Hvordan gør mødrene i butikker?

Gik idag i en butik med min 6-årige pige.
Første gang i mange år - havde lovet hende en is, eller noget slik eller hvad hun u ville have.
Omgivet af mange mennesker var det virkeligt svært at holde styr på hvor hun løb hen. Hun ledte jo bare efter is mens jeg skulle have ting fra andre steder i butikken.
Det lykkedes da, men da isen så var betalt styrtede hun vildt begejstret ud af butikken, mens jeg stadig stod og pakkede mine varer. Vejen lige foran er ret befærdet så jeg måtte hurtigst muligt få fat i hende.
Det lykkedes så også, og var en lærerig "lektion" i hvor hurtigt børn vokser. Det føles som "i går" hvor hun var så spæd at hun lå i barnevogn, tog sit første skridt, sagde første ord og den slags.
Nu kan hun allerede læse, regne, "finde ud af" skilte, følge "ordrer" og måske til sommer slå græsset ;)
Hun tilbyder endda selv sin hjælp hvis man fx har en opvask, et gulv som bør støvsuges, gå ud med skrald eller den slags.
Måske er det hele normalt for 6-årige, men fuck det er gået stærkt og derfor var "oplevelsen" i butikken helt ny.
Hvordan i alverden holder mødre styr på deres børn i forskellige aldre, når de fx besøge storcentre, eller andre "store" steder som festivaller, eller lign. Det kræver jo 24 timers observans...? Måske ikke underligt hun i det sidste mange dage har følt sig utroligt træt og gabt, men måske mindre smart at hun planlægger "en tur i byen" i aften, med sin mindre søster i egen bil...

De går så vidt muligt derhen,når børnene er i pasning😮

Og fuld af krudt, herligt.
Men da jeg var barn gav man dem sele på når de var i byen og ikke kunne styres.

Hej deniza
Det der slog mig da jeg læste dit indlæg, er at det virker som om du har været borte under din datters opvækst? Du virker totalt overrasket over hvordan hun er som menneske, og hvordan hun er ude i det pulveriserende liv?
Har du ligget i koma? Har du været i fængsel? Har du været så opslugt af din karriere at du har misset din datters opvækst? Jeg er lidt forvirret.
Tag mig ikke mine spørgsmål ilde op. Det er fordi jeg er for fantasiløs til at finde andre grunde til at du (måske) ikke har været i din datters liv 🙂
Mvh Lagermann

Men man KAN jo have "glemt" købe et eller andet som man finder nødvendigt at fremskaffe i "ulvetimerne".
Det kan være alt fra trusselæg, bleer, baby-føde, cigaretter, til benzin eller morgenmad.
Så en del mødre er der altså alligevel med 0-10 årige børn (de fleste på 10 eller mere kan færdes nogenlunde selv, enten via bus eller cykel.)

Ikke været i fængsel, men i behandling 6 uger, og ellers frarøvet samkvem med hende siden morens besluttede at smutte. Derfor har jeg kun set hende under opsyn i ganske få timer ad gangen, med op til 1 mdrs mellemrum, senest 2 endda.
Jeg var der skam til daglig til hun blev 5.
Alligevel kan man se en kæmpe forskel på hvad hun kan og ikke kan i forhold til fx de 2-3-årige.
Hun kan læse, regne, skrive, tyde skilte, tørre sin røv (de fleste steder), er ikke bange for mørke, har ingen sygdomme, problemer med mobning, eller lign.
Men forskellen blev måske "størst" da jeg ikke alene har været inde i en butik med hende i årevis. Der opdagede jeg at min "lille pige" ikke længere var et hjælpeløst spædbarn med behov for bleer eller sut, men en "mini-voksen".
Da jeg havde en del pant og derfor fik 67 kr på en pantbon, var hun endda så fræk begejstret at sige "må jeg få dem, må jeg få dem?" Da svaret var nej, men at en is nok var mulig, sagde hun "øøøv altså". Da hun så også så mine byttepenge kom den igen.
Så hendes hoved fejler da ikke noget med forsøge på at opkræve penge ;)
Jeg var i en periode opslugt af karriere, og aldrig fået sat mig helt ind i de små forskelle som sker så hurtigt når børn vokser op, at jeg ikke havde opdaget forskellen på en 4-årig og en 6-årig.
Hvornår er hun mon sikker i trafikken alene? 9-11-13?

Nogenlunde sikre som 12-13 årige, men det kommer ikke af sig selv.
En 6-årig kan også trænes til at stå stille ved siden af en - selv en far - mens varerne pakkes. Det er ikke bare for nemheds skyld, men også en beskyttelse af barnet, at det skal lære at "holde sig til".
At forlade butikken og springe ud på gaden, mens du pakker varer udløser en skideballe, hvis hun skal have nogen form for respekt for dig.

"Hvornår er hun mon sikker i trafikken alene? 9-11-13"
Nogen lærer det først efter adskillige bøder og klip i kørekortet, andre kører vanvidskørsel 😕
Nu tænker jeg aldeles ikke på Din livlige datter hvad det angår.
Men tag hende med ud at cykle når hun kommer i skole og lær hende færdselsreglerne, og ikke på samme måde som nogle andre forældre der hiver deres børn med over for rødt.

Hej deniza
Når jeg siger undskyld hele tre gange, så gør jeg det fordi jeg finder det på sin plads. Mit indlæg virkede nok lidt fordømmende.
Mit første undskyld skyldes at jeg fik det indtryk at du var pigens mor. "Deniza" ligger tæt op ad kvindenavnet "Denise". Og dels skete forvekslingen fordi jeg opfattede det sådan at du mente "hvad gør andre mødre i butikker?".
Mit andet undskyld skyldes at jeg nok havde gang i grovfilen da jeg ønskede at finde ud af grunden til at du og din datter var blevet til fremmede for hinanden.
Min tredie undskyldning, giver jeg fordi jeg til tider skriver inden jeg tænker. Det er vel nok det jeg er mest ked af i denne sammenhæng.
Dette svar du gav, gjorde mig en del klogere. Og jeg ved, om nogen, hvor meget og hurtigt børn udvikler sig. Ikke mindst piger. Og ja, jeg har også oplevet det med pantbonen. Tilskriv det dog ikke udelukkende pigebarnet, hun har det sikkert et sted fra. Om ikke fra moren, så muligvis fra veninder?
Jeg kan ikke kende sammensætningen af den familie som hører til morens side. Men måske bruger de en opdragelsesstil som gør at din pige lidt vel hurtigt bliver "minivoksen". Iøvrigt et ganske finurligt udtryk. Det kan jeg godt lide.
Med det tempo, tror jeg hun vil være ret hurtig til at blive sikker i trafiken. Ikke at man skal sende hende alene afsted, men du kan jo iagttage hende hvordan hun opfører sig i butikken. Jeg finder det dog helt iorden at du fræsede efter hende da hun fór ud af butikken. Det havde jeg selv gjort. En fremmelig ung dame, hvis du spørger mig. Men, jeg har jo også "kun" haft med mine sønner at gøre 😃
Jeg håber at du modtager mine undskyldninger. Og jeg ønsker dig og den minivoksne al mulig held og lykke. At I lærer hinanden at kende, for I har hinanden i mange mange år endnu. Som det dog ofte er med os mænner, så får vi først lidt efter lidt mere ud af samværet af vore børn.
Mvh Lagermann

Lagermann, lægger du da aldrig mærke til andre skribenter herinde? Skøjter du bare rundt og skriver af harsken bælg? Kan du ikke sammenholde den ene tråd med den anden og genkende skriveren?
Jeg har ellers antaget dig for en af de kvikkere herinde.

Det burde det da.
Men jeg havde jo ikke set hende i 2 mdr, udover få timer, og havde ikke "udsigt" til meget mere end en time mere, da moren hurtigst muligt gerne ville hjem igen, så jeg ville ikke bruge den sparsomme tid på at "skælde ud", eller lign, blot "se" hvordan hun havde det, nyde samværet, og den slags.
Hun sprang så ikke ud på "gaden" men hen til bilen, hvor hendes utroligt trætte mor ventede. Heldigvis.
Jeg var sikker i trafikken da jeg var ca 4-5 år, hvorfor mener du at man skal helt op i 12-13 år? Til den tid har de fleste jo kørt cykel i op til 10 år....?

Ingen er trafiksikre i den alder, og nej de fleste har ikke kørt på cykel I TRAFIKKEN i ti år når de når den alder, men de har muligvis i en 6-7 år og derfor.
Det er iøvrigt ikke noget jeg har "opfundet" med derimod "Rådet for større færdselssikkerhed".

Kan godt se at navnet kan antyde at jeg var moren og ikke faren... men det er jeg altså :)
Men ellers er resten fint . jeg skriver somme tider også lidt hurtigere end jeg tænker, eller har misforstået noget.
Jeg er bare så meget i tvivl om det mon er forsvarligt at "slippe hende løs" på egen hånd i trafikken osv, som 8-10-eller 14- årig.
Hun virker kvik, men kan til tider blive FOR kvik, fx glemme at stoppe et sekund ved de døre som virker via sensor og dermed kan skade hovedet, eller lign, i værste fald kan risikere at løbe gennem den og på drage sig de skader ødelagt glas KAN medføre.
Alle dine undskyldninger er modtaget og godkendt, selvom de ikke var nødvendige, men tak for tanken, og hav en god aften ;)

Forsøger du at antyde et eller andet? Eller hvorfor føler du det vigtigt at sammenligne indlæg og "måske-personer" med hinanden?
Jeg kan sagtens fx have et problem med en bil, et politisk, eller spørgsmål om børn, eller jura.
Også her.
Vi kan alle være her, så har du noget på hjerte er du jo velkommen til at skrive selv...

Jeg var da ellers i fuld gang som ikke meget mere end 2-årig, ganske vidst på en lukket villavej, og besked om ikke at gøre ud på "store veje".
Det samme skete for min dengang 2-årige, da hun fik sin første cykel med støttehjul, hjelm og det hele. Dermed ville hun have 10 års erfaring ca som 12-12 årig.
Så det var bare derfor jeg antog at det var normalt. Men så er hun da i det mindste en mere sikker trafikant i alderen 8-13 end mange andre ;)

Ja det kan du sikkert, - have et problem med en bil en knallert og ældre medborgere ikke at forglemme, men uagtet emnet, så behøver man altså ikke bruge meget tid som iagttager herinde, før man genkender folk, du ved det er ligesom det her med to ører og en mund og det er der en årsag til. At jeg ved dette er måske årsag til at jeg vidste du måtte være en far og ikke en mor, da den sidste model ikke fås i hankønsform - endnu.
Er der mere du vil have "vendt"?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=206&posting=2022346

På den anden side er to vidunderbørn i samme familie næsten for meget af det gode.
<host,host>

Hej nomas
Som du ser, kan både du og jeg tage fejl? 🙂 Heldigvis viser det bare at vi begge er menneskelige.
Lagermann

I din anden tråd - om toiletbesøg - skriver du:"Jeg har ingen problemer med at få samvær - men ikke søgt om det. Ingen grund til at skabe den slags konflikter hvis man selv kan blive enige om en ordning."
Hvordan hænger det sammen med, at du her skriver: "frarøvet samkvem med hende siden morens besluttede at smutte. Derfor har jeg kun set hende under opsyn i ganske få timer ad gangen, med op til 1 mdrs mellemrum, senest 2 endda."
Frarøvet? Ingen problemer? Selv blive enige om? To måneders mellemrum - er det en god ordning?

Hej der FAR deniza :-)
Når du beskriver alle de skræk scenarier du kan se din datter blive udsat for, så er det såmænd en ganske sympatisk side af dig. Du vil beskytte din datter, og er bekymret for hende. Det kan ingen vel se noget galt i?
Jeg tror dog også at det at vise hende tillid, er med til at lade hende gro som selvstændigt menneske.
Som et lidt sjovt minde kan jeg fortælle dig, at da jeg var voksen, fortalte mine forældre mig at de fulgte mig, ubemærket, til bussen for at se om jeg nåede sikkert frem. Grunden til at de først fortalte mig det da jeg var voksen, var at jeg nok havde flejnet sidelæns hvis jeg havde fundet ud af det dengang. Som voksen fandt jeg det rørende, og sympatisk :-)
"Slippe hende løs" er et ganske dækkende udtryk for det der sker mellem forælder og barn. Det vi også mener med at "klippe navlestrengen". Før eller siden MÅ vi bare slippe dem løs. Om vi så sidder uroligt derhjemme med hjertet oppe i halsen af bar nervøsitet, så skylder vi vore børn det. Det modsatte ville blive uselvstændige unge mennesker som ikke turde sætte en fod foran den anden. Jeg kan fortælle dig at en af mine kammeraters mor kom med mad til ham da han var over 20år. Hun havde lavet mad til ham, så han havde til en hel uge. Og da havde han boet alene i 2-3 år. Det er ikke noget jeg ønsker for mine børn. Gør du? :-)
Mvh Lagermann

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=2022512
Et vink med en vognstang. Læs sidste halvdel af tråden, så taler vi om "sympatisk" efterfølgende.
Mht dit sidste spørgsmål, så er det noget han ønsker for sig selv.

Ingen tvivl om, han er et plaget menneske. Brudstykkerne af hans historie kommer herinde voldsomt farvede at humøret i skrivende stund. Størstedelen er en gang ynkelig selvmedlidenden klynk med total ansvarsfralæggelse, hvor - i det mindste starten - på denne tråd tydede på en "bedre dag end vanligt".
Han tror, han ved, hvad han vil have ud af livet, men han har ikke den fjerneste ide om, hvordan han skal generere det og så har han ødelagt det fundamentale med druk. Han er sådan set et stjerneeksempel på at det såmænd er godt nok at gøre tingene rigtigt, men det vigtigste er at gøre de rigtige ting. Hvad de rigtige ting er, har han ikke gennemskuet endnu.
Denize, du ville have max udbytte af en mentor eller life-coach. Hvis du kan ydmyge dig til at LYTTE.

Jeg var 100% overbevist om at vi kunne samarbejde meget mere end vi gør.
Først led jeg af kærestesorger - grænsende til depression. Jeg kunne ikke længere tilbyde hende den hverdag som jeg ønsker for den, og i en periode var det derfor bedst at hun kun kom på korte besøg. Jeg ante simpelthen ikke hvad jeg kunne "underholde hende" med, udover computer eller tegnefilm, eller en hoppe-bold.
Samtidigt måtte hun overvåges 100% hele tiden - hun er nemlig ikke dum - hun har fundet ud af hvordan man henter en stol ved spisebordet, og dermed kan kravle op på køkkenbordet, og dermed ikke kun få adgang til "slikskabet" ad libitum, men også til de ting som absolut ikke er for børn, og derfor er placeret i 2 meters højde.
Ting som knive i skuffer, div rengøringsmidler, kemikalier, sprit, og mange flere ting som absolut ikke var børnevenlige.
Hun opdagede også hurtigt hvordan man åbner fryseren for at finde is ;)
Når jeg siger "frarøvet samkvem" er det fordi at moren har så utroligt travlt ar hun end ikke kan afse sig TID til at TALE om en form for fast ordning.
Jeg kan jo "sagtens" kontakte statsamtet for nærmest at TVINGE hende ind i en for for ordning.
Men det ser jeg nærmest som en "krigserklæring", og jeg er ikke interesseret i "krig" hvor nogen føler sig tvunget til noget som helst, men et helt frivilligt "samarbejde" og at de aftaler man indgår overholdes.
Jeg har snart mange gange forsøgt at få hende i tale om det, men hun afviser det med undskyldninger som "jeg er ALT for træt til at tænke på det nu (selv midt på dagen), eller "jeg har ikke tid nu, jeg skal vaske op (jeg har aldrig mødt en opvask som ikke måske kunne vente 10 min), eller "jeg har ikke tid jeg taler med en anden" (ok, men mon personen tager skade af at du taler med mig 10 min i stedet), eller "har ikke tid jeg skal ud og gå" (jo, men siden hvornår kan man ikke gå og tale samtidigt)... og mange flere "fantasifulde" bortforklaringer.
Hun overholder heller ikke aftaler i al almindelighed.
En af de værre var da jeg skulle en tur på kommunen med tog. Der er ca 25 km + 15 min gåtur. Hendes bopæl ligger lige midt på gåturen. Da vejrudsigten havde lovet kraftig regn og kulde havde vi aftalt at hun var hjemme så jeg kunne komme i tørvejr/varme indtil mit tog retur kørte.
Så kom jeg til byen, og gik mod kommunen. De så da også ud til at være hjemme - bilen var der i al fald.
Jeg mistænker lidt at de så mig gå forbi - for efter det korte besøg på kommunen, og nu i silene regnvejr, var hele familien pist forsvundet.
Dermed stod jeg der i møg-regnvejr, og ikke "påklædt" til regnvejr og kulde (paraply, vanter, eller et alternativt hus at "søge tilflugt i".
Hundefrysene var det eneste delvist egnede sted at søge tilflugt på stationen, og vente på retur-toget. Af glemsomhed havde jeg glemt huen i - ud-toget... så ørerne frøs nærmest til is.
Heldigvis var der ikke 1 time til næste tog, men "kun" 45 min, så jeg "overlevede" da, med hjælp fra en lighter og et bål for at holde varmen. Jeg ville en del hellere have vente 5 min væk i lejligheden. Men de var smuttet og med vilje låst... (de har intet af værdi som man kan stjæle eller lign, så man behøver vel ikke nødvendigvis låse når man VED at andre mennesker har behov for lidt kortvarig husly?"...
Siden aftalte vi at hun kom på besøg med barn 1 gang pr uge - mere kan det ikke blive til med dagens benzinpriser og den forholdsvis store afstand på 25 km.
Det overholdt hun så heller ikke med undskyldninger som "jeg har ingen penge til benzinen, og den er næsten helt tom, jeg kan ikke køre 25 km på det", eller, "kan ikke, jeg passer børn, eller "kan ikke jeg skal i biografen" eller "kan ikke, min far kommer" (så lad ham dog komme?!"
Derfor opleves det nærmest som et mirakel når hun rent faktisk dukker op, men typisk så kortvarigt at hun end ikke tager sko eller jakke af når hun går ind...
Bestikkelse i form af at JEG så enten må betale benzinen (typisk 150 kr, og ikke de ca 50 kr hun rent faktisk bruger for), ELLER tager toget til hende i stedet - hvis hun altså overhovedet er hjemme.
Har også oplevet flere gange at have aftalt besøg hos hende for bare et par timer, og få absolut NUL opmærksomhed trods den sparsomme tid.
Hun reagerer ganske enkelt ikke på at man taler til hende, medmindre man råber. Eller hun har "pludseligt" fået en veninde på besøg som hun så taler intensivt med.
Selvom jeg sidder lige ved siden af og prøver at få bare et lille ord indført, ignorerer hun også. Eller hun går ganske enkelt ud og vasker op og er så travlt optaget med at skramle med tallerkener osv, lige til jeg går igen.
Og så er der lige hendes mor som også svindler med mig. Vi indgik i mit navn sammen et lån på 10000 kr (dumt og dyrt på 30%) men de var nødvendige dengang (længe før vi fik "problemer").
Minimumsafdraget blev fulgt - ca 200 pr måned, 100 fra os hver. Det gik også fint i flere år dog med det minus at indbetalingen knapt nok dækker renterne og gebyrerne og at gælden derfor kun falder med ganske få kroner af gangen. Faktisk er den efter flere år kun nedbragt med ca 2-300 kr.
Det kan hun ikke fatte. Hun mener at have betalt 100 kr så mange gange at hendes del af gælden er betalt.
Hun forstår ikke at når man ikke dækker GÆLDEN men næsten kun renterne, så kan det tage RIGTIG lang tid at komme af med den...
Det har så ikke noget med ex-en at gøre som sådan, men det tegner desværre et slags mønster også til de andre søskende, som lige så snart de bliver 18, stifter al den gæld de nu kan - ofte for at dække andres behov end deres egne, fx morens kaffe-behov, cigaretforbrug, andres ubetalte regninger og den slags.
De "voksne" kan nemlig ikke selv låne pga RKI.
Meget flinkt af børnene. Men det er en dårlig start på voksen-livet at starte med en gæld som man ingen anelse har om hvordan man vil betale.
Og desværre ser hendes adfærd med penge ud til at smitte af på hele børneflokken.
De kan endda finde på at hente en ENKELT vare som de har "glemt" i en butik 10 km fra dem (latterligt at køre så langt og købe en liter mælk, når der er en helt alm brugs, en spar, og en tank, blot 5 minutters gang væk. Den liter mælk har jo dermed ikke en pris på 5 eller 7 kr mere, men måske 40-50 kr når man tager dækslid/generelt slid/ benzin, osv med.
Til med er det jo tidsspilde. Var den liter mælk nu 100% livsvigtig, eller kunne den måske vente til imorgen hvor man alligevel passerer talrige butikker på sin vej?
Jeg er altså ikke DIREKTE frarøvet samkvem, men det er utroligt svært at finde et lille bitte hul i hendes kalender, så jeg enten kan komme der eller hun her - det sidste kræver som sagt 2-3 gange betaling af hendes faktiske udgifter ved kørslen.
Håber du fik lidt bedre overblik ;)