Grænser for opmærksom i arbejdspladsen....
Opmærksomhed på arbejdspladsen er tit en mangelvare - men kan (uskyldige) bemærkninger der afgives i en god mening giver anledning til problemer på arbejdspladsen.
Som god kollega syntes det ofte at være god takt og tone, at bemærke at kollega fx har fået nye briller, ny frisurer eller har tabt sig etc. Dog har en situation med en kollega på min arbejdsplads, hvor en bemærkning om, at det så ud som om kollegaen havde tabt sig foranlediget, at denne kollega blev sur. Det skal bemærkes at denne kollega i forvejen er slank. Vedkommende kvinde følte sig forulempet, da hun følte at det var hendes krop der var i fokus og ikke hendes person, og at det åbenbart var mere legitimt at bemærke "at det at tabe sig" var et allemandseje at udtrykke. Bemærkningen til kollegaen var hverken ment som en provokation eller andet, men blot afgivet i en god mening.
Er denne kollega sippet eller er det bare sådan, at man på sin arbejdsplads og som kollega skal afholde sig generelt at give bemærkninger (bekymringer) om kollegaers udseende der afgives i en god mening?
Som god kollega syntes det ofte at være god takt og tone, at bemærke at kollega fx har fået nye briller, ny frisurer eller har tabt sig etc. Dog har en situation med en kollega på min arbejdsplads, hvor en bemærkning om, at det så ud som om kollegaen havde tabt sig foranlediget, at denne kollega blev sur. Det skal bemærkes at denne kollega i forvejen er slank. Vedkommende kvinde følte sig forulempet, da hun følte at det var hendes krop der var i fokus og ikke hendes person, og at det åbenbart var mere legitimt at bemærke "at det at tabe sig" var et allemandseje at udtrykke. Bemærkningen til kollegaen var hverken ment som en provokation eller andet, men blot afgivet i en god mening.
Er denne kollega sippet eller er det bare sådan, at man på sin arbejdsplads og som kollega skal afholde sig generelt at give bemærkninger (bekymringer) om kollegaers udseende der afgives i en god mening?