kasseret efter 10 år

Min verden brød sammen da min kæreste gennem 10 år fortalte mig at han havde fundet en anden. Øv jeg føler mig pludselig gammel, grim og ubrugelig. I 10 år har jeg elsket ham højt, til trods for at han faktisk ikke behandlede mig særlig pænt. Jeg er mor til hans søn - og slipper derfor ikke sådan lige for at se ham og dermed komme til at slikke mine sår i fred.
Jeg føler jeg bliver ædt op af jalusi og tænker konstant på hvad de har sammen. Hun er en gift kvinde som han har kendt for over 20 år tilbage og nu er de rendt på hinanden og hun vil nu skilles fra sin mand.
Følelser er man ikke selv helt herre over, det er jeg godt klar over - men undrer mig over, at han kan finde på at skrive modbydelige smser til mig. Han beskriver hvordan hun på alle måder er bedre end mig - og siger til mig, at han ikke er sådan overfor hende som han har været overfor mig.
Jeg hader mig selv for at være så naiv og egentlig burde jeg være taknemmelig for at være sluppet af med ham.. Hvorfor er jeg det så bare ikke?
Jeg har svært ved at koncentrerer mig om at være noget for mine børn lige nu og føler bare smerte og sommerfugle-fornemmelser i maven. Troede aldrig at jeg skulle opleve den følelse igen Har selvfølgelig prøvet det i mine unge år - men nu er jeg ved at være en gammel kone og burde vel egentlig være bedre til at takle situationen - men sandheden er, at jeg føler mig hensat til min spæde ungdom hvor det var en velkendt følelse omkring ulykkelig forelskelse.
Giv mig pleace nogle gode råd til at komme denne sorg til livs. Giv mig pleace nogle redskaber til at få mit selvværd på plads, istedet for denne følelse af ikke at kunne bruges mere og at livet er forbi og at jeg aldrig finder en anden mere.
Catwoman i sit niende liv!

da jeg læste dit indlæg var: Gem de ubehagelige sms'er, send dem til elskerinden, fortæl hende hvordan han nu nedgør dig, som han dog har levet med i 10 år og har barn med. Faktisk din pligt i søstersolidaritetens navn at advare hende om hvad hun evt. også har til gode! - Og så får du også HÆVN, - og det er sgu dejligt!
Næste indskydelse er naturligvis, at du tilgiver ham og for Jeres fælles barns skyld er medgørlig og samarbejdsvillig.
Stakkels dig. Håber det bedste for dig.

Jeg læste lige din profil og den gav indtryk af en pige med ben i næsen og erfaring med livet. Jeg er så ked af at du igennem 10 år har ladet dig nøjes med hvad ex'en kunne gi dig. Du er så meget mere værd. Jeg kunne forstille mig at du har brugt energi på at holde ham flydende, i mine øre lyder han som et af de snylte væsner der fanger kvinder ind i et underlig kærlighedsløst forhold som er fokuseret på hans forkvaklede forhold til kærlighed og kvinder i almendelighed. Alene det at han har et behov for at nedgøre dig pr sms forekommer mig temmelig barnligt og umodent. Lidt som de her misforstået kunstnere hvis eneste kommentar til verden er 'man smider guld på gaden', men ikke alt der glimter er guld husk det.
Se det her som en gave. Gå ud og smil til dig selv i spejlet og så lav en liste over alt det du hader ved din ex. skriv 3 ting ned du vil forkæle dig med i denne uge og hver gang du savner ex'en så tilføj en ting mere til listen over hvad du hader ved ham. Læs din profil side du er jo en dejlig pige.

Hvem siger du ikke finder en anden❓Måske ikke i morgen, men det lyder til at han blot er for dum, især hvis han også chikanerer dig med SMS el. andet.
Jeg er selv mand, men vi kan også have følelser - det fandt jeg selv ud, da min kæreste gennem mange år, pludselig syntes at chefen var mere interessant. Op på hesten igen og ud over stepperne. Held og lykke.

hej,,,der findes stadig mænd som vil behandle dig ordenligt,elske dig og dine børn,så pludselg står han der.

...og din stædighed frem.
Jeg kan se på din profil, at du er pædagog, så du ved, hvad det er at kæmpe. Nok på et andet plan, men du er vandt til, at der dukker problemer op og du ved, hvor svært det end er - så skal de løses. - Og de bliver det.
Det samme gælder i dit privatliv. Spørg dig selv:
"Vil jeg finde mig i at han ikke har behandlet mig optimalt gennem de sidste 10 år?"
"Vil jeg finde mig i, at han har været mig utro?"
"Vil jeg finde mig i, at han sender lede SMS´er?"
Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, skal du kæmpe for at beholde ham.
Kan du svare nej, til bare ét spørgsmål, så lad ham smutte og glæd dig over det.
Sæt dig ned og lav en liste over de ting, du skal have styr på i dit nye singel/enlig mor-liv.
Hvor i skal bo, budgetkonto osv.
Jeg tror, at du, når først alle tingene falder på plads, vil nyde din nye tilværelse. At være singel er trods alt bedre end at leve i et forhold, der alligevel ikke fungere perfekt.

Pyt med sms'erne. Han har bare brug for at komme af med noget damp, og du plejer at være hans betroede, som han læsser møg af på. Han har ikke lært at stå alene endnu. Pyt med dem. Han prøver at komme videre.
I virkeligheden skriver han sikkert ikke ting, som han ikke med andre ord har sagt til dig før. Det lyder bare anderledes nu, ikke sandt?...
Jeg fik selv den type sms'er, da jeg blev droppet for et års tid siden. Jeg blev også meget ked af det, men min bror holdt fast i, at det var en bagatel, og han havde ret.

og den utro smatso som har forført ham.

Nedtur er der ikke så meget at gøre ved, andet at den skal gennemleves. Jeg vil foreslå at du evt.læser johan cullberg " krise og udvikling" for derigennem, få lidt indsigt i det der rører dig. Du kan også betragte det som en frihed til at gøre alt det, du har holdt igen med.
Det går snart fremad igen, helt sikkert.
ha det godt!!!

Med tiden, men den tid kan føles utrolig lang lige i øjeblikket hvor noget sådan sker og jeg føler så utroligt med dig her Catwoman…
At du har denne forbandede tærende jalousi inden i dig, gør på ingen måde din situation nemmere…
Følelse af at være kasseret, ubrugelig, gammel og grim , den må du til at arbejde med….
Da jeg for nu snart lidt under to år blev skilt efter at have levet i et forhold på 23 år, da havde jeg måske lidt en snert af det du her er inde på….
Hvordan satan kunne han byde mig det her… At jeg skulle finde ud af at han lavede den med en anden og det var via både venner og sms og når jeg konfronterede ham, så var det mig der var noget galt med..?? Prikken over iét blev at min ene datter “opdagede..” ham og fortalte mig det…Der må jeg nok sige at det var respekten for mig selv der trådte i karakter der...
Altså... -vores forhold var slut længe inden… -der var ingen passion, ingen glød osv.. Det var bare ligesom at man holdt det hen… -for det er så skide besværligt også virkelig at tage sig sammen og se det selv når det er tid til forandring og ikke mindst at komme videre i livet…
Men det at blive holdt for nar følte jeg som værende det værste og ville ikke byde nogen noget det ligner…. Lidt det skal du fokusere på synes jeg …-at han skriver så ondt til dig som han gør, søde ven det fortjener ingen partner , så bare det fortæller mig, at du er bedre stillet uden ham…
Men det at komme vider i sit liv efter en sådan tur her er noget der tærer på kræfterne, det er skide besværligt, der er masse at se til, masse af små ting i hverdagen der hele tiden minder dig om livet med ham og det er forandringer i dit liv som altså ikke bare går at lave om på, sådan “over night“….
Jeg blev så fanden i voldsk selv at jeg startede med, da jeg vidste at han ikke fik gjort en hujende fis… -der var kun ét der talte der og det var hende den “nye..”
Første ringede jeg og ordne skilsmisse. Så blev det mit efternavn… Jeg fik mit pigenavn retur.. Så Søgte jeg nyt sted at bo til min hjemmeboende datter og jeg, da det sted vi boede og havde boet i 10 år, det var fyldt med så meget der hang som en tung sky ned over mig hver gang jeg trådte ind i lejligheden.. Jeg kunne bare ikke ånde der….
Fik jeg nogle nedture undervejs..?? Ja det kan du bande på jeg gjorde min ven og nu jeg tænker tilbage… -så var de slemme nogle af dem….
Men jeg tror meget at det skyldes at vi er bange for at nu er livet sku ved at være slut, da vi et eller andet sted tror at vi har nået en kriminel alder mht. til det at komme videre i vores liv…
Men det har vi altså ikke søde ven.. -men gu trækker det tænder ud, gør ondt og er så forbandet uoverskueligt lige nu og her…
Det gælder om nu at du finder nogle af dine styrker indeni og kommer videre, jeg gjorde på forunderlig vis…
Min datter og jeg har fået et drømmested og jeg indrømmer… -jeg græd da jeg så det sted… Min tanke var at der på en eller anden måde var en form for retfærdighed til stede at vi kunne få sådan et dejlig sted at skulle leve vider på…
Flytningen var hård.. -at rydde op i alt det gamle.. Smide ud og alt det der samler sig efter så mange år.. Vi har nu boet det nye sted siden oktober sidste år, vi er videre og.. Vi er meget lykkelige…
Men alt dette her skal du først have på plads og så vil der blive ro til at tænke videre derfra også mht. at finde en anden hvis det er det du vil osv. Men det kan også være at du i den ro jeg håber du finder, slet ikke føler der er plads til nogen ny, det kan du ikke vide her og nu og skal ikke fokusere på det nu.. -det laver for meget “støj..”
Du skal fokuserer på DIG nu… gøre ting for dig selv forkæle dig selv, se dig i spejlet, og sig til dig selv... Du for lækker og i den dur.. I og med at vi udstråler den selvtillid, der så burde vende tilbage til dig, så bliver vi også smukke og tiltalen for andre …
Håber du kan bruge det her til at måske se, at der er udveje og man finder uanede kræfter frem lige med ét…
Håber du finder dine frem Jeg fornemmer klart du har dem ud fra din profil..
Kærligst med varme tanker til dig
/ Mummi

Tusind tak for alle de empatiske og brugbare svar jeg her har fået - det luner trods alt her midt i "kulden".
Jeg har netop modtaget en ny sms, hvor det fremstår som om han har sendt den forkert til mig, i stedet for til hende. Af smsen fremgår det at de havde en samtale om mig og min x skriver til sin elskede: "Nok om hende, jeg synes ikke du er ond men dejlig sød og kærlig". - uha den gjorde igen ondt langt inde i sjælen!... Er det mon en fejl at han sendte den til mig, eller er det mon med fuldt overlæg - og hvorfor mon?

_ og ja, stol på at jeg har lyst til at skyde dem begge to - men behersker mig selvfølgelig og lader ikke mine psykopatiske tilbøjeligheder løbe af med mig - selv om det er svært!
- og ja, jeg har da virkelig også lyst til at præsenterer den nye kvinde for hans dårlige sider, og dermed måske forhindre at de nu smadrer hele hendes familie også - men desværre ved jeg ikke hvem hun er og kan derfor ikke advare hende ( egentlig ville hun sikkert heller ikke høre på mig, for sådan er det jo desværre når man er ny forelsket).
Ideerne med at hjernevaske mig selv til at tro på at jeg er god nok, føles brugbare og jeg vil virkelig lægge mig i selen for at få mit selvværd på plads.
Jeg har nu taget en beslutning om, at jeg i morgen køber noget sort tavle maling. Maler min køleskabslåge som en tavle og skriver med kridt alle de dårlige ting fra mit samliv med min søns far. Jeg vil skrive alle hans dårlige egenskaber så tydeligt, at jeg slet ikke kan undgå at se dem hver dag - og håber derved at få udskiftet min forladtheds følelse med noget der mere kunne komme til at ligne afsky-
Sidst men ikke mindst: JEG KUNNE ALDRIG DRØMME OM AT LADE DETTE GÅ UD OVER MIN SØNS FORHOLD TIL SIN FAR!

Måske kommer I til at høre flere beklagelser fra mig i den nærmeste fremtid. da jeg langt hellere vil skrive her, end at henfalde for fristelsen til at skrive til HAM... Bær venligst over med mig.
kærlige tanker fra jamrende kat

Hej catwoman, jeg er mand og er lige forladt af kæreste. Det er drønhårdt.
Jeg skriver dagligt dagbog om alt det jeg ikke forstår ved hende og forholdet og hvorfor hun blev så langt ude.
Jeg vælger at se en logik i det hele, så min hjerne kan få ro og fri til nytænkning.
Jeg synes du skal lade være med at læse hans smser. Gem dem en uge eller to, han kører jo totalt nerve-terror på dig!. Han er nok ret fucked up i øjeblikket, og det at han sender smser tyder på at det heller ikke går særligt godt med den nye.
Lad ham køre sit eget shit, til der falder lidt ro på, helst 3 uger. Han må selv finde ud af ansvar for sine handlinger. Han har brug for at adskille sig på en eller anden måde og det er ok, det er naturligt i at gå fra hinanden, men det skal ikke gå ud over dig. Han har moderbinding og ser dig som lidt mor!.
Og det skal nok gå med dine børn, bare giv det tid og ro og snak med nogen om det, så det bliver så skånsomt som muligt. Og snak med børnene også, undersøgelser viser at de har bedst af at vide i overskrifter hvad der foregår.
Endelig gør som Dulkis, her på solen, rådede mig til for 14 dage siden: Lav en dejlig plan for dit nye liv, skriv dine drømme ned og se på alle de muligheder du pludseligt har! kæd det hele sammen til en enhed og så gå ud i livet og gennemfør planen!
Jeg kender jalousien.. den er frygtelig. Men prøv og vrid det ud af hovedet, adspred dig og beskæft dig og lav intet der minder om ham. Det gælder din egen psykiske sundhed, man tror altid man kan holde til mere end man kan!.
Og han vil eventuelt også bruge børnene som pressionsmiddel. Her skal ud kende dine rettigheder og tage det helt cool ( så godt du nu kan!)
det var lidt tips og trickx..
du er ikke alene, vi er en masse der knokler med det...
Lige nu kører jeg med mottoet: hvad der ikke slår mig ihjel, det gør mig stærkere! yeah!
vh

Og mor med respekt for sig selv ville da ikke lade dette her går ud over sine børn, lige meget hvad. Men man kan befinde sig i en situation, hvor man vil kunne finde på at bruge alle midler... -men ikke børnene.. -de har det svært nok i en sådan situation... Men sødeste dig…-vil du for guds skyld ikke nok lade være med at gøre skade på dit køleskab ;o))
Jeg ved jo ikke alder´n på dit barn.. -men intet barn skal have tilgang til at skulle gå og læse hvad du måtte have af tanker der skulle ud på det køleskab. Det i sig selv vil være skadeligt, hvis du spørger om min ærlige mening, at skulle se på de negativiteter, der uden tvivl ville komme at stå der…..
Køb dig din egen lille bog her og så er det bare at skrive løs, af hjertes lyst.. Ud med skidtet Catwoman. Krads du bare kløerne af her og brug bogen til dit eget lille kradsetræ..-ikke køleskabet som garanteret er meget synligt i hjemmet…….
Køleskabet… -det skal du i stedet bruge til en masse positivt til brug i jeres hverdag og liv nu…. Noget ala.. I dag skal vi bare hygge, bage bolle og drikke kakao… -eller hvad i nu måtte skulle.. Skal i ikke noget særligt.. -så bare på med.. I DAG.. Skal bare være en dejlig dag… Små søde beskeder til dit barn osv. I den dur… Men ikke alt det negative for dit barns øjne….
Så start du bare din hjernevask.. -selvfølgeligt er du god nok…-og ikke mindst bedre end nogle der “sender sms beskeder forkert..” Dit selvværd vil langsomt komme til huse igen, når du indser hvilke lave person du har haft omgang med…. For guds skyld… -ikke noget med nogen kontakt eller fortællinger om hvilken mand den der kvinder har fået til sig… Dette vil bare få dig gjort til den forsmåede x kone… -og gøre ondt værre… -for din situation her og nu…
Kom gerne med flere beklagelser af denne vej, hvis de måtte hjælpe dig… Jeg står gerne model til dem, da jeg vist nok har prøvet meget det der ligner din situation. Men bare er kommet det skridt videre, som du nu skal lige så stille og roligt, men det tager selvfølgeligt lidt tid endnu. Til den værste storm får lagt sig. Så kom bare med skidtet ;o)) Langt hen ad vejen hjælper det at komme af med det… -også af denne vej ….

Kærligst med søde tanker og håb om en dejlig dag til dig…

/Mummi

måske er du færdig og udbrændt, måske er alle optændingspindene fyret af.
herre jeramias, du siger at du måske aldrig kan finde en fyr igen, hvorfor er det så vigtigt med en fyr, er det din manglende status, eller huslejen der trykker.
kvinder har ligeret, ligepligt, og må lære at klare sig selv.
kvinder føler sig som halve mennesker, hvis ikke de har en fyr at hakke på, hvad med en tur i de svenske skove, du kan nok blive en god skov hakker, hugger.

Prøv at læse bøgerne: "Op igen" af Lis Vibeke Kristensen og "Kom godt igennem din skilsmisse" af Christine Byriel. Den første er om 21 mænd og kvinder, der hver især fortæller om vejen gennem en skilsmisse. Den er god og lige til at gå til.
Og drop så din x, ignorér hans barnlige sms'er. Saml din selvrespekt op. Han er dig ikke værd. Byriel siger på side 46: "Hvor er det ærgerligt for ham, at han har mistet så dejlig en kvinde som mig". Held og lykke.

har en søn sammen.
Men jeg regner absolut ikke med I bor sammen, så skynd dig at lave en aftale med ham om hvornår han skal have sønnen og sig så du ikke gider hører fra ham medmindre det har noget sønnen at gøre.
Jeg ved mænd kan være dybt underlige nogen gange min ex var vildt sød indtil de sidste 2-3 måneder der så vi næsten ikke hinanden og han gad faktisk ikke snakke med mig. Vi slog så op og jeg fik også alle de her beskeder om han havde mødt en dejlig pige og hun var ung (-jeg er 6 år yngre end mand og ligner ikke min alder), smuk og rig og fortalte ellers hvor dejlig hun var og at hun havde været parat til et seriøst forhold fra dag et - hvilket jeg ikke var og at han aldrig ville føle sig flov over at vise hende til sine venner. Sjovt nok havde han 5 måneder inden al det skete sagt at han havde et problem med at vise mig til sine venner, men det var fordi de alle var helt vilde med mig og småforelsket i mig.
Men det gjorde mig også frustreret, indtil en af mine gode venner sagde: hun ligner og opfører sig sikkert bare som en strandet hval, opsvulmet og kedelig, han er bare så lille en person at han ville have dig ned med nakken. Og det hjalp helt enormt og jeg tror også han havde ret, for 3 måneder efter blev jeg kimet ned dag og nat, måtte slukke mobilen og hive stikket ud om natten for han savnede mig og jeg var den mest perfekte kvinde ect.
Som om jeg gad ham....
Nogen gange er mennesker bare ret uintelligente på området af hvordan man opfører sig.
Og din ex er en meget lille person, sig til ham han skal lade dig være og hvis han ikke forstår dig, så husk og gem sms'er hvis de er grove, for så kan du få polititilhold på ham - og så skal han sq nok lade dig være.
MEN, fald ikke ned på hans niveau, inden du afslutter med ham, så fortæl ham at du virkelig håber det kommer til at fungerer mellem ham og hende og at hun gør ham rigtig lykkelig.

vil jeg gå på biblioteket og låne de omtalte bøger - for nu tror jeg snart jeg trænger til at hive mig selv lidt op. Jeg tror næppe jeg nogensinde har været længere nede end nu.
Jo jeg kan sagtens selv betale min husleje og mangler heller ikke en at hakke på ( bare til ham som skriver længere oppe).
Min søns far vil slet ikke tale med mig mere - han tager ikke tlf eller noget når jeg ringer - men sender stadig gerne sms som han modtager fra ny kæreste, om hvor dejlig hun synew han er og om hvor hun glæder sig til at elske med ham osv. - det svider sgu - og åbenbart virker de efter hensigten, for jeg kører virkelig ned på det og kan knapt nok være til.
Øv!

Hans opførsel viser med alt tydelighed, at han ikke er værd at samle på. Jeg ved godt, at det måske ikke er til at se det nu, men jeg tror faktisk at du skal være glad for at være sluppet af med ham.

Jeg hyrede en psyk da det skete for mig - og hun siger at uanset om du faktisk havde besluttet aftenen før at forlade manden - så vil man gå i en slags chok når man blir dumpet.
Du skal igennem en kæmpe proces som jeg ikke misunder dig. Jeg har været der selv og tiden er din ven. Du vil tænke på ham og hende i hver en time i døgnet i hver en dag i ugen.
Så vil du have en time hvor du pludselig ikke tænker på ham - og den time vil yngle og bliver til mange. En dag vil du kunne tænke på ham og møde ham uden det ødelægger dig.
:...og om 4-6 måneder når du er lækrere end nogensinde, har fundet dig selv, har genvundet smilet og glæden vil livet - så har han fortrudt og kommer krybende tilbage. Men den dag vil du ikke have ham tilbage længere. Den dag er du fri til at vælge din fremtid.
Og husk: Du er ikke gammel. Gammel er noget man er i tankerne (jeg gætter på du er i 30-40'erne)
KRise-10-året.
GOod luck - jeg tænker på dig, og ved hvordan du har det.

tusind tak for dine søde ord og forståelse. Dejligt at høre det en dag vil få en ende og såret inde i mig vil læges (åh hvor jeg glæder mig til den dag)suk!
I går fortalte han mig faktisk, at han egentlig aldrig har elsket mig og heller ikke været forelsket i mig fra starten - jeg var blot en at få tiden til at gå med mens han ventede på den rigtige. Han siger at han aldrig har fået vores søn af kærlighed til mig - men af andre årsager som kun hans nye kæreste kender til.
De ting han siger til mig, sviger så meget at jeg næppe føler jeg kommer ovenpå igen - og nu kan jeg pludselig bedre forstå nogle af hans handlinger overfor mig igennem de ti år hvor jeg bare har været til grin, fordi jeg faktisk elskede ham for alvor.
"du kan for min skyld hoppe i havnen, for du betyder intet for mig", siger han som den sidste bemærkning inden røret lægges på og jeg går langsomt i stykker indeni.
Jeg har taget en beslutning om at jeg ikke vil tale med ham mere - og håber jeg virkelig kan gennemføre det, til trods for at vi skal udveksle barn ind i mellem.
Ja lige nu er der ingen tvivl om jeg kun er på denne jord for mine børns skyld... og selv om jeg er 49 år, så må tiden gerne gå lidt hurtigt nu.
Trist læsning formentlig - men måske hjælper det for mig at sætte ord på det.
Knus og god dag.

på at du har ret i den antagelse - og alligevel føles det som om han var mit liv. øv!

Hvor dejlig feed back du her får fra Hamder, jeg håber du virkeligt tænker over hans skrevne ord til dig. Ja, det er omend lidt trist at læse dit indlæg her og at en mand på det vis har kunnet drive det så langt med dig som her åbenbart er tilfældet. Jeg har fra tid til anden kigget lidt ind her og ser om du er lidt med endnu. Jeg vil så inderligt ønske at du holder ord til dig selv og ikke taler med det meget uempatiske mandfolk du var i kløerne af. Du kommer simpelthen ikke de skridt videre med dig selv før den kontakt er cuttet. Jeg ved det er svært, meget svært når nu i har barnet også, men du må videre Catwoman og som Hamder skriver. Tiden vil arbejde for dig, den er din ven.
De Kærligste tanker fra
HendeHer

Takker også for dine søde ord og feedback - men må desværre indrømme at jeg indtil videre ikke har været i stand til at holde ord over for mig selv, idet jeg har haft taget tlf nogle af de gange han har ringet.
I dag gik jeg faktisk helt amok i tlf. Han sagde til mig at han ikke mere ville se sin søn fordi han havde fået brev fra amtet om at jeg havde søgt og han skulle betale børnepenge.
amtidig gjorde han mig klart at han heller ikke ville se min datter på 13 år mere (han har altid haft et godt forhold til hende og været glad for hende). Grunden til at han ikke mere ville se hende, var at hans nye kæreste havde sagt til ham, at han skulle passe på at jeg ikke lige pludselig fandt på at beskylde ham for sexuelle ting med min datter.
Jeg må indrømme at jeg tabte besindelsen og råbte og skreg som noget der lignede en sindsyg. Jeg råbte til ham om han da fuldstændig havde mistet forstanden og ikke mere kunne tænke en selvstændig tanke, siden han kunne overtales til ikke at se børnene mere.
Jeg er selvfølgelig ked af at jeg ikke var i stand til at beherske mig - men må erkende at han lige ved hvor han skal trykke for at tænde mig af... hvem ved, måske er det også hensigten.
I hvertfald er jeg nu dybt rystet og ulykkelig både på mine børns og egne vejne.
Åh hvor jeg glæder mig til om 4 til 6 måneder!

ja enten blev du kasseret, eller også blev du fundet frem af gemmekassen igen.....
vælg selv......