hvor meget hjælper du i din kærestes hjem?

jeg har de seneste uger næsten dødndrift været hos kæreten. Kæresten har meget mere end fuldtidsarbejde, men jeg har kun den næste måneds tid ca 10 timer pr uge + at jeg er ved at forberede mig flere timer pr. uge til et nyt arbejde jeg starter på om 1 måneds tid. så det er meget naturligt, at jeg hovedsalig står for det meste i hjemme, såsom handle ind, lave mad, vaske tøj, rydde op, gøre rent osv osv...
jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk er ved at blive meget træt af det, for der opholder sig også en langhåret kat, 4 børn + venner og børnenes legekammerater i hjemmet. Jeg har et barn. Ingen af børnene laver noget som helst, de kan kun lige overkomme, at stille deres tallerkener hen til opvaskemaskinen. Kæresten kan lige overkomme/gide at ordne lidt vasketøj og rydde lidt op og lige handle lidt ind i weekenden. Ellers står jeg for det hele og jeg føler mig mere som miss propper, end jeg gør som kæreste.
Den ene dag kom kæresten igen træt hjem fra arbejde og jeg var kun lige kommet ind ad døren og der så farligt ud i køkkenet, og kæresten blev sur og kommenterede hvorfor roder her sådan og sagde det i et skarp tonefald. Jeg gav ham en opsang....
Jeg begynder nogle gange at blive lidt nervøs for, om kæresten mon igen bliver sur over noget rod som jeg ikke har lavet, men børnene..
Jeg synes jeg har hjulpet ham meget i hans hjem og det siger han også, men jeg opholder mig jo også af og til i mit hjem, som der også skal gøres rent og jeg har et par rengøringsjob ved siden af også, så jeg føler efter jeg gør så meget rent i kærestens hjem, at jeg stort set ikke laver andet, end at gøre rent.
Oven i dette har kæresten den holdning, at jeg da rolig kan stå op om morgenen og sørge for, at hans børn kommer op, og sørge for de får morgenmad og jeg også godt kan rydde op efter dem om morgenen, altså tage af bordet for dem, for jeg har jo ikke et fuldtidsarbejde som han har, han står jo op om morgenen før fanden får sko på...
Er jeg helt gal på den, jeg mener, at han kan da vel være glad for det jeg gør, han kan da ikke forlange noget som helst, andet end at blive glad, når jeg gør noget for ham og børnene.
Kæresten hjælper mig yderst sjældent med mit barn og andre ting, så nogle gange falder min interresse for at hjælpe ham, men samtidig har han givet mig/har jeg påtaget mig den dårlige samvittighed, hvis jeg ikke står op om morgenen og hjælper hans børn.
Kom gerne med jeres kommentarer hertil😉

sagtens forstå dig, for det kunne godt lyde som om han ikke sætter særlig meget pris på det du gør i hans hjem. du skulle måske prøve at snakke med ham om det. at du synes du gør alt i, vel og mærket, HANS hjem. det er jo ikke fair når du samtidig har dit eget hjem. han kan slet ikke komme og forlange noget som helst.
Jeg står selv i den situation at jeg ikke har arbejde de næste 3 mdr, og min kæreste derfor også siger at så kan jeg jo bare lave alt der skal gøres i hjmmet. og jeg kan kun give ham ret, for jeg har ikke andet at tage mig til, men tilgengæld når jeg så kommer i arbejde så er han også indforstået med at så får piben en anden tone, så skal vi igen hjælpes om tingene.
Men din situation er lidt anderledes da du har dit eget hjem, plus lidt arbejde ved siden. gentager lige miog selv, men synes ikke han kan forlange så meget, han skal sætte pris på det du gør for ham i stedet. og være glad for du overhovedet gider det..

Er det en husholderske eller kæreste (kone) han vil have ?

Hvis børn ikke finder grænser, bliver de forkælede. Det vil sige at de gør sig vanskelige/umulige for at flytte/finde grænser. De vil finde ud af hvor meget du vil finde dig i! De vil foragte dig for at finde dig i for meget. De vil respektere dig for at sætte grænser!
Sådan er det med børn. Sådan er det også med visse mænd - der ikke er blevet helt voksne!
En"voksen"mand

jeg kaan slet ikke forstå at du vil byde dig selv disse forhold, ungerne må lære at rydde op, og gøre rent.
din kæreste bliver sikkert ikke mere træt end mange af os andre der også arbejder mange timer, men han må sat skik på sine børn, så hjemmet altid er ryddet og pænt.
og så ud med den kat, du kan flå den, og servere den med ris og karry sauce.
nu er jeg heldigvis alene, men jeg rydder op hver eneste dag, og støvsuger og tørrer støv af.

for det jeg gør i hans hjem, men han skal så lige kommentere, at han synes mit barn roder, men at det er ok, fordi det er weekend, men hallo siger jeg så til ham, nogle af dine børn roder da også, men det svarer han ikke på.
Jeg sidder lige nu i mit eget hjem og der roder vildt hos ham, rod vi alle sammen har lavet, men som ingen af os gad at ordne i går aftes, da det har været en aktiv weekend....jeg gider og orker for første gang ikke, at komme hjem til ham i dag, for jeg ved den står på rengøring i flere timer og af hvem mon, mig, for ingen andre gider, jammen hvorfor skal jeg så.... jeg gider sgu da heller ikke bare være en rengøringsdukke...
Jeg kan slet ikke overkomme at skulle gøre rent i hans hjem, når jeg får mere end fuldtidsarbejde snart, men jeg ved hans holdning er den, at kvindens job er i hjemmet. Kæresten synes dog godt at børnene burde hjælpe til og han siger nogle gange i vrede at kom så i gang for helvede, men de vender om og er ligeglade, han siger han ikke orker at sige noget til dem. Jeg mener tag dog nu og opdrag de store børn, inden det er alt for sent, børn har godt af pligter, ja, siger han, men jeg orker ikke, vi bliver bare uvenner, ja så bliver i uvenner og hvad så, så må der komme nogle konsekvenser ud af det. Men han er bare paasiv i opdragelsen.

han vil have og en kæreste efter behov....

når de har smurt en mad, når jeg er i huset, så meget kan de dog finde ud af, det har jeg forlangt af dem. Jeg har nemlig sagt, at hvem skal rydde op efter mig, når jeg har smurt en mad, de siger dig selv, godt, så må de samme regler også gælge, når de smører en mad. men nej, det mente de ikke. Godt, så har jeg ikke lyst til at handle mere pålæg ind, når de bare lader det ligge på bordet i flere timer, så må de selv handle ind, men det gider de heller ikke, nå men så må i jo sulte har jeg sagt og den kommenterede de ikke....
men de har vel lært lidt af det jeg sagde, for nu rydder de op efter sig....men jeg må så indrømme, at jeg ikke orker at opdrage på 3 børn + jeg har mit eget barn også.
Dine kommentarer til hvordan børn og mænd opfører sig, er nogle meget gode anvisninger...

Okay, de kan jo have jo været ret små da de blev alene med faderen.
Men jeg tænker på om hun nåede at give dem lidt ordenssans, og de så bare har droppet det da hun var væk.

at skulle forkæle både kæresten og børnene, men jeg har ikke oplevet, at nogle af dem blev glade for det, det var en helt naturlig ting. Når ting for dem ikke bliver værdsat, så mister jeg interessen for at varte dem op. Sidst jeg støvsugede kom den store teenage ind i stuen, jeg følte mig pludselig til grin, selvom hun ingenting sagde eller gjorde. Her gør jeg rent efter jer og i kan bare læne jer tilbage.
men jeg er da heldigvis blevet klogere, jeg har nu fået afprøvet mig selv, og jeg orker og gider ikke bruge så meget af min tid på at opvarte dem.
Jeg tror jeg sender kæresten en sms, at miss propper holder fri i dag😉

lært orden, den ældte var 16 år da forældrene gik fra hinanden, den næstældte var 11 og den mindste har dog lært lidt, da moderens kæreste ikke finder sig i rod.
Jeg har snakket med kæresten om børnene aldrig har haft pligter, nej det har de ikke, ikke det mindste. Jeg tror ikke børnenes mor har orket at opdrage dem. Men jeg orker da slet ikke at opdrage dem, da slet ikke, når de er så umotiverede, jeg føler det er en umulig opgave. Jeg har forsøgt engang at sige til børnene, at nu laver jeg et skema og så krydser de af, hvad de "helst" vil lave i huset, men de kiggede på mig som om jeg var landet fra månen....
Jeg orker det ikke mere...men så kan jeg jo bare sidde mig ned i sofaen og lade kæresten orden det meste, det har jeg gjort mange gange før, men det er altså ikke så sjovt at besøge ham, når han render rundt i nogle timer og ordner huset, for kort tid efter at ville i seng, jeg får intet ud af at besøge ham.....så jeg må vælge mekkem pest eller kolera..

Selvom i ikke er gift, er din rolle lidt den samme som en hjemmegående kone med en arbejdende mand.
Forskellen er kun at du ikke får halvdelen af hans indtægt.
Synes du skal fortælle ham at du ikke gider at være hans ubetalte hushjælp.
Når du bidrager med så meget, så bør han også bidrage, for det er han vel i stand til.
Det må være op til ham at forslå hvad han kan hjælpe dig med.
Måske kan han betale din husleje, måske kan han få børnene til at hjælpe noget mere, ...
Man kan sagtens hjælpe nogen uden at få noget igen, men der skal vel være retfærdighed til.
Lyder måske lidt kynisk.

prøv en dag og slet ikke rydde op eller gøre rent.. bare gør hvad du har lyst til. være sammen med veninder eller lignende..
og så se hans reaktion, hvilket sikkert bliver noget ala det du har oplevet..
men så konfrontere ham med, hvor meget du egentlig gør, og vis ham hvordan det kommer til at se ud når du "strejker"...
du kan endda gå så vidt at strejke indtil han selv eller børnene selv begynder at rydde mere op..
inden da er det selvfølgelig bedst med en alvorssnak.. og hvis det ikke hjælper
så bare giv ham den lærestreg!!!
😉

Hvor meget hjælper jeres kæreste i jeres hjem? Det kunne være intersant at vide, ærlige svar, tak tak.

han er ikke så tit hjemme hos mig, men når han er, så hjælper han kun nogle gange en lille smule. Det er mig der oftes henter rundstykker, mig der laver kaffe og dækker på bordet. Han tager kun sin tallerken af bordet, efter vi har spist.
Jeg har sagt til ham, at han ikke hjælper mig, og han siger bare at det er rigtigt nok.

Godt emne.
Jeg mand var så u/heldig at finde en sød kæreste med lidt for
meget moder gen.
Jeg var på det tidspunkt singel på femte år og var helt
afklaret med det.
Hun var hjemmegående og flyttede ind hos mig.
Det var ikke nogen god kombination,efter nogle få dage
strålede huset som en lille sol,det var selvfølgeligt
dejligt at få pudset alting,respekt for det🙂
Efter kort til blev en del ting kaseret,ok🙂
Men efter et par måneder var alt flyttet eller
kaseret,Da hun så også begyndte at gennemgå papirer
regnskaber mm 😮
og altid var hun sur over at jeg ikke var i stand til at
overholde de systemer hun mente relevante, da indså jeg
at det ikke var em mor jeg savnede😃
Så min holdning er at man deles om tingene,
ellers bliver det et skævt forhold (mor-søn/far-datter)
Lad være med at blive sur over de ting der ikke bliver
udført,det betyder bare at ingen har lyst til at gøre det.
Prøv at sig, hvis jeg går ud med skraldespanden gider du
så at lave kaffe.