Hvordan får jeg mit liv igen ???

Kære Sol mennesker.
For et par måneder siden, skrev jeg om min mand,som jeg har fået tilbage,efter års alkoholmisbrug.
Min man der stadig tørlagt og han slider som en vild,så huset kan blive færdig til jul.Jeg er jo lykkelig for at han dels er ædru og dels viser mig kærlighed,ved at arbejde så meget på mit hus.
Men hvordan får vi bragt vores sociale liv i orden? Ingen har jo været bekendt med,at han havde så store problemer med alkohol,jeg tror min familie har troet,at det var ved festlige lejligheder,han slog til Søren.
Jeg kan mærke,at han har problemer med at indbyde gæster,for hvad skal vi drikke.Selv er jeg ligeglad,og kan sagtens drikke vand,da jeg næsten altid skal kører hjem.
Men jeg kan mærke på min mand,at han tror folk kan se lige igennem ham,og synes det er underligt at han ikke tager sig et glas vin eller to.
Er der nogen der har erfaring med denne problemstilling?
Går det over,og bliver bedre?
Hvordan kan jeg bedst hjælpe ham?
På forhånd tak og med kærlig hilsen
Drude

Min mand stod som din gør nu, for et par år siden. Vi valgte at sige at han ikke kunne tåle at drikke mere.( dette kan jo forstås på flere måder) Ikke engang et glas vin var ok. Vi havde aftalt at der var nogen der gik meget op i det ville vi sige at det var noget med hjertet. Men så langt kom vi aldrig. Folk respektere at man ikke vil drikke. Tror dette er vigtigt for en "rigtig mand" Selv syntes jeg det er for dumt men pyt bare han ikke drikker så er en lille hvid ok med mig. Forresten er han tørlagt endnu. Vi er oppe på 3 år til januar.....

Hvorfor tør han ikke sige, at han ikke kan tåle alkohol. Det er vel en ærlig sag blandt venner.
Jeg kan godt forestille mig,at det er noget han ikke er stolt af,men ærlighed overfor venner er vel en naturlig ting. I forbindelse med et andet problem i et ægteskab jeg var i, tog det lang tid for mig at åbne op. Sjovt nok var mine venner klar til at gribe. I dag ved jeg ikke hvad jeg ellers forestillede mig mine venner skulle gøre. (Hvad har man venner til?)
Med hensyn til familien, så tror jeg nok, du er gammel nok til selv at vælge, drude. Så hvad de synes er lidt ligegyldigt. Hvis de er kvikke, kan de se, du er glad og så burde de også være det. De kan se den hjælp du får og kender de betingelsen, så støtte de selvfølgelig op om jer begge to omkring det.
Men det kræver, de kender betingelsen og dermed at han/I er ærlige.
Jeg tror faktisk det vil være en lettelse bagefter.
venlig hilsen Grøn

ret i.
Børnene ved det jo godt,og de er trods alt det vigtigste i vores liv.
Men det er en underlig situation at befinde sig i,især fordi der aldrig har manglet noget før.Vi har altid gjort meget ud af maden og vinen.
Jeg og sandt er det,,hvis det er rigtige venner,må de tage det som det nu er,ellers må de skiftes ud.
Og gæsterne vil ikke komme til at mangle noget,det vil blive det samme som før.
Men jeg vil godt være ærlig....jeg kunne godt bruge en weekend sammen med en god ven,hvor vi kunne drikke os rigtig dumme og bare grine.
Kh.Drude

synes du ikke det er vidunderligt at få sin mand tilbage,i normal tilstand?
Mange hilsner til dig.
Drude

Så har han en undskyldning for at drikke vand, hvis han ikke vil være ærlig omkring misbruget.
Når han en dag vil være ærlig, så er der vin og øl med så lidt alkohol, at antabus brugere kan tåle det (fås i Irma og smager udmærket).

Kors hvor er jeg langsom...men det har jo været mig der har kørt,i mange mange år.Slut fra nu.
Så må jeg se hvad jeg kan indkøbe til festlige lejligheder herhjemme.
Jeg er udpræget social og kan rigtig godt lide at have gæster.Det er en nydelse for mig,at gå og nusse om noget lækkert mad og dække et smukt bord.
Jeg har det på samme måde med julegaver,ingen kan pakke dem godt nok ind,jeg hygger mig med at lave noget helt specielt,noget der passer til den,der skal ha gaven.
Uha jeg er en tøse tøs.
Kh.Drude

Har du først fået allergien, kan du end ikke tillade dig at spise fyldte chokolader uden at løbe en alt for stor risiko. Der findes også helt alkoholfrie vin- og ølprodukter, men hvorfor indtage dem?
Du har vist ikke rigtig forstået alkoholikerens kerneproblem.

Hvor langt er han i sin tørlægning? Bruger han de tolv trin? Du skal tænke på, en ting er den fysiske afvænning, den psykiske er langt langsommeligere.
Min bror var tørlagt i 2 år inden han turde være sammen med folk, der nød vin og spiritus og det er stadig ikke sådan efter 5 år, at han altid har "overskud" til at stå det igennem, så til nogle ting må han melde afbud. Alle kender hans problemstilling, alligevel var han helt panisk over at "nogen skulle vide". Det har fortaget sig, efterhånden som det gik op for ham, at det kun afføder respekt at han er tørlagt. Folk der kender til misbrugets væsen ved, det er et bjerg at bestige.....
Det er meget at bede ham om så tidligt, men tag en snak med hans sponsor, hvis han har sådan en. Han kan forklare dig, hvordan i kommer igennem også det at have et socialt liv. Dernæst behøver i vel ikke gøre alting sammen altid. Min svigerinde kommer her af og til alene, når hun har lyst til at dele en flaske vin og få en snak og en griner af den slags der kun er i gode rødvinsflasker.

Kender ganske udmærket problemet. Det viste sig bare IKKE at være noget problem!
Vi sagde, som tidligere nævnt, at han ikke tåler alkohol og ingen spørger mere, kun de aller nærmeste som så giver udtryk for dyb respekt for den selverkendelse, det jo er at stoppe med spiritus. Du skal bare ikke føle dig tvunget til at "støtte" ham for det holder ikke i længden. Det er jo ikke dig, der har problemet. Find ud af hvad din mand ønsker at drikke til festlige lejligheder og sørg altifd for at have det i huset på lige fod med anden spiritus. Han skal kunne få det han ønsker når lysten er der. Hos os er det blevet den norske alkoholfri øl Munkholm, der erstatter alkohol. Den er faktisk så god at jeg også meget ofte drikker den, da smagen er rigtig god. Det er dog en temperamentssag om man ønsker "erstatningen" eller noget helt andet.Det må din mand finde ud af. Vi har ikke længere noget problem, da min mand ikke længere føler at han skal "unskylde" at han ikke drikker alkohol. Han har faktisk fået meget respekt på den konto`PØJ- PØJ.

der var problemet her.
Problemet var at manden skulle finde en fornuftig måde at omgås alkohol, når der var andre tilstede. Enten at finde en fornuftig forklaring på vandforbruget eller når han er klar lægge kortene på bordet.
Nogle mennesker kan lide at drikke øl og vin til maden, og hvis de ikke kan tåle alkohol så er de alkoholsvage varianten en løsning
Han har fået styr på sit problem. Og jeg ved ikke om han er på antabus.

Tag en weekendtur til københavn eller berlin. Måske et 3. sted. Det vigtigt du gør det, tror jeg.
Selv mødes jeg med en ven hvert halve år til Brunch kl.10 et eller andet sted i byen. Vi er så hjemme igen ved 4 tiden næste morgen, mindre ædru, men har snakket alle verdens problemer igennem på den tid.
Ud over det mødes vi selvfølglig også, men det er rart, bare at have tid.

ellers tror jeg ikke det var gået.
Men jeg gør så lidt som muligt,jeg er bange for at krænke ham,det ville være synd.Jeg synes han har haft det så dårligt med det drikkeri,så jeg har kun lyst til at give han gode oplevelser i hverdagen.
Vi nærmer os to år,uden alkohol og faktisk tror jeg han selv er bange,for at styrte i igen,han er ihvertfald megt obs. på at få sin pille hver anden dag.
Kh.Drude

at der måske er noget om det AA siger. Vi klarede det med alkoholfri øl og jeg kan drikke uden at det generer min mand. Det er måske kun muligt, da min mand ikke har haft et alkoholmisbrug i dagligdagen. Hans misbrug gik mere ud på at når han fik et par genstande kunne han ikke stoppe før han segnede og havde gjort adskillige ting han bagefter var ganske flov over og meget ked af, slagsmål, svinede folk til, kunne ikke sige nej til damer, der viste interesse, selvom han var mere optaget af at drikke og ikke selv jagtede damer. Alle grænser skred og han valgte selv at stoppe, da han var flov over sin opførsel. Han har aldrig fået behandling eller modtaget hjælp.Måske skal problemet ses i forhold til misbrugets omfang?

Hvis man har et alkoholgen, så er det
bedre at undvære alkohol! Ingen i min
familie ser ned på et familiemedlem, fordi
personen ikke kan tåle alkohol.
Alkohol er jo ikke en nødvendighed for
at have det sjovt. Det er bare reklamens
magt, der har hjernevasket den danske
befolkning!

Gæsterne skal drikke det de plejer at
få serveret, og din mand skal nøjes med
det han plejer at drikke.
Hvorfor ikke være åben overfor familie, og
fortælle dem, at han har et alkoholgen. Folk
er altid forstående over for andres sygdom.

Der er faktisk mange der drikker alkoholfri vin af helbredsmæssige årsager, så det er ikke kun alkoholikere.
Så når I dekantere vinene i karafler (køb nogle flotte, så det ikke er vinflasker, der står på bordet) så kan den ene karaffel jo være med alkoholfri vin, som de interesserede kan drikke af. Det er vel en ærlig sag at være helsebevidst..;-)
Den vin kan fås i helsekostforretninger...men nogle supermarkeder har den også.
Lad være at gøre det til et problem,han ønsker bare at holde sin lever alkoholfri.Det er vel en ærlig sag ;-)
Pusser

Vær 100% ærlige overfor jeres omgangskreds.
Din mand er, som jeg har forstået det, alkoholiker. Det er så flot at han er blevet tørlagt, men det er også en svær balance at bevare.
Hvis jeres omgangskreds er vandt til at se ham som en "festabe" og måske endda forventer det af ham, kan det være næsten umuligt for ham at undgå alkoholen. Derfor synes jeg at i begge skal bekende kulør og sige det som det er; han har endelig været i stand til at blive tørlagt efter lang tids misbrug og i vil gerne have at gæsterne respekterer og støtter ham i det valg. Det er en meget pæn og god måde at signalere at i ikke ønsker at der bliver drukket for næsen af ham eller at nogen f.eks. sidder og prøver at lokke ham til det. Selv voksne mennesker kan jo nemt begynde at "drille" eller forsøge at lokke, hvis én der normalt drikker igennem, pludselig ikke rører noget. Det kan være fatalt for én der forsøger at holde sig fra flasken, så jeg synes det er vigtigt at folk forstår baggrunden for det.
Der er muligvis nogle som vil stille spørgsmålstegn ved om "det nu også var så slemt" fordi de ikke har kendt omfanget af hans misbrug, men så må i bede dem om at respektere at sådan ér det bare nu. Hvis ikke de kan det, skal i måske overveje om de fortsat skal være en del af omgangskredsen, for at ér altså meget vigtigt at alle bakker op om hans valg.

godt de alkoholfri vine og jeg har masser af fine karafler.Så er kan godt dække et bord,uden at de lyser langt væk,at der er en der ikke drikker.
Jeg står nu bi på den måde,at jeg heller ikke røre noget,synes det er synd for min mand,at jeg skal blive selskabelig overrislet,når han er helt ædru.
Kh.Drude

jeg kan godt fortælle dig,at da han havde det værst og jeg måtte afleverer ham til afrusning på en psykiatrisk afd,da havde jeg det dårligt.Jeg tudede hele vejen hjem og var helt sikker på,at mit ægteskab var slut.
Nu går han ude og arbejder.Han har tabt sig 20 kg,han ser rigtig godt ud,hans hud er fin igen og ikke gasblå,som den var engang.Han er sød og rar og passer på mig.
Det ligner lykke og jeg er så taknemmelig.
Tak til jer alle.
Kærlig hilsen
Drude

Ukendte venner,hvis troskab aldrig svigter.
Er det ikke mageløst,at man har så fine venner,som man ikke engang kender.
Tak til SOLENS børn.
Drude

Jeg har gennem mit lange liv opdaget, at man næsten kan komme afsted med hvad som helst (!), bare man selv er overbevist om det også er det rigtige. Omvendt er man selv i tvivl og skeler mere til hvad andre siger - måske fordi man er FOR afhængig af andres dom?- så sker der det mærkelige, at omverdenen oplever ens usikkerhed, som er man ikke helt afklaret eller har "rent mel i posen"..hvilket man måske heller ikke har? F.esk. hvis man har været alkoholiker og måske har opført sig dumt i sin fortid, og så stadig hænger fast i en form for skyldfølelse...
Men så må man sgu gå igennem en dybere proces med sig selv, og lære kunsten at være solidarisk med "det svage" i en selv! Dvs. tage sine valg på sig og blive færdig med dem, hvis de var dårlige. Så kan man lære af dem og udvikle sig - komme videre og tro så meget på sig selv, at ens omgivelser til sidst også ser en, som den person man godt vil opfattes som.
Mht.din mand så agerer han jo nu som en stærk og kærlig mand, der ovenikøbet knokler løs på dit hus. DÈT er altså lige den måde mænd viser deres kærlighed på. De viser deti HANDLING! Kvinder bruger mere ord...e stakkelsmænd..;-)
Men det er da en kærlighedserklæring fra ham...så tillykke med det!

Men ærlig talt synes jeg ikke I overhovedet skal dvæle ved hans fortid som alkoholiker, for hvad rager det jeres omgivelser. Vil han opleves som den person, han er NU,jamen så skal folk også kun forholde sig til den han er lige her og nu. Og går han selv indfor det (og du med) så skulle alt i grunden være i sin bedste orden.
I kan jo bare sige at I er blevet sundhedsapostle,og vil prøve med alkoholfri vin og koffeinfri kaffe (puh ha;)...Man kan jo også tage vinen med selv,hvis et skulle volde problemer for værten. Hvad man ikke selv oplever som et problem, oplever omverdenen heller ikke som et problem.
Bare min erfaring!
Pusser:-)

Der er ingen tvivl om,at du et langt stykke hen af vejen har ret.
Nu kommer julen og den kan jeg så passende benytte til at sadle om.
Vi tager den på alkohol fri vin og non alkohol øl,så kan familien forresten tro og tænke hvad de vil.
Under alle omstændigheder handler det allermest om ungerne,og de vil glæde sig til en ædru jul,det er alt for mange år siden,de har prøvet det.
Fortæller jer lige,at min mand har købt julegave til vores lille dejlige barnebarn...en MOTORCYKEL...han er vist selv mest glad,han ligner et juletræ når han ser på den.Glæden er stor hos giveren.
Tak for mange rigtig gode svar.
Kærlig hilsen
Drude