1tilføjet af

Voksevärk

Som så meget andet her i verden kan man vel vokse fra bands som man ellers har syntes om länge. Jeg husker selv hvordan jeg som 9 eller 10 år gammel voksede fra den tyske og danske samlebånd pop ellers fyldte min musikalsse hverdag den gang. Först gennem én skolekammerats kassettebånd med Iron Maiden, så en pga en anden skolekammerats far producer arbejde til Helloween og der fra til Running Wild og på B-siden af det bånd som jeg fik "Under Jolly Roger" på var der noget der ändrede mit musik live for altid Metallica - Master of Puppets. Siden den gang har Har Metallica väret ubetinget del af mit liv.
Lidt på samme måde har jeg haft det D:A:D siden jeg hörte Isn't that Wild förste gang. Jeg har köbt alle plader og gået til del koncerter som jeg nu har kunnet komme til. Så det var med stor forventning at jeg gik ned til min lokale plade-pusher for at köbe "Scare Yourself", meget ulig hvad jeg ellers gör bestemmer jeg mig for at lytte den igennem först of jeg må ärlig talt sige jeg er skuffet. Vel ikke så meget over musikken, for den er faktisk helt ok, men mere over at det föles som om at jeg er vokset fra dem. Jeg kan helt ikke relatere til dem mere og det skuffer mig for jeg er i bund og grund DAD fan og jeg skal med störste selvfölgelighed ud og se dem når de kigger forbi Helsingfors d.21 oktober.
Andre med samme oplevelse, at i så at sige vokser fra et af jeres favorit band?
tilføjet af

her

jeg har en gang kunn lige pop som: britney spears, danzel osv. nu høre jeg heary metal, rap og rock....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.