Nu kan jeg mærke det………
At min søde far er ved at blive en gammel mand, han fylder 88 år her i maj måned, og er ellers en frisk mand efter hans alder, ved at han b.la. Kan bruge en computer og følger også meget med i samfundet, er meget åndsfrisk. Dog med mange skavanker med ben, hans syn og hørelse.
Men, men når det så er sagt, så er han alligevel blevet gammel og tvær og kan f.eks. ikke forstå at hans mindste datter på 44 år skal have en kæreste, for nu har jeg levet mit liv med en i 25 år og fået to dejlige børn. Så nu kan jeg godt leve alene resten af mit liv.
Nu har jeg så fundet en god ven jeg går i byen med vi er i biograf, teater og hygger os ved hinanden, men min far ved intet om ham, det kan godt være svært til tider, fordi alle de oplevelser jeg har sammen med min ven. Kan jeg kun dele med mine børn og venner. Jeg føler mig som en teenager, der holder sin kæreste skjult.
Jeg kan også mærke det på andre ting, at nu er han blevet en gammel mand, han sludrer meget om noget som slet ikke passer. Og brokker sig over det mindste, han siger det han tænker. Han pakker ikke noget ind, hvis man hjælper ham med noget så er det ikke godt nok alligevel.
Ja hvor vil jeg så hen med alt dette her jow, min far var 44 år ligesom mig i dag, og det er godt nok for sent, at få børn.
I hele min barndom har jeg været overbeskyttet og pakket ind i vat, min ældste søster er næsten 20 år ældre end mig, jeg blev moster da jeg var to år.
Jeg har aldrig været på ferie med mine forældre, det jeg har oplevet i min barndom af oplevelser, har været sammen med mine ældre søskende, og været barn sammen med mine søskendes børn. Ja jeg kunne jo så også bruges som barnepige for dem.
Da jeg var 14 år ville min mor gerne have, at jeg flyttede sammen med min store søster, ja det er rigtigt, min mor ville faktisk sælge mig, ved at jeg skulle med til Als, hvor de havde set på et hotel, hvor jeg så skulle tages ud af skolen og gå til hånde på hotellet, og passe min store søsters børn.
Jeg græd som var jeg pisket, fordi jeg var skide bange og angst, for at skulle med dem til Als. Nå jeg var blevet overbeskyttet af min mor, og jeg havde heller ikke selv en mening om livet.
Det var lige lidt tirsdags oplysninger om mit liv, hvordan har I det med jeres forældre, der skal lige siges, at min mor døde i 2001 og det var faktisk en stor sorg, at miste hende. Så jeg vil selvfølgelig også blive ked af det den dag min far er borte.
Hvis I har lyst til at læse lidt mere om mit liv har jeg også lavet en hjemmeside http://www.123hjemmeside.dk/liljekonvalen
Men, men når det så er sagt, så er han alligevel blevet gammel og tvær og kan f.eks. ikke forstå at hans mindste datter på 44 år skal have en kæreste, for nu har jeg levet mit liv med en i 25 år og fået to dejlige børn. Så nu kan jeg godt leve alene resten af mit liv.
Nu har jeg så fundet en god ven jeg går i byen med vi er i biograf, teater og hygger os ved hinanden, men min far ved intet om ham, det kan godt være svært til tider, fordi alle de oplevelser jeg har sammen med min ven. Kan jeg kun dele med mine børn og venner. Jeg føler mig som en teenager, der holder sin kæreste skjult.
Jeg kan også mærke det på andre ting, at nu er han blevet en gammel mand, han sludrer meget om noget som slet ikke passer. Og brokker sig over det mindste, han siger det han tænker. Han pakker ikke noget ind, hvis man hjælper ham med noget så er det ikke godt nok alligevel.
Ja hvor vil jeg så hen med alt dette her jow, min far var 44 år ligesom mig i dag, og det er godt nok for sent, at få børn.
I hele min barndom har jeg været overbeskyttet og pakket ind i vat, min ældste søster er næsten 20 år ældre end mig, jeg blev moster da jeg var to år.
Jeg har aldrig været på ferie med mine forældre, det jeg har oplevet i min barndom af oplevelser, har været sammen med mine ældre søskende, og været barn sammen med mine søskendes børn. Ja jeg kunne jo så også bruges som barnepige for dem.
Da jeg var 14 år ville min mor gerne have, at jeg flyttede sammen med min store søster, ja det er rigtigt, min mor ville faktisk sælge mig, ved at jeg skulle med til Als, hvor de havde set på et hotel, hvor jeg så skulle tages ud af skolen og gå til hånde på hotellet, og passe min store søsters børn.
Jeg græd som var jeg pisket, fordi jeg var skide bange og angst, for at skulle med dem til Als. Nå jeg var blevet overbeskyttet af min mor, og jeg havde heller ikke selv en mening om livet.
Det var lige lidt tirsdags oplysninger om mit liv, hvordan har I det med jeres forældre, der skal lige siges, at min mor døde i 2001 og det var faktisk en stor sorg, at miste hende. Så jeg vil selvfølgelig også blive ked af det den dag min far er borte.
Hvis I har lyst til at læse lidt mere om mit liv har jeg også lavet en hjemmeside http://www.123hjemmeside.dk/liljekonvalen