Hvordan forklarer man det for et barn?

Jeg har et problem;
min datter på 5 år har haft nogle reservebedsteforældre siden hun blev født. de har altid været meget glade for hinanden, og hun har kaldt dem for mormor og morfar. For knap 1 år siden blev mormor alvorlig syg, mens vi boede i en hel anden landsdel. Vi havde flittig kontakt via telefonen - altid mig, der ringede op. Nu er vi flyttet tilbage til den landdel, som mormor og morfar også bor i. Vi har erfaret, at mormor er rask igen og begyndt at arbejde igen - det er jo super godt. Men desværre hører vi ikke fra hende, hun besvarer ikke opkald eller sms, og hun besøger heller ikke barnet.
Min datter er meget ked af det, og savner sin mormor og morfar meget. Men hvordan siger jeg til barnet, at de åbenbart ikke gider kontakt mere? Min datter ved godt, at mormor har været syg, men ikke hvor alvorligt. Er der nogle forslag??
På forhånd tak.

spørg dem enten personligt eller pr brev, inden du giver barnet besked
men ellers må du sige noget med mormor har ikke tid / kræfter til os, ikke de har mistet intressen det er for stor en mundfuld for en på 5.

Problemet er jo netop, at jeg ikke kan få dem i tale. jeg ved ikke, om mormor er blevet syg igen, om hun bare reagerer naturligt ved alvorlig sygdom - nemlig at rykke tætter på sin egen familie, eller hvad der ellers sker.
Og det er jo nødvendigt at forklare barnet, hvorfor hun ikke ser sin mormor og morfar mere. Selvfølgelig er det for hårdt at sige, at hun er valgt fra, det kunne jeg aldrig finde på. Men hvad skal jeg sige? At mormor er død, at hun er flyttet langt væk eller at hun er meget syg? Hvad ville I gøre, hvis I stod i samme situation?

Guten Morgen
Har du prøvet at være ligeså konkret i dine forsøg på kontakt, som du er her - altså simpelthen sort på hvidt forklare, at du altså bare gerne vil kunne give din datter besked, så hun ikke bliver holdt hen i det uvisse?
Jeg synes at du skal forsøge dig med en afklaring med "mormor", inden du gør yderligere. Og gør du dette, så pas på med at lyde bebrejdende i din henvendelse.

Ja, det har jeg. jeg skrev en sms og forklarede, at det drejede sig om at give min datter besked, hvis de ikke var interesseret i samværet. Jeg har også skrevet det til morfar, men har ikke hørt noget fra nogen af dem.

Øv, sikke dog en på alle måder ærgerlig situation.
Jeg har desværre ikke nogen særligt gode forslag til dig.
Held og lykke.

Jeg synes også, at det er brand ærgerligt. Især for min datter, som jo ikke forstår en dyt af hvorfor hun ikke hører fra mormor og morfar.Og jeg ved heller ikke, hvad jeg skal gøre. Derfor har jeg jo startet en tråd herinde.

Overvej lige:
Gamle mennesker er ikke så habile til mobiltelefoner.
Måske har de ikke længere det mobilnummer - måske ved de ikke hvordan man læser/besvarer en SMS.
Uanset hvad bør du ikke lyve for dit barn.
Held og lykke