Hvor meget er for meget?

Hvis man selv synes, at man har svar på mange ting i sit forhold - flere end den anden part - skal man så altid være den overbærende og forstående og tænke "min viden er belønning i sig selv, og jeg bør udnytte den" eller skal man slå bremserne i, når man føler, at man bidrager med mere end den anden gør?
Jeg ved, at kærlighed ikke handler om regnestykker om hvem der giver og tager mest. Man burde give ubetinget - men hvis man altid er den, som bevarer det kølige overblik og skal være den forstående, kan man ende med at miste respekten...
Hvor går grænsen?

Jeg synes for det første tit at tingene går galt hvis man ikke starter med at vælge sig en kæreste som er intellektuelt og socialr cirka på samme niveau som en selv. Ellers holder det som regel ikke så længe. Hvis man bliver nødt til at anstrenge sig for at virke naturlig når man gør de ting du siger, synes jeg måske lige så godt man kan stoppe mens legen er god. Men hvis du egentlig ikke har noget imod det, kan du jo vente og se hvad der sker. Man finder tit ud af mange ting man ikke viste om sin kæreste hvis man bare giver ham lidt respekt og betænkningstid