Hvordan kan jeg glemme det!!!!

Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år, og for ca.4-5 måneder siden har han været mig utro med en af hans kollega. (På det tidspunkt havde vi haft det dårligt forhold, på grund af mig sagde han) Han synes at jeg var altid ked af og græd alt for tit.
Ja men det er klare nå man har mistet sit barn....
Men han sagde at det var mig han gerne ville være sammen med, det var mig som han elsker, det var mig som han gerne ville giftes og have børn med og nu skulle det være forbi med hende. Han bede mig om at give ham en sidste chancen og det gjorde jeg så, fordi jeg elsker ham jo.
Efter den aften prøver han at gøre det godt igen, men alligevel har jeg stadig væk svært med at stole på ham, fordi al tillid er væk. Da kom også usikkerheden, smerten, tab, forladthed, følelse af frygt og afmagt. Jeg bliver mere jalousi.
Jeg har faktisk overvejet at begå selvmord, men min mor når at reddet mig. Jeg føle mig så tom, håbeløs og ensom.
Jeg har mistet min søn (det er en store tab), har mistet min min selvtillid og snart min kæreste.

At d har mistet din søn. For mig står det som det værste skrækscenarie i den her tilværelse. Hvor jeg føler med dig, men mangler ord, der rigtigt kan trøste dig.
Selvfølgelig er du fyld med sorg og har ikke ressourcer til at være en glad kæreste, det må han da kunne fatte, hvis han mener han elsker dig. Hvad er der med ham? Kan han ikke finde ud af at støtte og trøste? Selvfølgelig kan han ikke trøste dig tilstrækkeligt til at du holder op med at sørge over din søn.
Jeg synes din kæreste er rigtig fej, at han render med andre damer og ovenikøbet, siger det er fordi du ked af det. Jeg har da aldrig kendt mage.
Om du skal beholde ham, kan jeg virkelig ikke svare dig på, men du ved da, hvor du har ham - og det er i baghold, men hvis du ikke allerede er igang med det, så synes jeg, du skal finde en sorggruppe. Du vil naturligvis aldrig komme over at du har mistet din søn, men du skal have fundet en måde at leve med det på, så du ikke er SÅ ulykkelig at du har selvmordstanker. Dér har du lov til at være lige så ked af det, som du i virkeligheden er, og du får nogle at tale med, der ikke er så afstumpede som din kæreste - og det tror jeg da du trænger til.
Stort trøsteknus og med håbet om bedring
Dulkis.

Tak for jeres kommentarer.

jeg forstår godt du er jaolux! men har du prøvet at fortælle ham, hvad du føler efter det er sket? at du er meget jaolux og at du er bange for at han gør det igen. og hvis han synes du var meget ked af det. er det jo klart du var det! Det er mega hårdt at miste.
qnuzz den ukendte..

Jeg synes også, at en sorggruppe vil være en god støtte for dig, så du kan bearbejde din sorg.
Jeg mener også, at du har rigtig meget at "slås" med pt. Når ens partner har været utro, så kan det tage meget lang tid, før man føler, at man have tillid til den person igen. Derfor synes jeg ikke, at du skal bruge al din energi på at være angst for, at han er utro igen.Du har rigeligt at kæmpe med nu.
Du skal simpelthen afkræve ham et løfte om, at mens du finder dig selv, så har du hans fulde støtte og kærlighed. Andet ville være unfair, og ødelæggende for dig.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover.
Hej, hej

Hvor gammel var drengen.? Det lyder lidt som om det måske var en spontan abort.??
Der er jo stor forskel på, hvordan en far oplever en sorg over at miste et barn, han har set. Eller et barn han ikke har set eller mærket.

Min søn var 8 år da han død, og selvfølgelig min kæreste var ikke hans far. Men vi 3 har boet sammen i 2 1/2 år. De var meget glad for hinanden, min søn elskede og holde meget af min kæreste, og det gøre min kæreste også.

Tak!!!