Kære Mig.

Du er min ven.
Det skal forstås, som et forsøg på, at støtte dig i dit liv, i dit valg og din fremtid. Uden at jeg behøver, at komme for nær.
Se på det, som om du havde een du ikke kender, som blot støtter dig og vil dig det godt.
Det er fordelen ved, at være mere eller mindre anonym her på debatten.
Personligt føler jeg en vis form for
"tavshedspligt" overfor de forskellige debattører.
Med hensyn til din betragtning. Jeg ved alt hvad Jehovas Vidner ved og jeg har faktisk et meget stort bibliotek til min rådighed.
Jehovas Vidner ved ikke noget jeg ikke ved. Jeg kender ligeledes deres årgange og deres litteratur og historie i det hele taget. En gang specialiserede jeg mig i at finde ud af hvem de er.
Derfor kender jeg også deres kommaer og punktummer.
Og så husker jeg rimeligt godt.
Du kan altid spørge mig og jeg vil altid støtte dig.
Enoch
tilføjet af

Korrekt!

Korrekt!
"Konklusion: Tre-enighedslæren er ikke en lære, men en sammenfatning af Bibelens lære"!
citat slut.
Derfor er det Bibelens lære summa; og det samme er det med alle andre lærespørgsmål og sammenfatninger.
For eksempel; Genløsningen, opstandelsesn,dåben o.s.v.
Enoch
tilføjet af

Tre-enighedslæren og leksika!

Eksemplerne på Vagttårns Selskabets direkte vildledende måde, at citere forskere, leksika osv. på er legio, og dette indlæg er ingen undtagelse (Det er taget fra en JV brochure- "Skal man tro på tre-enighedslæren"). Her er nogle eksempler:
„Hverken ordet treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det nye Testamente; ej heller havde Jesus og hans disciple til hensigt at modsige det såkaldte Sjema i Det gamle Testamente: ’Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én’ (5 Mos. 6:4). . . . Læren udviklede sig gradvis i løbet af flere hundrede år og under megen strid. . . . I slutningen af det 4. århundrede . . . havde treenighedslæren i det væsentlige antaget den form som har holdt sig siden da.“ — 1976, Micropædia, bd. X, s. 126
Her citeres fra midten af en længere artikel, som har det modsatte synspunkt af det man prøver at få det til at se ud som, ved at klippe i citatet (bemærk antallet af punktummer, som viser steder hvor der er sprunget i teksten). Et par linier senere siger leksikaet eksempelvis:
"Thus, the New Testament established the basis for the doctrine of the Trinity. The doctrine developed gradually over several centuries and through many controversies."
Hvad konkluderer leksikaet her? Såmænd, at tre-enighedslæren er i overensstemmelse med Bibelens ord, men at den først blev formuleret over nogle århundreder. Fuldstændigt i overensstemmelse med min påstand: Tre-enighedslæren er bare en opsumering af Bibelens lære om Gud!
Tilsvarende skriver pjecen:
New Catholic Encyclopedia siger: „Formuleringen ’én Gud i tre Personer’ var ikke helt fastlagt og ikke fuldt optaget i det kristne liv og den kristne trosbekendelse før i slutningen af det 4. århundrede. Men det er denne formulering der har førsteret på betegnelsen Treenighedsdogmet. Hos de apostolske Fædre var der intet der blot tilnærmelsesvis lignede denne tanke eller opfattelse.“ — 1967, bd. XIV, s. 299.

Aha! Men det skyldes, at forfatteren af artiklen (R.L.Richard) skelner mellem den stringente formulering af læren, og så det indholdsmæssige i læren. Således konkluderer han lidt længere nede:
"If it is clear on the one side that the dogma of the Trinity in the stricter sense of the word was a late arrival, product of three centuries' reflection and debate, it is just as clear on the opposite side that confession of Father, Son, and Holy Spirit--and hence an elemental Trinitarianism--went back to the period of Christian origins" (New Catholic Encyclopedia, XIV, 300).
Vi ser det samme billede igen: Bevidst fejlcitering, så leksikaet påstås at sige det modsatte af, hvad det siger! Artiklen konkluderer jo direkte, at "indholdet" i tre-enighedsformuleringerne er bibelsk!
Sådan kunne man fortsætte i det uendelige. Man citerer ude af sammenhæng og klipper sammen, så man får den beskrivelse man ønsker. For den interesserede, som ikke synes det er nok at få beviset på, at de to første citater var fejlcitater, kan jeg anbefale denne side: http://www.bible.ca/trinity/trinity-JW-SYBTT-Watchtower-BOOKLET-Should-You-Believe-the-Trinity-EXPOSED-REFUTED-pagan-section.htm
Her gennemgås citaterne et for et, så man har en chance for at se, hvad det er leksikaene i virkeligheden skriver om tre-enighedslæren! Så kan man også lære lidt om, hvor usandsynligt løgnagtigt Vagttårns Selskabet er, når det citerer andre. Forskere der tror på tre-enigheden citeres for det modsatte, forskere der arbejder professionelt med evolutions teorien citeres for at sige den er humbug osv. Alt kan lade sig gøre i Vagttårns Selskabets verden, hvor man klipper og klistrer i citaterne som det passer en!
tilføjet af

Korrekt

Det vil jeg godt sige Amen til.
Enoch
tilføjet af

Du ved det jo ikke

For bøgerne, du nævner, er jo ifølge jeres tro fra Satans side. Hvordan kan I stole på det så?
Men, selvfølgelig, bare det passer ind i jeres kram, så skidt med, om det stammer fra Satan.
Juliette.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.