Hvordan hænger studie og børn sammen rent praktisk

Hej. Jeg går på en universitetsuddannelse, og min kæreste er netop færdiguddannet ingeniør. Vi er i fællesskab blevet enige om, at når han får job, så begynder vi at lave en junior 6 måneder efter.
Jeg har overvejet, at når jeg på et tidsspunkt har født, så ville jeg tage nogle kurser på uni imens. For det hænger sådan sammen, at man er tvunget til at holde et helt års barsel, fordi hvis du ikke har bestået nogle bestemte fag, kan du heller ikke gå videre til næste semester. Jeg er nu 21, og vil derfor være færddiguddannet når jeg er 26. Jeg synes det er sent nok, og vil helst ikke udskyde min uddannelse mere. Men vil rigtig gerne have børn. Det kan måske lyde lidt pardoksalt.
Men kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg ville selvfølgelig tage kurserne på selvstudie.

Du har intet at tilbyde et nyt liv nu, så vent.
Du er stadig før ude en gennemsnittet 29 år.
Du når det nok, og ellers var det ikke meningen.

Hvad hvis det bliver en pige❓😉

Hvad hvis det bliver en pige spørger du.Hvad har du gang i?

Man kan jo ikke kalde en pige for junior, og det var en junior der blev omtalt som kommende familiemedlem.
Humor indgår åbenbart ikke i Din verden....

Hvad med at svar på det jeg spørger om, istedet for at spilde både din egen og min tid?

Hvad er det præcist du mener med, at jeg ikke har noget at tilbyde?? Det er da utroligt fordomsfuldt.. Jeg har da lige så meget at tilbyde, som en på 30... Og desuden aner du ikke hvem jeg er... Er det fordi der kun er en af os der har en uddannelse? Er det fordi du har en forestilling om, at kvinder under 30 ikke er parate? Svar mig dog, eller bliv væk.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at få børn under et studie. Mange kvinder får børn mens de læser. Hvis du tænker økonomisk er det reelt kun dig og din kæreste, som kan afgøre dette!!
Jeg synes, du burde få de børn du vil have, mens du studerer, og så bare udskyde din uddannelse med de år, som det nu tager. Det gør det også lidt nemmere at få arbejde efter studiet, da en eventuel arbejdsgiver helst ikke ansætter unge kvinder i den fødedygtige alder.

Så har de barn syg, når de ikke gider.-Og mere sygdom selv med lukkedagene.

Altså fordommende havler da bare ned... Ved du hvad, jeg har ikke haft en eneste sygedag på mit arbejde. og har arbejdet der i over et år... Og jeg læser det jeg læser, fordi jeg gerne vil lave det... så luk dog

Sådan rent overskudsmæssigt, og ikke mindst tidsmæssigt... Det økonomiske skal vi nok finde ud af... (jeg læser økonomi)

trækker man sig sgu selv ned på- De unge mødre niveau.

Du spørger om ting vi reelt ikke kan svare på, da det er meget individuelt hvor meget tid man vil bruge på sine studier.
Nu er jeg ikke selv kvinde, men jeg gik i gruppe med en kvinde (på en universitetsuddannelse) som blev gravid. Hun havde så meget fravær at vi i gruppen bad hende om at tage semesteret om, da hun havde lavet utrolig lidt af projektet. Det var måske ikke specielt pænt gjort, men jeg tvivler på om hun kunne have bestået alligevel.
Jeg kender til andre, som kunne fuldføre en uddannelse på normeret tid, selvom de fik børn undervejs.
Jeg ved ikke hvad du forventer af svar, men jeg vil tro at det er rigtig hårdt at få børn mens man studerer. Du skal nok ikke regne med at have tid til så meget andet end studier og børn...

Jeg forventede bare nogle erfaringer. Intet andet.

Dem fra de unge mødre, repræsentere ikke alle som har børn, og er under 30 år. Altså min storesøster blev gravid ved et uheld i en meget tidlig alder, og hun klare det simpelthen bare så flot. Desuden ved jeg hvad jeg vil, og jeg har mere end 9. klasse. Altså det vil sige, at alle ufaglærte også dermed afskriver sig retten til af børn?

Det kræver nogle prioriteringer:
I vil have færre penge til jer selv og til en baby, end hvis I begge er færdig og i job.
Til gengæld vil I have bedre tid til babyen, da du kan læse lektier om aftenen hvor far er hjemme fra job. Dvs. kortere dage i institution.
Mht. arbejdsmarkedet når du er færdiguddannet - så vil jeg som arbejdsgiver tænke, at hvis du har kunnet planlægge og prioritere igennem et studie med et eller flere små børn, så kan du andet og mere end det dit eksamensbevis viser.
Jeg har selv fået mit første barn under studiet - læste økonomi på KU. Vi fik ham da jeg manglede 2-3 fag + speciale. Min kæreste blev færdigt med sit studium da vores søn var 8 måneder.
Vi havde ikke ret mange penge, ingen bil og boede til leje. Til gengæld havde vi mulighed for at give ham korte dage i institutionen. Han var ligeglad med at hans tøj var arvet eller fra Føtex og at sommerferierne blev tilbragt i bedsteforældres sommerhus de første 5-6 år.
Det er jeres vilje til at få det til at lykkes der er afgørende. Hvis I samtidig med barn og kun én indkomst + SU forventer, der skal være råd til 2 årlige udlandsrejser, ny bil og dyrt tøj - ja så bliver det en kamp.
Og også set i bakspejlet, så er det dejligt at være "unge" forældre (24 og 25 år første gang)- også når det ikke længere er små børn men teenagere man har.
Held og lykke med det!

Tak for et ordentligt svar. Endelig nogen der ikke kommer med fordomme.. Ville det også være realistisk at tage nogle fag på selvstudie under barsel? Altså så jeg på papiret ikke har noget barsel?

Ja det kan da lade sig gøre, men du skal virkelig tænke dig meget meget alvorligt om.
Statistisk er der rigtig mange der vælger at blive mor mens de er igang med et studie men opgiver det så fordi de ikke kan få tingene til at hænge helt sammen, og det er også svært.
Når de bliver ældre står de så uden uddannelse og for en dels vedkommende er de også blevet skilt og så siger de hvorfor mig?
jamen de valgte det jo selv.
Det du vil kan godt lade sig gøre, men du skal være indstillet på at det er knaldhårdt.

De har erfaringen

Hvad har det nu med sagen at gøre??? Hvor mange går op på kommunen og spørger om lov til at få børn??? Jeg har intet med kommunen at gøre....

Hej med dig 🙂
Jeg er selv en pige på 22 der har planer om at tage bachelor og kandidat på een gang, så jeg er færdig når jeg er 27... Jeg har haft nøjagtig samme tanker som dig! Jeg har en vidunderlig kæreste på snart 5. år, og jeg GLÆDER mig til den dag vi står en en positiv graviditets test! Men... (Der er altid et "men") 😉
Når det så er sagt så synes jeg at du bør overveje nogle af de ting, vi ikke er herre over... Du ville måske kunne klare det nu, med barn og uddannelse og vedligeholdelse af dit forhold, alt afhængigt af hvor meget hjælp du har fra din kæreste, men hvad nu hvis i går fra hinanden om nogle år? Ikke at jeg siger at i gør, men det er nogle tanker jeg selv har tænkt på... Jeg ville nok godt kunne klare min uddannelse som alene mor, men det ville være med bekostning af mit barn, da jeg ikke ville kunne være den mor jeg gerne vil være. At drage omsorg for et barn er vigtigt, og jeg ville måske have tendens til i sidste ende at vælge mit barn frem for alt andet, og så kommer jeg ikke videre i dette liv...
Desuden... Når man først er blevet mor er det "Point of no return" og man er "fanget"😉 Glæder mig som sagt til at jeg engang skal være mor, men lige nu nyder jeg bare min kæreste for mig selv, og min fritid til at kunne gøre hvad jeg vil når jeg vil, og vi har planer om at skulle ud og rejse [l] Vi har store fremtidsplaner med hus og børn, men skulle skæbnen noget andet er jeg sikret...
Tanker til dig fra mig