Hvordan lærer man

en person at kende?
Gennem en bog? Gennem andres udsagn?
Nej vel?
Man lærer vel en person at kende, personligt.
ftg skriver gentagne gange og så igen, læs Bibelen og lær Gud at kende.
Jeg postulerer, at det kan man ikke. Man kan få en viden om Gud men lære Ham at kende, nej.
Selv jeg som eks-vidne har svært ved, at begribe, hvordan det skal lade sig gøre. Og nu her bagefter, kan jeg måske netop skrive sådan, fordi jeg har været et vidne.
Man tror man kender Gud, men nej. Gud kender man når man har taget imod ham og følges med Ham på vejen.
Nøjagtig ligesom når man modtager en gæst i sit hjem, hele tiden og så igen. Så lærer man vedkommende at kende.
Et personligt forhold, det er vejen.
Ingen lærer nogen at kende, blot ved at læse om vedkommende. Tværtimod, det kan da aldrig blive andet end andres tanker og andres kendskab til vedkommende, man bliver klogere af.
Mvh
Manjana

eks-vidne, men er du klar over at du nu igen er med til at bevise at jv læren er forkert da de bygger hele deres tro op på at man skal studere biblen netop for at lære gud at kende.og at de 2 personer ftg/ajv2 har svært ved at komme frem med nogen anden postulat, men de kommer nok bare med en nyt indlæg.

Jeg er helt på linie med dig Manjana. Der må mere til end bare at læse i biblen, Det er ftg udmærket klar over. Det grundliggende er dog, at man lærer biblens ord om Gud at kende, og derved får indsigt om Gud. Læg mærke til hvilken betydning Jesus og andre tillægger skrifterne. Jesus sagde mange gange "der står skrevet"
Paulus skriver:
Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, 17 så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.
Paulus skriver:
Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder? 15 Og hvordan kan nogen forkynde hvis ikke de sendes ud? Sådan som der står skrevet: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!“
Philip og hofmanden:
"Forstår du egentlig det du læser?“ 31 Han sagde: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?"

Man bør naturligvis spille på alle strenge der er jeg enig med dig i. Man bør ikke undlade at bruge de muligheder der er.
Man må få et bibelstudim, for det er nødvendigt af man er fælles om projektet.
"I må ikke undlade at komme sammen" siger Paulus
Nu er Gud jo ikke et menneske, og derfor må vi være vedholdene i vort bønsforhold til Gud, på den måde ransager man sig selv, og afprøver sig selv i forhold til Gud.

Vi må også være aktive.
Jacob skriver:
"Men bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset"
Vi må efterligne Jehova og jesus, så godt vi kan.
Ved at gøre Guds vilje, og bringe budskabet ud til andre gennem forkyndelsen, får man praktisk indsigt og erfaring i sit forhold til Gud. Det husker du sikkert.
Hver gang du sætter dig ned for at læse i Bibelen, bed da Gud om at give dig den hellige ånd som en hjælp til at forstå hans ord.

hvad er det for en ånd -
ånden fra afgrunden måske ... Abaddon, og på Græsk har han Navnet Apollyon.
Tja.. det kommer jo an på, hvem man VÆLGER at tilhøre, der er så mange ånder man kan kontakte i den åndelige verden.

Nogen dyrker Ærkeenglen Michael - de ved godt, han IKKE er Jesus Kristus :
http://www.magicworld.dk/default.asp?Action=Details&Item=3799
Ærkeenglen Michael - Halskæde
Ærkeenglen Michael er en beskytter og står for transformation og ekspansion
En spirituel kriger og den mest beskyttende af alle ærkeengle.
Vogter over Moses, hans sandhed og styrke er evig.
Når han kæmper imod det negative og ego, holder Michael sit skjold oppe og skyder med energi af lys, således at du er istand til at se meningen med livet og dit eget sande jeg.
Lapis Lazuli er en kongelig sten, i oldtiden blev den regnet for samme værdi som guld, den er ren, rensende og afbalancerende.
Lapiz skaber mod, udholdendhed og får dit eget indre lys til at skinne stærkt.
Vedhænget som er udført i sølv, viser Ærkeenglen Michael, med fuldt udfoldede vinger, og med sværdet rejst opad for at kæmpe.
Så hænger der et lille Sølv "tag" med skriften "I am protected" (Jeg er beskyttet)
Citat slut
Ærkeengel Gabriel
Jeg arbejder i det stille. Jeg arbejder med at hjælpe menneskene til at åbne hjerterne i hengivenhed mod det guddommelige.
Jeg ser ind i visionens krystalkugle og kan se, hvor meget det endnu har mulighed for at lære. På denne måde kan jeg gå ind og vejlede menneskene og prøve at hjælpe dem til at slippe de forvræningens slør, som alt for ofte skaber vildledning og misopfattelser.
Jeg bringer håbet til menneskene. Altid er Håbets Flamme tændt, som en vejviser både i det fjerne og i din indre hjerteflamme. (Citat fra bogen Mesterbudskaber i vor tid)

Ærkeengel Michael
Hans virke med menneskeheden, er at hjælpe os med at stå fast, når vi møder modgang; løsne vore personlige negativitet, finde styrke, når vi føler os alene eller udenfor. Hans "magiske" sværd er god til at "kappe" båndene over med som binder os.

Ærkeengle Raphael
Han står for "clearing" af afhængighed og for clairvoyance. Han er hjælperen for de fleste healere.

Ærkeengle Zadkiel
Står for nåde, tilgivelse og medfølelse. Englen er kendt for at hjælpe med hukommelsen og tilgivelse af sig selv og andre. Englen hjælper med at vi kan se det guddommelige i os selv og andre.
************************
Men vi kan også vælge vores [s] Frelser og Gud Jesus Kristus [s] - han efterlod os ikke Faderløse -
nej han gav os [s] Helligånden [s] som en hjælper til alle de troende. Dette skete på Pinsedag i Jerusalem.
Disciplene oplevede, at Helligånden blev en del af dem selv, at Han tog bolig i dem, og faktisk overtog den funktion, som Jesus havde haft overfor disciplene, da han levede her på jorden.
Også i dag ønsker [s] Helligånden [s] at tage bolig i alle troende. Også i dag har de kristne behov for Talsmanden til at tjene Gud.
Tager vi imod Jesus Kristus, vil Helligånden arbejde i os - lede og vejlede os.
Jeg har kendt Jesus Kristus fra jeg var en lille pige - han har været en del af mit liv, fra jeg blev født - og jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden ham.
Først for ca. 15 år siden - begyndte jeg for alvor, at læse i Bibelen 🙂
den hellige ånd....ved jeg ikke hvad er...😕 der er så mange ånder...

Rutherford "afskaffede" jo Helligånden i sin tid og mente, man fik hjælp fra åndevæsener. Men du mener vel,at Ånden går i forbøn med uudsigelige sukke, ikke❓
Venlig hilsen [s]

Man lærer hinanden at kende gennem samtale og samvær. Vi har fået lov at kalde os Guds børn - og hvordan lærer børn deres forældre at kende? Ved hele tiden at være sammen med dem, kommunikere med dem og lære af dem.
Det er fint nok med Bibelen, men JV'erne omtaler Bibelen som en person: De siger de tror på Bibelen (man kan ikke tro på en bog, uanset hvor meget man mener det der står i bogen er rigtigt - men man kan eksempelvis tro på forfatteren til bogen). Og når de nu er igang med denne næsten umærkelige flytten fokus fra Gud til Bibelen (et fokusskifte de ikke engang selv er bevidste om) fortsætter skiftet i fokus. For i virkeligheden sætter JV'erne lighedstegn mellem det der står i Vagttårnet og det der står i Bibelen, så de i virkeligheden tror på Vagttårnet.
Men nu kan man jo heller ikke tro på Vagttårnet - man kan kun tro på forfatterne til Vagttårnet. Så umærkeligt og uden JV'erne har bemærket det er det de kalder en tro på Gud blvet til en tro på forfatterne til Vagttårnet. Og de ved ikke engang hvem forfatterne er - Vagttårnet forfattes nemlig anonymt.

Det er jo netop min pointe, at man lærer ikke Gud at kende personligt, gennem et studium. Man tilegner sig viden om Gud, der er himmelvid forskel. 😉
Mange hilsner
Manjana

Hej multani
Ja det er et godt spørgsmål. Så længe man er et vidne, tror man at man kender Gud. Fordi, man studerer jo Bibelen og man ber da også. Derfor tror man, at man kender Gud. Derfor nøjes man. Fordi, man har sandheden.
Men som jeg skrev i min trådstart, man kan ikke lære andre personligt at kende, bare ved at læse om dem.
Så skulle jeg også kende HC. Andersen personligt. Jeg har da læst og fået læst mange af hans eventyr. Hvor jeg tror at nogen af dem, dybest set handlede om ham selv. Den grimme ælling, f.eks.
Men jeg aner da ikke en døjt om ham som menneske af den grund.
At kende Gud, er ikke bare en viden om Ham igennem Bibelen. At kende Gud gør, at det forhold man får til Ham, bliver særdeles dybt og uniqt. Og det kan man hverken læse eller studere sig til. 🙂
Mange hilsner
Manjana
Ps, Ja, de fleste kristne vil tænke, at selvfølgelig kender de Gud personligt. Enig. 🙂

Og faktisk er jeg også enig med dig i, at man skal læse i Bibelen og hmmm, studium, ja men der mener jeg ikke som da jeg var et vidne.
Et studium af Bibelen, bør efter min mening, være personligt. (Ikke dermed sagt, at man ikke kan samles og mødes, for at tale om Bibelen, det er der masser af kristne, der gør). Men det skal ikke være andres og slet ikke fremmedes forfatteres tanker man lærer. Guds tanker og lære og kun Hans. Når jeg tænker tilbage på de studier jeg har været med til som vidne, var det andres tanker, jeg læste og når jeg svarede på spørgsmålet til paragraffen, stod/står svaret i paragraffen. Man måtte gerne bruge egne ord, men svaret skulle indeholde tankerne fra paragraffen.
Det er ikke et personligt studium. Det er et studium, hvor svarene er givet på forhånd og man går ikke ud over dem.
Jeg mener også, at have læst, (og ved du korrigerer mig om det er forkert), at der er kommet en vejledning om, at man kun lige må give et hurtigt svar, og helst ord fra paragraffen. Tiden er kort til studiet nu i forhold til før.
Jeg håber du forsøger at følge, hvad jeg mener. Jeg skriver ikke det her med den bagtanke, at miskreditere JV. Men udelukkende mit syn på det som det er nu.
Så derfor, når vi skriver at JV tror på JW/WTS, er det fordi, at det er forfatterens tanker og forståelse af Bibelen man læser og lærer. Ikke Guds kærlige vejledning og åbenbaringer. Igen, håber ikke du bliver stødt, det er ikke min hensigt.
Når jeg studerer eller undersøger (det ord, har jeg det langt bedre med), Bibelen, så ber jeg om Helligånden. Og jeg har fået åbenbaret flere steder. Bl.a Rom. kap. 11 som jeg ofte skriver og som vi har debatteret. Men det er nok det sted, der har gjort størst indtryk på mig indtil videre. I forhold til min tidligere lære.
Jeg er vild med Bibelen. Hele Bibelen. Og elsker at få nye forståelser. Den dybde er så livsgivende og interessant, at man næsten ikke kan lægge Bibelen fra sig igen, når man først kommer igang.
Faktisk fanger Bibelen mig mere nu end før.
Jeg er også enig med dig i, at vi skal have ordet ud. Bibelens budskab. Selvom vi ikke deler samme syn på, hvad budskabet er, er det et faktum, at vi må hjælpe andre til, at lære Gud at kende.
Dog, siger Paulus, at ikke alle er lærere. Det er ikke alles lod at forkynde. Dem det ligger til, kan slet ikke lade være med at snakke om: Hvad de har hørt. Andre er mere tilbageholdende og Gud bruger dem helt sikkert på anden vis.
Og nye skal selvfølgelig have hjælp til, deres mange spørgsmål. Derfor er det godt, at nogen holder Bibel-aftener og svarer på spørgsmål og forklarer tingene. Men forklarer nogen mig noget i dag, som jeg er usikker på, spørger jeg, hvor de har det fra. Er de vege i deres forklaring, skal de ikke forklare mig mere. Det skal komme fra Gud, fra Bibelen.
A-Jv2, undrer du dig slet ikke over, at jeg skriver en trådstart som denne? Når jeg har været et vidne, og som du selv skriver: gennem forkyndelsen, får man praktisk indsigt og erfaring i sit forhold til Gud. Det husker du sikkert?
Ja jeg husker forkyndelsen. Og jeg er evangelist. Jeg elsker at dele Guds ord/tanker med andre. Men ikke helt på samme måde som før.
Men det jeg vil frem til er, når nu du ved, at jeg har været et brændende Jehovas vidne, virkelig gået op i og været loyal og trofast overfor min tro, undrer det dig så ikke, at jeg kan skrive som jeg gør nu?
For så brændende jeg var, burde man da forvente, at jeg havde et personligt godt og dybt forhold til Gud ikke?
Men det havde jeg ikke. Skønt jeg elsker Gud inderligt. Dengang var Han vitterlig langt langt væk fra mig. Et sted langt oppe i himlen, som man kun nærmede sig meget ydmygt. Meget meget ydmygt. Selvfølgelig skal man være ydmyg, men jeg frygtede også Jehova. Tænkte hele tiden på, de synder jeg havde begået. Og derfor havde jeg meget svært ved, at nærme mig en vred far. Det billede havde jeg af vores himmelske Far som jeg elsker.
Nu, tænker jeg meget over, at vores himmelske Far er som en jordisk, bare fuldkommen. Den måde, en jordisk far elsker sine børn på, gør Gud det i så endnu en større grad. Så når jeg synder, for det gør vi jo alle, så har jeg ikke de samme problemer med at be, som dengang. Jeg ved nu, for det mærker jeg, at Guds kærlighed til mig, ja til os alle, er uforanderlig. Han elsker os så meget, at vi kan hverken forstå eller rumme hans kærlighed.
Dette kan man aldrig læse sig til. Dette er man nødt til at vide, personligt for at forstå. Ikke kun når vi gør det rigtige elsker Gud os. Forkynder osv. Men sandelig også når vi fejler og synder. Nøjagtig ligesom jordiske forældre elsker deres børn, på godt og ondt.
Trøster, elsker, giver tryghed osv osv. Sådan er Gud Faderen også, bare i så langt langt større og fuldkommen grad. Tror ikke vi kan forklare det overhovedet.
Jeg kan bare sige, at det personlige forhold jeg i dag har til vores himmelske Far, er så vidunderlige og uundværligt, at jeg vil aldrig bytte for noget andet.
Jeg kendte ikke Gud personligt som et af Jehovas vidner, som jeg i dag gør det som kristen.
Mvh
Manjana

Du spørger:
Jeg mener også, at have læst, (og ved du korrigerer mig om det er forkert), at der er kommet en vejledning om, at man kun lige må give et hurtigt svar, og helst ord fra paragraffen. Tiden er kort til studiet nu i forhold til før.
Sv.
Det er meget rigtigt, da bogstudiet ikke mere foregår under private former. Hvilket jeg savner. Jeg har ikke hæftet mig så meget ved vejledningen, men det lyder umiddelbart rigtigt nok. Ikke at der ikke kan stilles spørgsmål, for det kan der. Ellers var det ret ligegyldigt.
Citat:
Så derfor, når vi skriver at JV tror på JW/WTS, er det fordi, at det er forfatterens tanker og forståelse af Bibelen man læser og lærer. Ikke Guds kærlige vejledning og åbenbaringer. Igen, håber ikke du bliver stødt, det er ikke min hensigt.
sv.
Jeg forstår godt hvor du vil hen. Det er en tanke man kunne få, men du ved jo at alle ting bliver endevendt ud fra mange vinkler, og endelig kan nye bare spørge os ældre hvis der er noget de er i tvivl om.
Bladene og litteraturen skulle meget nødigt være en hæmsko for forståelsen, og den køber jeg ikke. Man har lov at tænke selv.
Jeg er også vild med biblen, den går i blodet på en. men det er sundt at gå udenfor rammerne og læse for eks. om den tids kultur. Gør det, og du ser mange ting i nyt lys. (undskyld udtrykket)
citat:
A-Jv2, undrer du dig slet ikke over, at jeg skriver en trådstart som denne? Når jeg har været et vidne, og som du selv skriver: gennem forkyndelsen, får man praktisk indsigt og erfaring i sit forhold til Gud. Det husker du sikkert?
sv.
Både og.
Det vil jeg helst ikke uddybe.

du skriver:
ikke at der ikke kan stilles spørgsmål, for det kan der. Ellers var det ret ligegyldigt.

Men lad os nu bare antage, at jeg stillede spørgsmål, der var direkte i modstrid med læren. Hvordan ville du som f.eks. bogstudieleder så reagere? Bede om, at det spørgsmål blev taget senere under mere private former?
Fortælle at det er altså selskabets vejledning og det er den man bør rette sig efter?
Og det er her jeg mener, at er jeg i tvivl om noget, mennesker fortæller mig, vil jeg holde mig til Guds ord Bibelen. Det må være Guds vejledning, der vægter mest.
Citat:
sv.
Jeg forstår godt hvor du vil hen. Det er en tanke man kunne få, men du ved jo at alle ting bliver endevendt ud fra mange vinkler, og endelig kan nye bare spørge os ældre hvis der er noget de er i tvivl om.
Bladene og litteraturen skulle meget nødigt være en hæmsko for forståelsen, og den køber jeg ikke. Man har lov at tænke selv.

Nej jeg ved ikke, at alle ting bliver endevendt, eller det ved jeg så nu. Men jeg troede, og helt ærligt det troede jeg, at DSR fik åbenbaringer fra Gud, som de så formidlede videre til den enkelte forkynder via blade, bøger og foredrag. Sådan tænkte jeg virkelig. Ikke i min vildeste fantasi troede jeg, at der sad brødre og forfattede Vagttårnet. Og hvis jeg vidste det, ville jeg oprigtigt have troet på, at alt skrevent,ville blive godkendt af DSR inden det blev sendt ud. Hvilket jeg har forstået, at det gør de ikke engang.
Og ja, jeg troede også, at jeg tænkte selv. Det var jeg helt overbevist om. Men nu kan jeg se, at havde jeg kommet på en tanke i modstrid med JV's læresætninger, så ville jeg have fået en alvorlig reprimande. Ihvertfald som jeg husker vores ældste.
Faktisk, bare en total uskyldig handling, som at samle de unge i mit hjem, og lave noget hygge sammen med dem, blev kørt op af en mor så meget, at den præsiderende ringede til mig og forhørte sig om, hvad det nu var for noget.
Min tanke var, (jeg tænkte selv), at når jeg huskede tilbage til min ungdom i rigssalen, så var der intet sammenhold blandt de unge. Man kom sammen i kliker. Og det var hvad jeg så, dengang igen, årene efter.
Jeg forsøgte at hjælpe de unge til at forstå, at om nogen skulle hjælpe hinanden og holde sammen så var det også dem. Da det som ung, kan være svært at være et JV. De delte deres tanker og oplevelser med hinanden og der begyndte at spire nye venskaber frem på en sund måde.
Men nej, dette blev forpurret fordi en mor, ikke ville tage snakken med mig fremfor den præsiderende. Hun kendte mig særdeles godt og vidste derfor også godt, at jeg aldrig kunne finde på, at lokke nogen ud af JV. Det var dybt skuffende. Den præsiderende grinte lidt af min ide, men da jeg sagde til ham, at unge er da de nærmeste til, at forstå de unges problemer og med en voksen ved deres side, og som jeg skrev, var jeg yderst trofast og loyal, burde det ikke være et problem. Og igen, lever man i et samfund, hvor alt og alle skal kontroleres?
Hvad med at stole på den enkeltes egen samvittighed og stole på, at Gud også nok der, skal virke om noget går galt?
Nå men summasumarum blev, at jeg måtte aflyse alle efterfølgende hyggelige lørdag eftermiddage. En gang om måneden. Vi forkyndte først og mødtes hos mig bagefter. Det var virkelig hyggeligt, men blev forpurret.
Tænke selv? Ikke engang i et så simpelt arrangement, måtte vi tænke selv.
Så A-Jv2, jeg sætter pris på vores nu mere hyggelige kommunikeren. Men jeg køber så heller ikke, at man ikke kan svare med egne tanker udfra et studium af Bibelen men skal holde sig til selskabets ord i paragraffen + den oplevelse jeg ovenstående beskriver. Hviken jeg ikke tror er enestående.
For, hvis nu min forståelse udfra Bibelsk læsning, betød at jeg så noget, forstod noget, DSR og eller den tro og kloge træl endnu ikke havde set, læst eller anerkendt, ville det så betyde at jeg var oprørsk og fremturede? En søster, en rebel?
Ville det så være i orden, at jeg gik ud over selskabets litteratur og tænkte selv?
Det med at gå udenfor rammerne. Det har aldrig været i mine tanker, dengang. Da holdt jeg mig til selskabet vejledning om, kun at læse deres litteratur. Husker især en blå bog. Men jeg var ikke god nok til, at læse ind i tingene. Også fordi, med små børn, arbejde, møder, stævner, forkyndelse, hjemmestudium, så var min tid bare ikke til, at lære meget mere.
Og nu, ja nu har jeg nok så meget andet at se til, at jeg sjældent orker. Men mit nye liv, er jeg lykkelig for. Og med det mener jeg kun, at vi nu bor et sted, som jeg glæder mig til at høste frugterne af. Leve i et med naturen, det er pragtfuldt. Og naturen, Gud, mad til mennesker, hvor skønnere kan alting blive? Som tingene er nu.
Din sidste kommentar, ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til. Skal jeg opfatte det positivt eller negativt.
Mener du, at jeg ikke var nidkær nok, siden jeg forsvandt? Eller?
Det vil jeg gerne have uddybet.
Du ved, sådan noget må du ikke skrive. Det er vi kvinder alt for nysgerrige til at sidde overhørig. 😃

Som bogstudieleder ville jeg straks lade andre give deres mening til kende.

Det sidste i dit indlæg.
Jeg havde en anelse om, du nok ville reagere sådan.
Men desværre må jeg sige, at jeg har nogen blandede følelser omkring det.
Du har beskrevet nogen oplevelser, jeg ikke har den andens sides forklaring på.
Umiddelbart lyder det som om det var indre mission du kom hos. Jeg kan slet ikke genkalde mig det billede du fremkalder.
Ingen hverken kan eller vil forhindre mig i at læse alt det bibelske stof jeg orker. Der er så noget jeg ikke ønsker at bruge tid på.
Citat:
Men nu kan jeg se, at havde jeg kommet på en tanke i modstrid med JV's læresætninger, så ville jeg have fået en alvorlig reprimande. Ihvertfald som jeg husker vores ældste.
sv.
besynderligt, hvorfor skulle man ikke rejse spørgsmål, Det har jeg gjort flere gange, også kommet med alternative udlægninger. Ingen ville slippe godt fra at give mig reprimander af den grund. Det ville der ikke komme noget godt ud af.
Iøvrigt skulle de være meget overbevisende i deres argumentation.
Et argument som: "det er det fordi jeg siger det", ville ingen slippe godt fra.
Men jeg har aldrig oplevet noget i den retning, og forventer heller ikke at komme til det.
Du skal lige høre en morsom en jeg kom med. Du ved Jonas var i hvalfisken i tre dage.
Jeg sagde, hvis nu den hvalfisk var død, ville den nok ikke have så meget imod Jonas lå i munden på den i tre dage. Det ville også passe med at en hval der skyller op på stranden, mange gange på det nærmeste eksploderer (og Jonas blev udspyet)
Den fik jeg meget hug for.(af søstrene især) Sagen er, ingen med sikkerhed kan sige om fisken var død eller levende. Selvfølgelig kan Jehova få fisken til at gøre som han vil, men min tanke er da meget sjov. Hvordan det rent faktisk gik for sig er ret ligegyldigt.

Men du er gået ud af jehovas vidner, og det kan man ikke tage let på.
Det plejer ikke at være uden omkostninger. Du tror nu for eksempel på en treenig gud, hvad jeg ikke kan forstå.
Jeg forstår også at troen ikke er alles, ihvertfald set med mine briller.
Hvis du vil have det ligeud, så mener jeg du har begået en fejl.
Men det er du selv den bedste til at bedømme.
dog husk, der er en der ser alt.
Jeg vil også benytte lejligheden til at sige, jeg vil skære ned på deltagelsen her i debatten.

på denne dialog:

Vil jeg blot sige, at jeg lyver ikke og det jeg har skrevet er sandt. Indre missionsk eller ej, det var sådan det var.
Jeg husker der er en der ser alt. Og jeg ved, at denne er Gud. Som du nu nok ved, har jeg et forhold til Gud, jeg aldrig har haft før. Og det er langt mere at foretrække end før. Det burde give stof til eftertanke.
Sjovt nok, vækker det grimme følelser i mig, når du skriver sådan. Uf jeg blev bange før hen når jeg læste eller hørte denne sætning til JV's møder.
Det vakte hverken tryghed eller andet. Nok derfor, jeg frygtede Gud dengang. Måske, og nok også mere til.
Nu frygter jeg ikke Gud, kunne ikke forestille mig bare et sekund uden hans nærvær. At jeg er gået ud af JV, er ikke en fejl. Det er din mening og den skal du have lov at have. Men det er din og du er et menneske. Guds mening kommer før alle andres. Og jeg har i dag, som jeg skrev, et nærvær/samvær med Gud jeg aldrig kendte som et vidne.
Jeg ønsker ikke igen at vi kaster med mudder. Det har været en rar dialog og jeg vil bibeholde den fremover. Jeg vil gøre mit.
Jeg forstår så ikke, at din joke med Jonas i hvalfisken kunne vække nogens forargelse, har lige siddet og grinet af den. Man kan også tage tingene for tungt.
Til slut vil jeg lige nævne, at jeg kom i en menighed westpå. I et område, der er meget eller har været meget indre missionsk. Måske er det derfor. Men ved også, at ikke alle menigheder er lige gode. Det ved jeg også af eget selvsyn.
Nøjagtig ligesom de forskellige menigheder på Bibelens tid.
Glad for at læse, at du vil lade alle komme til orde. Håber da at du vil forsøge, at lære det videre. Det tror jeg rigtig mange studieledere ville have godt af, at lære. At uanset, skal alle have ordet. Også selv om det ser ud til, ikke helt at passe med teksten. Men husk så også, at eftertjekke om det den pågældende siger, har sin rigtighed. Og vær objektiv. Uden briller på eller dømmende. Fordi, det kunne jo være, pågældende bror eller søster havde ret. 😉
Ønsker dig en god sommer, jeg skal også selv skære ned. Holder ferie.
Mvh
Manjana
Ps. Vil også lige tilføje, at nogen kan slippe godt fra rigtig mange ting. Dette siger jeg heller ikke, for at sætte❓ved det du siger. Men også noget jeg har oplevet ved selvsyn. Andre igen, som f.eks. Poul Dal, blev udstødt for, at have læst samvittighedskrise. Som jeg forstår det, ellers håber jeg en eller anden vil korrigere mig. Men det mener jeg var sådan det var. Så du slap fra at læse den, mens andre blev udstødt.
Ja, sådan er der jo så meget.

´

... Der er mennesker der higer og tøster efter et holdepunkt i tilværelsen, noget de egentlig ikke rigtig selv ved hvad er, men som de tolker som en mangel på Tro, hvis de er omgivet af et religiøst miljø, eller hvis de får "tilbudet" om at komme nærmere Gud, kan dette tolkes som værende redningsplanken, Men uden personen føler hun/han får den feedback som den "rigtige kristne" som dig, manjana, again m.fl. er eksponent for (jeg Tror manjana vil give mig ret her), enten fordi I personligt har kunnet fornemme vejen, og/eller fordi I har haft den for jer rigtige Guide.
Dem der så stadig er higende, tørstige eller sultne, dem der ikke har været så heldige at finde vejen have Guiden, falder en del så desværre for "surrogater-kristne miljøer" a la "jehovas vidner", der er ingen vaklen i geledderne i dette miljø, du SKAL TRO som resten af flokken, eller du havner i et koldt tomrum, der er endnu værre end det du havde før du mmeldte dig under den pågældende Tro.
Mange hilsner
jalmar
P.s.
Jeg har jo selv været der, men mine samtaler førte mig ikke nærmere Troen,
men hjalp mig alligevel, simpelthen ved at få noget andet at tænke over. 😉
J*

Hej jalmar

Nu er det et ret vidtrækkende emne, for hvad er det der gør, at et menneske finder vejen. Der er mange indgangsvinkler. Og mange forskellige slags mennesker, finder vejen. Også ateister og agnostikere. Mennesker fra alle slags religioner.
Man behøver ikke specifikt være opvokset i et religiøst miljø for at blive kristen. Der kan være mange årsager, oplevelser, tanker, følelser involveret for det enkelte menneske.
Men jeg tror, at du har ret i at alle, der finder vejen personligt kan mærke om det man fandt, var vejen. Den rigtige guide er for alle Gud. Man vælger bare selv til eller fra.
Jeg havde så også et sødt og varmt menneske til, at hjælpe mig med alle de spørgsmål jeg havde. Men jeg er overbevist om, at efter min bøn om, at finde Gud var det Ham, der ledte mig til vejen. Det ligger så fast i mig, at det kan aldrig rokkes. Det tilrettelagde sig på en måde, der for mig viser, at det var Gud.
Men det er så min historie. For hver eneste kristen har sin egen vej til Gud. Og dermed også sin egen historie.
Gud virker og handler på mange måder. Og alt efter når vi er klar til det, leder Han os til vejen. Det er sådan jeg tror det er. I samarbejde med Gud.
En invitation, der er starten til, at lære Gud personligt at kende. 🙂
Mange hilsner
Manjana

´

... i miljøet jeg tænkte på, snarere tværtimod var det mennesker som ikke helt selv var klar
over hvad det var de søgte - de vidste bare/ved bare med sig selv, at de må og skal finde det.
Personer der er opvokset i et Troende miljø ved jo som regel hvad det er de siger ja eller Nej til, eller hvis det er sådanne at de finder folkekirken for slap, findes der jo "utallige" muligheder for at finde den rette Tro for hver enkelt af dem der kender miljøet.
- Personer der ikke finder hvad de søger, er så desværre lette ofre for bl.a. "jehovas vidner" - eller et andet af de pseudo-kristne wannabe samfund der påstår at værende de rigtige Kristne, men som de fleste ved som regel er på afveje. - Som jeg engang svarede et "jehovas vidne", Jeg anbefaler IM på det kraftigste, hvis det absolut skal være noget med kæft trit og retning (Og Ja, jeg ved godt de er blødt op de senere år 🙂)
Re.: Guide, selvfølgelig har du ret i, at Guiden for en
Troende også er sendt af Gud, derom hersker der vist ingen tvivl 😉
Men Troen kan jo komme på de mest mystiske måder, jeg husker stadig ham der fortalte, at han var Ateist men elskede at se diverse kirkers arkitektur og indretning (Nøjagtig det samme jeg gør) han fortalt at for forholdsvis få år siden, havde han stået og beundret en Ikon i en kirke i Italien, Han kan ikke forklare hvad der skete, han ved kun at der gik lang tid foran ikonen, men da han gik ud af kirken igen, var han dybt troende helt ind til benet.
Og NEJ det er/var ikke mig og jeg tvivler på at det
bliver mig, men man skal selvfølgelig ikke aldrig sige aldrig. 😉
Mange hilsner
jalmar

pas på med, at kigge på ikoner.😃😉
Ej joke. Hehe. Men sikken en fantastisk historie, gad vide, hvad der skete. Ville jeg godt høre mere om. Det var spændende. 🙂
Men ellers er jeg enig med dig. Og undskyld, jeg misforstod vist dit andet indlæg. 😖
Øhhh IM, mener du JV?
Noget pudsigt i mit liv er, at selv om jeg er vokset op i et troende miljø. Min mor især, som du ved, har halvdelen af sit liv været meget trofast indenfor JV. Men jeg har altid følt, at der manglede noget. Jeg var ligesom ikke kommet hjem. Også i den tid, hvor jeg var tilbage hos JV igen, følte jeg en tomhed i mit indre jeg ikke kunne forklare. Efter jeg er blevet kristen er den tomhed pist væk og jeg føler at jeg nu er hjemme.
Det syntes jeg er rigtig pudsigt. Men det forklarer det du mener. At man mangler noget også selv om man ikke ved, hvad det er. Om jeg har søgt, tjaeee ja det har jeg. Men alligevel er det kommet til mig.
Jeg ved, at du ikke føler du mangler noget. Og ikke er søgende. Men ja som du selv skriver, man skal aldrig sige aldrig. Og du har i den grad et godt kendskab til Biblen. Du manger bare det personlige kendskab til Gud. Hvem ved, det kan være det kommer. 🙂 Det ville glæde mig. 🙂[s]
Mange hilsner
Manjana