Hvordan forkynder man?
Er det attråværdigt at forkynde? Betyder det at fortælle om sin tro? Eller indebærer det også noget mere?
"Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket" Matt 4:23
Læg mærke til, at Jesus ikke bare fortalte om Gud. Næ, Han helbredte også sygdom og andre lidelser, som en del af forkyndelsen. Tilsvarende gav han sine disciple magt til at helbrede sygdom og lidelse inden han sendte dem ud at forkynde (Matt 10:1). Det at helbrede sygdom og lidelse var altså en integreret del af forkyndelsen.
Lidelse kan jo være mange ting. Fattigdom, eksempelvis! De første kristne menigheder havde en fælles pengekasse, som de brugte til at hjælpe de fattige med (Joh 13:29, Matt 26:6-9, Joh 12:5-8, ApG 2:45, Rom 15:26). Hvis man ikke var villig til at dele af sine midler til de fattige, kunne man ikke være kristen (Luk 18:22-23). Det at hjælpe de fattige var en del af Paulus forkyndelse (Gal 2:10).
At forkynde er altså ikke bare teori. Det kræver handling - man skal gøre godt. Hjælpe de fattige, helbrede de syge og afhjælpe anden nød. Da jeg jo ikke afhjælper nød her på debatten, mener jeg derfor heller ikke jeg forkynder: Jeg fortæller blot om min tro.
Forkyndende kristne kirker afhjælper også nød i dag, som en del af forkyndelsen. Nu er der nok lidt skepsis omkring helbredelser, så det vil jeg lade ligge. Men den menighed jeg er en del af driver eksempelvis et værested for udsatte unge i byen (i samarbejde med kommunen). Desuden har vi 2 venskabsmenigheder i fattige lande, som vi hjælper. Endelig sender vi missionærer ud til de to venskabsmenigheder, og er selv aktive i forkyndelsen af Ordet. Det er det jeg forstår ved forkyndelse, og det kan jeg meget naturligt ikke praktisere her på debatten.
"Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket" Matt 4:23
Læg mærke til, at Jesus ikke bare fortalte om Gud. Næ, Han helbredte også sygdom og andre lidelser, som en del af forkyndelsen. Tilsvarende gav han sine disciple magt til at helbrede sygdom og lidelse inden han sendte dem ud at forkynde (Matt 10:1). Det at helbrede sygdom og lidelse var altså en integreret del af forkyndelsen.
Lidelse kan jo være mange ting. Fattigdom, eksempelvis! De første kristne menigheder havde en fælles pengekasse, som de brugte til at hjælpe de fattige med (Joh 13:29, Matt 26:6-9, Joh 12:5-8, ApG 2:45, Rom 15:26). Hvis man ikke var villig til at dele af sine midler til de fattige, kunne man ikke være kristen (Luk 18:22-23). Det at hjælpe de fattige var en del af Paulus forkyndelse (Gal 2:10).
At forkynde er altså ikke bare teori. Det kræver handling - man skal gøre godt. Hjælpe de fattige, helbrede de syge og afhjælpe anden nød. Da jeg jo ikke afhjælper nød her på debatten, mener jeg derfor heller ikke jeg forkynder: Jeg fortæller blot om min tro.
Forkyndende kristne kirker afhjælper også nød i dag, som en del af forkyndelsen. Nu er der nok lidt skepsis omkring helbredelser, så det vil jeg lade ligge. Men den menighed jeg er en del af driver eksempelvis et værested for udsatte unge i byen (i samarbejde med kommunen). Desuden har vi 2 venskabsmenigheder i fattige lande, som vi hjælper. Endelig sender vi missionærer ud til de to venskabsmenigheder, og er selv aktive i forkyndelsen af Ordet. Det er det jeg forstår ved forkyndelse, og det kan jeg meget naturligt ikke praktisere her på debatten.