vinterdepression

Hvor længe varer en vinterdepression???
Min dejlige kæreste har været "nede" i flere måneder. Det startede i oktober, og kulminerede lige inden jul. Han vil ikke have noget med mig at gøre (selv om han indrømmer at han elsker mig), kan ikke klare sit arbejde, og har haft tiltagende sortsyn. Han får både medicin og er i terapi, men det hjælper meget lidt. Hans selvtillid er meget lav. Han er ikke modtagelig for "gode" råd. Da jeg mødte ham var han en åben, varm og rummelig person, nu er det som om "pladen" er vendt, og han er svær at kende igen...
Jeg tænker hver dag på, at når vejret er så skønt, som det er for tiden, så vil at måske snart blive sig selv igen... Er jeg naiv?

ja meget---han har da fundet en anden henne på arbejdspladsen---men er lidt flov over det---derfor vil han ikke derhen igen----god held med at finde en ny

En vinterdepression kan vare flere år, men i og med, at din kæreste er i terapi, vil han helt sikkert klare op før, de flere år er gået.
En sikker måde at begrænse depressioner på er at drikke rigeligt med vand tilsat lidt saft samt være afholdende med hensyn til indtagelse af alkohol.
Ved en depression ryger selvværdet, så det vil være god gerning at finde på noget, som kunne befordre et indhold i tilværelsen - hvilke interesser havde din kæreste, inden depressionen satte ind?
Kærlig hilsen
Askepot

Du er for useriøs... og tager vist ikke mit indlæg alvorligt...

jo, han dyrkede forskellige sportsgrene.. var meget aktiv, men stillede også meget store krav til sig selv, faktisk umenneskelige. Han forsøger stadig at dyrke lidt sport. Sammentidig var han en meget sød og opmærksom fyr, der havde en erkendelse af at hans manglende selvværd, kun består i hans egen opfattelse af sig selv.
Jeg har egentligt svært ved at takle hans akutte mangel og behov, for at være sammen med mig... er dog indstillet på at give det en rum tid, for at se om han vender tilbage igen. Hvad skal jeg sige❓jeg er en moden pige der er dybt forelsket.

Jeg genkender din situation. Du kan selvfølgelig godt give ham lidt tid, men det slider meget hele tiden være den tålmodige, og er det er måske spild af tid. Han får det måske bedre til sommer, men så har han måske også glemt dig. Jeg har erfaret at nogen med depressioner ofte er meget flinke og næsten for hjælpsomme når de er raske, og når de så bliver syge virker de nærmest meget egoistiske. Det er ikke nemt!

Hej Woppie!
Jeg har selv haft en depression og for mig betød det utrolig meget at min kæreste støttede mig gennem hele forløbet og var der for mig når jeg havde brug for ham. Jeg var ikke kommet igennem det uden hans hjælp. Han behøvede ikke at sige noget tl mig, men bare det at han sad ved siden af mig og det at jeg vidste at han ikke havde opgivet mig, betød utrolig meget!!
Så prøv at støtte ham så godt du kan. Du behøver ikke komme med gode råd og sådan, men bare være der hvis han har lyst til at snakke eller sidde ved siden af dig... jeg ved det er svært når din kæreste ikke vil have noget med dig at gøre, men i sidste ende tror jeg det kan betale sig. Og jeg tror han vil være dig meget taknemmelig!
Jeg håber han snart for det bedre!
Knus Mette

tak for dit råd til mig. Du aner ikke hvor gerne jeg ville være der for ham, også uden at komme med bedrevidene råd. Men... han vil ikke have kontakt til mig, og jeg tror at han mener at det er bedst for ham ( han gav af og til udtryk for at det var synd for mig at jeg skulle være kæreste med én som ham... mindreværdsfølelse, der slet ikke har hold i virkeligheden). Da han pludselig gjorde det forbi, gav han mig en årsag, som byggede på nogle små meningsforskelle, som alle par jo har, men som for ham voksede og blev for meget til at han kunne overskue det. Han havde hele tiden ( og til ganske kort inden han forlod mig ) givet mig det indtryk at vi skulle være sammen altid, havde "travlt" med at vi skulle bo sammen,hvor jeg bare fulgte trop, dels fordi jeg elsker ham, men også fordi jeg følte at det var rigtigt. Så, jeg tror at han vil undgå kontakt, fordi han så slipper for at blive konfronteret med sine følelser for mig. Og det bedste jeg kan gøre nu, er at lade ham være i fred, selv om det er meget svært. Hvad mener du om det?

Hej igen Whoppie!
Jeg synes du skal prøve at sætte dig ned med ham og fortælle ham hvor meget du holder af ham og at du gerne vil hjælpe ham med at få det bedre. (Hvis han altså vil gi' dig lov!) Fortæl ham hvor dejlig og fantastisk han er, at du ikke vil opgive ham og du stadig gerne vil bo sammen med ham!
Hvis han har lyst kan du evt. prøve at lave nogen ting med ham som du ved han elsker. Leje en go' film, gi ham en ordentlig omgang massage, lave mad til ham.. Brug noget tid sammen med ham så du kan bekræfte at du virkelig holder af ham.
Jeg synes bestemt ikke du skal opgive ham! HHan skal nok få det bedre efterhånden. Du skal bare blive ved med at kæmpe!
Håber du kan bruge mit svar til noget!
Knus Mette

Mette det er ikke muligt for mig at gøre noget for ham, desværre. Han vil ikke have kontakt til mig, heller ikke pr. mail eller sms. Det har været meget hårdt, så hårdt at jeg næsten var bange for selv at få en depression, fordi jeg ikke kunne forstå at han "gjorde som han gjorde". Men jeg har med tiden forstået, at man ikke handler helt hensigtsmæssigt, hverken for sig selv, eller for andre, når man har en depression. Vi boede ikke sammen men lagde planer om det, og (troede jeg) glædede os til det. Jeg kan godt tage mig selv i at blive lidt vred på ham af og til, føler mig "snydt" og i den grad svigtet.

Hej Whoppie!
Jeg er ked af at høre at han slet ikke vil have kontakt med dig! Jeg håber at han kommer igennem depressionen og I får snakket lidt sammen om det!
Held og lykke i fremtiden!
Knus Mette

Tak Mette for de opmuntrende ord. Der er rart at få lidt respons fra nogle der selv har - eller har haft en depression. Nogle gange er jeg bare modløs, og opgiver næsten helt håbet om at han bliver rask igen, og at det kan få en positiv betydning for os.
Men så tænker jeg på hvor godt vi havde det førhen, og det holder modet oppe.
Vil også gerne høre fra andre, der har erfaringer både med at leve med en der har depression, samt fra jeg der kæmper med jeres depression.

jeghar lidt det samme problem med min kone har dog talt med flere om brug af dags lys lamper de har postået at det virker
leder links til disse lamper ved phillips har en
gode links modtages gerne

har i rigtig mange tilfælde en god effekt. Så det er ihvertfald værd at forsøge. Foreslog selv min kæreste at investere i en lampe, men den var jo "dyr"...
Har man en eller anden fysisk sygdom, der er svær at helbrede, vil de fleste vel forsøge med alle relevante tilbud, men sådan ser min eks. kæreste desværre
ikke på det, sandsynligvis fordi depressionen gør at han ikke kan klare at tage stilling til det.

Jeg har selv været depressiv siden jeg var 14 år, og har sikkert gennemgået en del flere vinter depressioner end mange på min alder og nogle af de svar jeg har set herinde har været rent til grin.
En vinterdepression er manglende lys, en vinterdepression vare kun indtil de lyse dage starter igen ikke længere ikke kortere. Tilgengæld kan en vinterdepression udvikle sig til en rigtig depression, hvis dette sker er i svært meget på skideren.
Mit råd til dig er, støt ham, vær der for ham, altid informere ham om at du elsker ham uanset hvad han siger. Du må ikke give op på ham, for han bliver den person du elsker igen, bare giv ham noget tid... og når det så er ovre, så er der ingen du hellere vil have.

Min daværende kæreste fortsatte sit liv, uden mig . Han har det godt idag, og det har jeg også, selv om jeg altid vil elske ham. Jeg ved at han stadig tænker på mig, og det vil tage lang tid, før jeg igen vil eller tør knytte mig så tæt til én igen.