Hvor længe bliver det ved at gøre ondt

ja så er det en af de dage igen det er 11 år siden min lillebror og søster døde tragisk ved en drukneulykke, det gør bare så ondt sådan en dag som idag føles det som om det kun lige er blevet sagt til mig og hele verden brast sammen 5 og 7 år det er bare ikke retfærdigt, her 11 år efter kan jeg pludselig ud i det blå sidde og tænke på dem og så kommer tudeturen igen.
bliver det nogensinde nemmere

Kære storesøster
Selvfølgelig vil smerten og sorgen over at miste dine søskende aldrig gå helt væk. Jeg tror, du må lære at acceptere, at den er der - selvom det er skidehårdt - og så mindes alt det gode ved dem. Alle de gange, de smilede til dig/jer, og alle de gange, de var skideirriterende og bare små børn, der på den måde skabte glæde=)
Det er ikke spørgsmålet at komme over, men at komme igennem. Giv dig selv lov til at græde omkring denne tid, for det er skideuretfærdigt, men stadig prøv at se fremad. Ville de have, at deres storesøster skulle spilde så mange tårer på at græde over dem? Nej vel?
Så længe, du holder fast i mindet om dem, lever de videre i dig.
Knus og tanker

Du spørger om, hvor længe bliver det ved med at gøre ondt? Tja, mindet om dine søskende, og deres alt for tidlige og tragiske forsvinden fra denne jord, vil jo altid være i dit hjerte. Så du slipper nok aldrig helt af med smerten, især på specielle dage, som har/havde betydning for jer alle.
Men som årene går, bliver dit liv fyldt med andre ting, der giver både glæder og sorger, så smerten kommer mere på afstand i dagligdagen.
Men den er jo en stor, og betydelig, del af din bagage, så forsvinde gør den desværre næppe.
Jeg kan føle med dig i din smerte, da jeg på tragisk vis har mistet et nært familiemedlem, men efter jeg har fået børn, fylder tabet mindre i dagligdagen, og popper mest frem når det er fødselsdag, jul osv.
Jeg tror det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at sørge, også selv om det er 11 år siden. Herre gud du oplevede livet fra en rigtig modbydelig side af i en alt for ung alder. Men prøv at lade være med at lade sorgen fylde din dagligdag - så kan det blive svært at ånde!
Jeg håber meget, at du har nogen at snakke med omkring dit tab og din sorg, for ellers risikere du bare, at det hele bliver for tungt en dag.
Pas på dig selv!
Knuz og tanker fra Vip

-they will still be there, as long as you hold them in your memory.
Held og lykke søde.
Queenie

Jeg mistede begge mine forældre ved en trafikulykke,- også for ca 10 år siden .... har gået til psykolog ....men tror den dag idag på, at det altid vil gøre ondt !!
Det ændrer sig ikke ... det gør det ikke fordi du aldrig glemmer ... det skal du heller ikke ... du skal lære at leve videre med minderne, gode som dårlige,- det er mit indtryk at du er der nu .... og det at der kommer dage, hvor følelserne tager mere overhånd end på andre tidspunkter,- det er efter min mening udtryk for din hengivenhed og sårbarhed overfor den tragiske ulykke som tog dine søskende fra dig.
Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på mine forældre ..... ikke EN dag uden dem i mit hjerte ... og sådan skal det være ....det kan ikke være anderledes ....for om de er her eller ej, så elsker jeg dem jo stadig overalt på jorden ... og det kan ingen tage fra mig !
Held og lykke på vejen ....

Det bliver ved, med at gøre ondt desværre, og nogle períoder værre end andre..
Vi har jo også vore kede forældre, at værne om, og se dem kede gør også ondt..
Jeg var lillesøster og mistede min bror i en tragisk solo bilulykke..
Men at det gør ondt , vil jeg dog også betegne som en force vi har, for det gør at vi aldrig glemmer vore kære søskende..
Og der ska være rum til, at kunne tude og være kede for det gør samtidig stærk..
Jeg har personligt lige haft den største nedtur, da min bror kunne ha fyldt 46 , dage efter jeg lige fyldte 45, og det er lige så mange år siden..
Livet giver os mange sår og skrammer og deraf ar på sjæl og krop, med ar de bliver mere og mere usynlige..
Men husk i ál det her, at trække alle de gode tider og minder frem, det gør jeg og det lindrer og så kommer vi viderer..
Der er jo nogen der behøver os her..
Knus og meget varme tanker til storesøster fra lillesøster

/Mummi

Kære allesammen
mange tak for alle jeres søde svar i dag ser det lidt lysere ud igen der er bare dage hvor det er mere sort end andre

Til Storesøster,
Den smerte du lever i, og har levet med i så mange år, er noget helt specielt. Ligesom med den kærlighed man nærer for sine nærmeste slægtninge. Men hvor kærligheden fylde een med varme, tryghed, accept og så meget andet; ja det samme river smerten væk. Derfor er det så vigtigt at holde fast ved de gode og varme minder du har om dem. Minder som gør dig varm og glad. Lad dem leve videre i dig, ligesom du lever i dem.

Hej. Jeg tror at hvis man har mistet en man holdt rigtigt meget af, vil der altid være tider hvor man pludselig kan komme til at tænke på den person man holdt så meget af. Det giver nogle ar på sjælen og det er for livet. Jeg mistede min mand for mange år siden, jeg savner ham stadig væk, selv om det som sagt er mange år siden han døde. Men til tider er der også lyspunkter, blandt andet, jeg har 3 børn, de er jo voksne nu og jeg har fået børnebørn, dejlige børnebørn. Jeg ved jeg sagde til mig selv at hvis jeg bare fik lov til at være her til mine børn blev voksne og kom godt i vej, så ville jeg være glad og det er de. Jeg er her stadig, men jeg tror aldrig sorgen helt forlader mig. Venligst M og F.

søde dig
jeg mistede for 2 år siden min dejlige storebror.
jeg har rigtig meget glæde af at bruge en hjemmeside for søskede over 18 den hedder WWW.soeskedekram.dk
alt muligt held og lykke
knus

hej storesøster
jeg mistede min bror for 14 år siden.
for mig kan jeg sige at smerten er anderledes end for 10 år siden. kan stadig græde i ny og næ men oftere og oftere kommer de dejlige minder op.
tror ikke det er meningen at smerten skal forsvinde. den bliver bare anderledes. den bliver din styrke. dine søskende vil ALTID være en del af dig. de hjælper dig med at leve livet. de bliver dine styrker...håber du kan finde noget mening i det jeg har skrevet...
mange knuz fra
lillesøsteren