Hvordan holder man op med at elske
Jeg har en kollega.
Sød, lækker og lige til at sætte tænderne i. Vi har gået og pjattet og flirtet en del og jeg har ikke helt vidst hvad jeg følte. En dag vi var i byen så havnede vi i sengen og det var rigtig engangsknald-agtigt hvor man får et kram når hun går.
Nå men der har været noget hvor vi ikke rigtigt fik snakket om hvad det betød, men til sidst fik vi snakket og blev enige om at der var ingenting. Vi tog så i byen og havnede igen i sengen, men denne gang var det med meget mere følelse, kysseri og holden omkring hinanden, og langt langt kys da hun gik.
Så jeg tænkte at der måtte helt klart være noget i luften og jeg begyndte at blive lidt småforelsket i hende, men da jeg forsøgte at invitere hende ud sagde hun at jeg endelig ikke måtte føle noget ud over venskab.
Jeg prøvede at lade som om at den ikke gjorde ondt men noget senere kom vi op at skændes over det og var rasende uvenner. Det blev så glattet ud og vi fik snakket tingene igennem, jeg fik sagt at jeg følte at det var noget specielt sidst og troede at det var begyndelsen på noget mere, det var helt klart at hun ikke ville være kærester, men vi blev enige om at vi fortsat var venner.
Der var en uges tid eller to hvor stemningen ikke var så god, nu er vi så tilbage i det samme pjatte flirte mønster.
Jeg ved at hun ikke føler noget for mig.
Jeg ved at hun bare udnytter og leger med mig
jeg ved at hun er hamrende overfladisk og ligeglad med hvem hun er sammen med
Alt i alt så er hun en ret usympatisk person når det kommer til kærlighed og sex.
Alt hvad jeg har af fornuft siger at jeg burde hade hende som pesten og bare holde mig væk fra hende, hvorfor føler jeg så at ikke kan få nok af hende og ikke lade være med at tænke på hvor meget jeg har lyst til at holde om hende og kysse hende.
Desuden så er jeg nød til at bruge 8 timer hver dag sammen med hende, når jeg mest af alt har lyst til aldrig at se hende mere.
Jeg hader virkelig at være svag og ynkelig på den her måde.
Hvordan kommer jeg ud af det??
Sød, lækker og lige til at sætte tænderne i. Vi har gået og pjattet og flirtet en del og jeg har ikke helt vidst hvad jeg følte. En dag vi var i byen så havnede vi i sengen og det var rigtig engangsknald-agtigt hvor man får et kram når hun går.
Nå men der har været noget hvor vi ikke rigtigt fik snakket om hvad det betød, men til sidst fik vi snakket og blev enige om at der var ingenting. Vi tog så i byen og havnede igen i sengen, men denne gang var det med meget mere følelse, kysseri og holden omkring hinanden, og langt langt kys da hun gik.
Så jeg tænkte at der måtte helt klart være noget i luften og jeg begyndte at blive lidt småforelsket i hende, men da jeg forsøgte at invitere hende ud sagde hun at jeg endelig ikke måtte føle noget ud over venskab.
Jeg prøvede at lade som om at den ikke gjorde ondt men noget senere kom vi op at skændes over det og var rasende uvenner. Det blev så glattet ud og vi fik snakket tingene igennem, jeg fik sagt at jeg følte at det var noget specielt sidst og troede at det var begyndelsen på noget mere, det var helt klart at hun ikke ville være kærester, men vi blev enige om at vi fortsat var venner.
Der var en uges tid eller to hvor stemningen ikke var så god, nu er vi så tilbage i det samme pjatte flirte mønster.
Jeg ved at hun ikke føler noget for mig.
Jeg ved at hun bare udnytter og leger med mig
jeg ved at hun er hamrende overfladisk og ligeglad med hvem hun er sammen med
Alt i alt så er hun en ret usympatisk person når det kommer til kærlighed og sex.
Alt hvad jeg har af fornuft siger at jeg burde hade hende som pesten og bare holde mig væk fra hende, hvorfor føler jeg så at ikke kan få nok af hende og ikke lade være med at tænke på hvor meget jeg har lyst til at holde om hende og kysse hende.
Desuden så er jeg nød til at bruge 8 timer hver dag sammen med hende, når jeg mest af alt har lyst til aldrig at se hende mere.
Jeg hader virkelig at være svag og ynkelig på den her måde.
Hvordan kommer jeg ud af det??