hvordan kommer man vidre????

Hejsa. Er der nogle der kan fortælle hvordan man kommer vidre efter en abort? bare at skrive dette her gøre meget ondt, det er dog et halv år siden men jeg kan ikke glemme det. Jeg er gift og har to børn på henholdtvis 3 og 1 år. Håber at der er nogle der har nogle gode råd.

hej jeg har selv haft en abort, og det tog mig et år at komme over, og jeg tænker stadig tilbage på det selv om det er 4 år siden nu.
Jeg selv fik sygiske nedture, og kvalme, og blev hurtig sur.
Den bedste måde at komme videre på er at få noget sygolog hjælp, det fik jeg, og kom godt videre.
og det hjælper også at snakke med kæresten, forældre, og veninder om det.

Hej jeg fik selv en abort for et år siden, og vil da ikk sige jeg er kommet over det .glemt det. Synes det var noget så ydmydne at opleve.. Jeg valgte at få en pille, men selv på det tidspunkt var jeg ikk sikker på min beslutning-lægerne var ikke flinke på det punkt. Men jeg havde selv sat mig i den sivetion-forstår du?
Jeg kan kun sige, at du skal lære at acceptere dit valg -der var jo en grund der varede tyngest, det skal du nok huske på.. Sådan er jeg ihvert fald kommet videre på.
Håber du kunne bruge noget af det jeg er kommet med.
Knus

Hej...
Jeg fik selv abort for et halvt år siden. Det gør meget ondt. Man tænker hele tiden på hvad det barn nu kunne have været blevet til, og hvordan ville det se ud osv. Jeg ved ikke med dig, men jeg drømmer meget tit om det. Jeg har ikke snakket med faderen siden da, men gjorde det fornyligt og jeg har fået det bedre nu. Min pointe er: Hvad var grunden til den abort? fokuser på grunden og KONFRONTÉR! Du skal ikke være bange for at snakke meget om det. Og r du alligevel det, så skriv..græd..shop, spis alt...gør hvad du føler hjælper dig videre. Og det med at man lægger mærke til HVER barnevogn osv...det er pisse hårdt! Lad være med at ignorere det... Jeg ville virkelig gerne have haft det barn, men faderen gjorde det totalt umuligt for mig til sidst. Jeg var 4 måneder henne og skulle føde selv...hvilket ikke en gang var det værste.. de glemte at give mig piller med til at stoppe mælkeproduktionen, og havde mælk i brysterne i en hel uge..men intet barn at give det til🙁Det har været vildt vildt hårdt!!! en jeg har efterhånden lært at fokusere på andre ting. Bare usk..du har brug for støtte. Du kommer i første række. Hvis du har en mand, så sæ ham ind i hvordan du har det, og bed ham hjælpe dig lidt ekstra i hverdagen.
Håber du er ok
Knus

Jeg fik selv en abort i starten af 2003. Er stadig ikke helt blevet mig selv. Jeg svinger meget i humør og er i tvivl om jeg bliver glad igen.Jeg følte ikke jeg havde noget valg, dengang jeg fik aborten. Jeg var "gammel"(42),har 2 store børn(14 + 16), dårlig ryg, stresset arbejde, intet overskud. Men nu føler jeg det hele gik lidt for stærkt og at jeg ikke fik tænkt mig godt nok om. Har nu allerhelvedes kvaler.Tænker på min ufødte "spire" og hvad den kunne være blevet til.Men vender også tilbage til, at det nok var det bedste for barnet. Men hold da op hvor er det bare svært.Jeg vil ikke lige råde andre til at få det gjort uden at de tænker sig meget om og taler med kompetente personer.Hvorfor fik du abort??

man kommer sig aldrig helt over at få fjernenet et barn men det vil hjælpe lidt over noget tid det er da heller ik så lang tid siden det er sket for dig så tag du bare den tid du har brug for. jeg fik selv fjernet et barn for 9 år siden og jeg er ik selv kommet over det endnu men det bliver bedre man tænker på det mindre og mindre men det vil altid være der et sted i bag hovdet hvor man tænker på hvordan det ville ha været vis man havde beholdt det.- håber at du en dag kan tilgiv dig selv for det er der i bund og grunden er at man må tilgive sig selv for at komme vidre

Hej og 1000 tak for dit svar, jeg fik det på grund af at jeg har to piger på henholdvis 31/2 og 1 1/2 og det er snart et år siden jeg fik det og der var min lille pige ikke så stor plus at jeg synes det er/var synd for dem, og at jeg ville gerne i arbejde igen for jeg blev syge meldt da jeg var 3 1/2 mrd. henne fordi jeg fik bækkenløsning.

Jeg forstår dig godt og tror du gjorde det rette.
Det er vanvittigt hårdt med små børn og der skal stort overskud til at klare det hele.Jeg tror vi må erkende, at vi begge har truffet vore valg så godt som vi kunne, og ud fra den situation vi nu lige var i. Vi skal være superglade for de skønne unger vi har, og glade for livet i det hele taget. Glæd dig over nuet, det hele går så stærkt. Jeg nyder mine store unger og føler jeg er kommet videre i mit liv. Men hvor har det dog været svært....!