Hvordan skal jeg dog tackle dette her bedst muligt??

Jeg er en ung kvinde på 28 år, var sammen med min daværende kæreste i to år, hvor vi boede i hans lejlighed. Jeg troede virkelig på, at vi skulle leve resten af livet sammen. Jeg blev følelsemæssigt afhængig af ham, og mit mål hver dag var at tilfredsstille ham.
For lidt over 6 mdr siden blev jeg gravid, hvilket ikke var planlagt. Jeg ønskede ikke abort, hvilket han gjorde. Så jeg fik et ultimatum om at fravælge barnet og beholde ham ellers ville jeg miste ham.
Jeg ønskede ikke dette ultimatum, men sagde at jeg ikk vil foretage abort. Han bad mig flytte, hvilket jeg gjorde og vi bor nu 300 km fra hinanden. Jeg savner ham meget. Men han er kommet videre i sit liv, han er ungkarl igen, mens jeg har meget svært ved at komme over ham. Jeg har været helt alene i graviditeten og med alle forberedelser også økonomisk. Nu ved jeg bare ikke hvordan jeg skal gøre det der vil være bedst muligt for os alle...vedr fremtiden. Han vil ikke besøge barnet mere end max eg gang hver eller hver anden måned og han forventer at kan bo hos mig. Men det magter jeg ikke rigtigt. Han har besøgt mig nogle gange efter jeg flyttede, hvor han har været meget dominerende, og kold det eneste han har ville have af mig de gange har været sex.... Han får mig til at føle mig som et nul!! Hvad skal jeg dog gøre??

øv hvor kedeligt for dig....
først synes jeg du skal bede ham om at holde sig væk (for din egen skyld) lad VÆRE med at falde i og ha' sex med ham... det får du det ikke bedre af og kommer ikke videre i dit liv... hvis han kun vil besøge barnet mere end det han siger så er det hans valg men for alt i verden lad ham ikke bo hos dig i den/de dag/dage han så er der... han skal ikke have den magt over dig... bliver hans valg så at så "gider" han slet ikke at besøge barnet ja så må han jo holde sig væk... jo jeg ved godt at barnet skal vide at den har en far men på den anden side synes jeg heller ikke den kan være tjent med at far kommer (måske) en gang om måneden eller hver anden måned... nej det er sgu i min øjne synd... det er dig der har ansvaret og når den er gammel nok til selv at tage beslutninger kan den gøre som den synes er bedst... husk du har stadig ikke forbudt faderen at holde sig væk men han har gjort det af egen fri vilje (hvis det kommer så langt)...
du skal videre og jeg ønsker dig al held og lykke...
mange hilsner
pjalte

og lade ham betale til sit barn, og så skal du glæde dig over det barn du får.
Venlig hilsen, Mamma mia!

Med den udmelding til dig og din graviditet,tror jeg ikke du skal forvente at holde sølvbryllup med ham.At han vil se barnet er da ok,men ligefrem bo hos dig imens,nej det ville jeg ikke lade ham gøre.
Jeg syntes at han har været så svinsk over for dig,at du skal gøre hvad du kan for at glemme ham og få skabt din egen trygge tilværelse,uden hans indblanding.
Jeg ved godt du skal kæmpe en hård kamp da du samtidig er gravid,men han skal bare have den kolde skulder.Har du ikke noget familie der kan hjælpe dig..? de plejer da at være en god trøst i nødens stund.
Opsøg en mødregruppe eller noget hvor du kan mærke varme og opbakning,bevis over for ham og ikke mindst dig selv,at han kan undværes,der findes en anden,der vil sætte pris på dig og den lille,men du skal først og fremmest tænke på dig selv,så den lille får en god start når den kommer til verden.
Du behøver ham ikke.. Du kan selv.. du mangler bare den smule selvtillid der skal til for at overvinde de største sten på vejen,og kender jeg sol debatten godt nok vil du få en masse trøst,skulderklap og ikke mindst gode råd i de kommende timer/dage.
Jeg håber for dig,trods sved og tårer at du kommer godt igennem den kommende svære tid,men du kan godt hvis du selv vil,vi tror på dig..
Kærligst Fynboen

forstår som en psykopat!!!
Og det mener jeg virkelig - kom væk, han vil ikke gøre dig og dit barn andet end ondt.
Jeg føler virkelig med dig i den grad - du må have haft det forfærdelig svært.
Men jeg tænker, hvor er din vrede henne??????
Han har svigtet dig og jeres barn på det groveste - og nu bruger han dig bare som det passer ham, fordi han ved du stadig håber i finder sammen.
At være så dårlig en mand er uforståligt!!!
Find din vrede frem og mærk den - det vil gøre det lettere at give slip, hver gang du savner ham, så tænk på hans svigt, og hvordan han opfører sig - han regner dig ikke for noget!!!
Det er så svært at indse - men gjorde han det ville han jo passe på dig og ham.
Find dig selv, gør dig fri af ham, så skal i nok finde en der vil elske dig og dit barn frem for alt andet :-)
Held og lykke og god sommer
Enya-

Men jeg mener nu at du skal stille dig selv nogle spørgsmål...
Er/vil han kunne blive en god far for dit barn?
Føler du selv, at du vil byde dig en fyr, som opfører sig, som du beskriver? (Vi har jo desværre kun din side af sagen).........
Tror du selv på, han virkelig gider dig, barnet og "det der, familie-noget"???
(Jeg vil opmuntre dig til at spørge ham ad, og så være forberedt på et svar, der gør av)
Ofte er det jo svært, at gå igennem en graviditet, og specielt når man er alene om det, det burde han jo vide, og jeg syntes han viser en rystende ligegyldighed overfor dig og barnet, og hvorfor lade barnet kende en far, som ikke gider være far? Tror du selv på, at det vil være godt for barnet, at opleve svigt?? Og så i en så lille alder??
Jeg ønsker dig varmt held og lykke;o)))

..nu truer mænd med at skride, hvis ikke man få abort...jo den er hørt et par gange før.
Han er et nul, derfor bed ham rande dig. Jeg ved det er hårdt, rigtig hårdt, men byd ikke dig selv hans behandling.
god vind
vh anonym

hvis jeg var dig ville jeg droppe ham fuldstændig, og ikke lukke ham ind igen, ingen har ret til at få dig til at føle dig som et nul.. for mig at se er det ham der er et nul når han ikke vil være sammen med dig fordi du vælger barnet.. du troede i skulle være sammen for altid men du må indse at han ikke har haft det på samme både siden han ikke vælger en fremtid med børn sammen med dig. at han kommer for at få sex er at udnytte dig og du giver efter fordi han er faderen til det barn du venter og fordi du stadig har føleser før ham. hvis han vi se dig er det for at snakke og ikke for at dyrke sex det må du afklare for ham..
håber jeg ku hjælpe..