Hvor møder man hende?

Hej
Er en fyr der har rundet de 30, og efterhånden været single i rigtig lang tid. En del af tiden frivilligt, men de seneste år har der manglet noget. Vil gerne have børn og alt der hører til der, men er efterhånden begyndt at tvivle på det kommer til at ske. Har forsøgt diverse ting bla. netdating, men det har ikke været nogen succes da jeg synes det hurtigt bliver meget overfladisk. Man skal ganske enkelt helst ligne en model sådan et sted, og nej!!! det gør jeg så ikke. Men hvor møder man jer så, piger?? Jeg gider ikke rende rundt i byen, pissefuld eller ædru, for at samle en ligeså fuld pige op. Det er ganske enkelt ikke den rette måde i min verden. Jeg dyrker sport, men heller ikke her har der været nogen videre succes. Jeg bliver genert i starten når jeg møder nye mennesker, men det fortager sig som regel hurtigt. Det vil altså sige, at det nok ikke er mit førstehånds indtryk jeg får point på. Men hvor kommer man til at møde piger, hvor det ikke nødvendigvis afhænger af smarte replikker og høj promille?? Og hvor lang tid fra man møder en pige, til man tilkendegiver interessen? Og foretrækker I, piger, at man siger det eller skal man trække den?? Og hvad nu hvis man møder én et sted, hvor det måske ikke er muligt at gøre noget?? Feks. på ens arbejde, men der er nogle ting der ikke gør det muligt, ihvertfald i en periode?? Skal man evt. sige noget alligevel, og på den måde finde ud af om der er interesse den anden vej, inden man måske begynder at gøre for meget ud af det, eller droppe det??
Har brug for gode råd, håber der er nogle der har nogen.

Hejsa. Ja gode råd har jeg ingen af.. Vil bare sige vi er lidt i samme båd, så følger lige lidt med her.. Jeg er alene pige med en datter på et år.. Og det er ikke just nemt heller. Det er meget svært at komme ud af døren til cafe besøg og lign.. Har prøvet de der dating sider af, men det gider jeg godt nok ikke mere.. Løber altid ind i dem der er enten useriøse, eller kun ude på er ting... Jeg arbejder i køkkenet på et pleje center.. Der er da godt nok en del enkemænd, men de er jo altså 70+ 😃 Så nøjes med at passe mit job og min datter. Er blevet træt af dating sider,kommer af sig selv en dag... Held og lykke. Håber der kommer nogle gode svar til dig..

Jeg melder mig i koret af folk der er trætte af overfladiskheden på nettet. Der findes singlegrupper på nettet hvor der som regel er flere kvinder end mænd og det gælder faktisk til mange singlearrangementer i det hele taget. Men den kultur kan snildt være lige så overfladisk som nettet. En mere stille pige som mig skal findes og ærligt talt så knokler jeg på for at blive god til at svømme og lære at ro for at møde mænd den vej, da jeg p.t. kun har ret feminine og introverte interesser - læsning, musik, fitnesscenter og yoga.

Hvis du ikke ligefrem ønsker at få børn, så drob det med damerne og få dit eget liv. Jeg har altid nogle gange kedet mig i Ders selskab, de er usjove og til tider selvhøjtidelige . Som Single har man det godt.. Der er så mange muligheder for at dyrke samvær på andre måder. Single klubber og meget andet.. Det kunne jo så være du mødte en der, men lad være med at jage efter det..

Aurum: TS skrev at han gerne ville have børn og kæreste, så måske er det ikke så brugbart det der?
Har jeg nogle gode råd? Tjahtjoh... måske at lade være med at fokusere på alt det du IKKE har og alt det du ikke kan tilbyde og alt det du ikke kan: at du er genert, at du ikke kan lide det ene eller det andet miljø, at du ikke ser ud som du mener man skal osv.
En lille hemmelighed: jeg har oplevet rigtig mange mænd sige at det er det ydre der tænder og det indre der tæller. Det har jeg ved gud ikke hørt ret mange kvinder sige og jeg er ked af at sige det: men er du en knap så køn kvinde er det nok sværere end det er for en gennemsnitsmand at finde en kæreste. Lad være med at tro at du ikke kan finde én pga. dit udseende, jeg tror simpelthen ikke på at det er så galt.
En anden ting jeg tror er vigtigt, er at skabe et liv hvor du ikke hele tiden, ud af øjenkrogen leder efter én. Hvis man er (ufrivillig) single gennem længere tid, kan man ubevidst komme til at søge efter en kæreste alle mulige steder, og andre kan altså mærke desperationen. Jo mere desperat eller påtrængende man er, jo mindre velkommen er opmærksomheden som regel. Det er nok også vigtigt at vise at man har et liv, selvom man er single: at man finder nogle interesser som oprigtigt interesserer én og som ikke bare handler om at møde en kæreste. Hvis man bevidst vælger en interesse for bare at møde en kæreste kan det hurtigt blive til at man, når man endelig havner i et forhold, opgiver interesserne og bliver et helt andet (måske lidt kedeligt) end den kæresten mødte i starten. Det kan godt være problematisk på lang sigt, fordi de fik én de troede de oprigtigt kunne dele interesser med, men det viser sig at det overhovedet ikke var tilfældet.
Det bedste råd er vel at være sig selv og skabe sig en tilværelse udenfor tanken om en kæreste. Personligt gemmer jeg det til stille stunder og fortrolige samtaler med veninder i samme situation, i stedet for at lade det gennemsyre min tilværelse og min adfærd i almindelighed. Jeg dyrker de interesser jeg har lyst til, uden at tænke over om jeg møder nogen den vej (jeg er f.eks. ikke en af dem der bruger min tid i træningscenteret på at glo på andre, frem for at træne) og uden at overveje om der kommer nogen man kunne blive interesseret. Man har vidst også en tendens til måske at falde lidt for hurtigt og lidt for hurtigt for én eller anden og f.eks. overhøre evt. små advarsler om at det her ikke er sundt eller dybest set er et dårligt match, fordi man bare SÅ gerne vil finde én.

Enig yofilo - og jeg tror også at der er sket et stort holdningsskred på datingsiderne i forhold til fx for 10 år siden. Mænd VED at de kan finde en flot kvinde fordi der er så mange singlekvinder, så er man på en datingside og har et udseende der er almindeligt eller måske lidt under gennemsnittet får man ikke breve eller upassende svar, hvis man henvender sig.
Så det der før var pigernes marked generelt er blevet for de flotte, der nemt kan finde fyre og egentligt bare bruger nettet som bekræftelse, mens os andre der førhen ikke druknede i mængden nu er oversete.

Enig yofilo - og jeg tror også at der er sket et stort holdningsskred på datingsiderne i forhold til fx for 10 år siden. Mænd VED at de kan finde en flot kvinde fordi der er så mange singlekvinder, så er man på en datingside og har et udseende der er almindeligt eller måske lidt under gennemsnittet får man ikke breve eller upassende svar, hvis man henvender sig.
Så det der før var pigernes marked generelt er blevet for de flotte, der nemt kan finde fyre og egentligt bare bruger nettet som bekræftelse, mens os andre der førhen ikke druknede i mængden nu er oversete.

datingsider er det rene lort. de mange profiler på dem vidner bare om hvor mange der ikke kan få det til at virke på dem. Så drop dem, og se om du møder en i den rigtige verden en dag - sådan gjorde menneskeracen indtil slutningen af 1990erne , så det må vi vist ellere tilbage til igen istedet for det der datingsidelort

Er en genert pige og kender ikke så mange at gå i byen med, derfor er jeg på dating. Gik det fantastisk med at møde mænd i den virkelige verden behøvede jeg jo ikke bruge tid og penge på dating, men det gør det så ikke. Det skræmmer også mange væk, hvis man er ærlig omkring det at man ikke kender så mange og ikke har 10 veninder. I dag skal man helst være populær.