Hvordan tackler jeg lige den

input søges her på sol...da vi-min kæreste og jeg flytter sammen i et skønt hus om 1 måned. Vi har alle vores ideer med indretning osv... og nu er jeg blevet i tvivl om det jeg har lovet min kærestes datter er en særlig smart løsning!!! men man skal jo holde, hvad man over...eller hvad !
Vi har hver især et barn, jeg har en dreng på 13 år og min kæreste har en datter også på 13 år.
Som det ser ud pt:
så kommer min dreng hjem til os 3 weekender i træk og sover her 2 nætter. så den ene weekend i måneden sover han hos sin far.
Min kærestes datter sover her ca 1 nat i måneden, men kommer på besøg typisk hver anden weekend og er er for enten et par timer til en hel dag.
Mine tanker går omkring børnenes værelser... alle værelserne er på 1 sal. dvs at man kommer fra trappen op i et rimeligt stort opholdsrum-defra går det ind til soveværelset og i den anden ende ind til et børneværelse. Pigen vil gerne have børneværelset og min dreng vil gerne have opholds rummet-fint vi alle er enige... men ved nærmere eftertanke, synes jeg alligevel ikke at det er en god ide og min dreng er nu også blevet i tvivl om han nu har lyst til at have det store rum, som jo er gennemgang for os alle... for min dreng spiller ofte x-box til sent aften/nat og soveværelset ligger lige op ad det rum....jeg kan så ikke falde i søvne og så synes jeg han skal have sit eget værelse, når han er så meget hjemme i weekenderne, så han kan lukke sin dør, for pigen sover her jo kun 1 nat i måneden....og det er vel begrænset hvor meget hun vil opholde sig på værelset....
som det ser ud nu, så deler børnene værelser og pigen opholdt sig kun i starten på værelset, men min dreng spiller en del x-box.
Ofte vil børnene jo være hvor vi er :-)
Hmmm, hvordan tackler jeg lige den.... skal jeg bare lade pigen bestemme, som først lovet, eller skal jeg lade min drengs tvivl komme til gode....? kom gerne med input.

Du har jo lovet pigen værelset, så det er ikke hende - men dig - der har bestemt det.
Hvis hun vil gå med til at ændre på det, så er det helt i orden, men hvis hun ikke vil det, så bør du holde, hvad du lover.
Det kommer man længst med, for folk taber respekten, hvis man ikke kan regne med en aftale man laver, og det gælder i høj grad børn.

input søges her på sol...da vi-min kæreste og jeg flytter sammen i et skønt hus om 1 måned. Vi har alle vores ideer med indretning osv... og nu er jeg blevet i tvivl om det jeg har lovet min kærestes datter er en særlig smart løsning!!! men man skal jo holde, hvad man over...eller hvad !
Vi har hver især et barn, jeg har en dreng på 13 år og min kæreste har en datter også på 13 år.
Som det ser ud pt:
så kommer min dreng hjem til os 3 weekender i træk og sover her 2 nætter. så den ene weekend i måneden sover han hos sin far.
Min kærestes datter sover her ca 1 nat i måneden, men kommer på besøg typisk hver anden weekend og er er for enten et par timer til en hel dag.
Mine tanker går omkring børnenes værelser... alle værelserne er på 1 sal. dvs at man kommer fra trappen op i et rimeligt stort opholdsrum-defra går det ind til soveværelset og i den anden ende ind til et børneværelse. Pigen vil gerne have børneværelset og min dreng vil gerne have opholds rummet-fint vi alle er enige... men ved nærmere eftertanke, synes jeg alligevel ikke at det er en god ide og min dreng er nu også blevet i tvivl om han nu har lyst til at have det store rum, som jo er gennemgang for os alle... for min dreng spiller ofte x-box til sent aften/nat og soveværelset ligger lige op ad det rum....jeg kan så ikke falde i søvne og så synes jeg han skal have sit eget værelse, når han er så meget hjemme i weekenderne, så han kan lukke sin dør, for pigen sover her jo kun 1 nat i måneden....og det er vel begrænset hvor meget hun vil opholde sig på værelset....
som det ser ud nu, så deler børnene værelser og pigen opholdt sig kun i starten på værelset, men min dreng spiller en del x-box.
Ofte vil børnene jo være hvor vi er :-)
Hmmm, hvordan tackler jeg lige den.... skal jeg bare lade pigen bestemme, som først lovet, eller skal jeg lade min drengs tvivl komme til gode....? kom gerne med input.

Tja, du har ret [ide]
Det er ik sådan, når jeg var for hurtig til at sige ja til børnene, uden at have sovet på det først....zzzz
Pigen ville ellers helst have haft soveværelset, som har close-in og en altan....hun fortalte om hendes forestillinger, om hvordan hun ville indrette soveværelset og der var plads til hendes tøj på alle hylderne osv..... men jeg sagde nej og det respekterede hun.
kan godt mærke hun er teenager, hun har en masse drømme om rigdom, om alle mulige rejser og spørger om vi ikke godt kan dit og dat...hun vil gerne have så meget og det er også fint nok, men hun vil altid være midtpunkt, hun siger endda højlydt til mig og min dreng at min dreng skal ikke med på nogen rejser, at hun vil have børneværelset, at hun bestemme hvor "skabet skal stå" hun irettersætter mig, når jeg laver mad, fordi jeg skal gøre som hendes mor gør...det begynder faktisk at irritere mig efterhånden... når jeg siger fra en sjældent gang, så siger hun ok, trods alt..... hun jamrer over mange ting efter hånden, kan godt mærke at hun er blevet teenager, men jeg kan holder meget af pigen, men tænker om jeg mon kan være for god af mig, for ind imellem har jeg givet hende penge, men nu er hun begyndt at spørge om hun ikke må få 300 kr og om vi ikke skal til bilka, men det skal være uden min dreng.... nej nej lille moster, den går altså bare ikke....men stakkels pige, hun har en mor, som ikke har tid/lyst/penge til at foretage sig noget med hende....
Det er ikke helt let at være stedmor længere...og især ikke når godheden løber af med mig-det får konsekvenser...

Jeg troede ikke at det skulle ske for mig 🙂 men min datter blev også besværlig, da hun nåede den alder.
Det er ikke dårligt at være god af sig, men det bør være forældrene, der bestemmer.
Det betyder ikke, at forældre skal bestemme alt, men det skal helst være tydeligt, hvad de bestemmer og hvornår de bestemmer det.
Ellers risikerer man som forælder at komme ud i endeløse forhandlinger med teenagere om, hvem der bestemmer.

er det nu også nødvendigt at hun får et værelse når hun nu er der så lidt?
nu er jeg kun 27 og uden børn desvære men jeg ser det ikke nødvenigt at hun optager et værelse når hun kun skal bruge det 1 gang om måneden.
så er det bedere at give knægten værelse så får noget privat liv.
men prøv at sæt jer ned og snak om tingene nogle gange kan man komme længere end du man tro

"x-box"...
Du må jo finde ud af det med pigen. Men en teenage dreng bør nok have et værelse med en dør der kan lukkes.

Det med at bestemme, skulle jo nødig blive til magtkampe.... det er meget fint, at kunne lade børnene få medbestemmelse, så de føler sig vigtig.
Det er jo umiddelbart ikke noget kæmpe stort problem ang. værelserne...sådan tænkte jeg i første omgang...
min kæreste har sagt til sin datter, at hvis min dreng alligevel gerne vil have værelset, så skal han bestemme, for han er der jo meget mere end pigen er...og det var ok sagde hun.
Helt klar skal man som udgangspunkt altid holde hvad man lover.... og pigen skal bestemt også føle sig velkommen og ikke sættes ud i anden række, fordi hun ikke bor hos sin far og kun kommer af og til..... men jeg kan også godt se, at det er tåbeligt, at hun skal have et værelse til rådig, når hun kun sover hos os 1 nat i måneden.... min kæreste mener dog, at det kunne være, at hun ville sove noget oftere, når hun fik sit eget værelse....hmmm det troede vi også, da børnene skulle dele værelse, vi havde været ude og købe senge og fik det store værelse gjort pænt i stand og børnene var glade, men ret hurtig blev det jo hverdag igen....

lige præcis, det samme tænker jeg også....
Vi må prøve alle sammen at snakke om det igen og så tage den derfra. 😉

Ja x-box 😉 en ting er at man kan gøre børnene glade, men en anden ting er også, uden at det skal lyde alt for egoistisk, så mangter jeg bare ikke at ligge vågen det halve af natten, fordi min dreng sidder lige omme bag muren ind til soveværelset og spiller x-box, er på skype med vennerne.
Min kæreste mente ellers, at det kunne være fint, at hans datrer alligevel fik værelset, for når hun fik besøg af sine veninder, så havde de en dobbeltseng de kunne sove i og være for sig selv... min dreng får jo ikke besøg, så derfor kunne han jo fint have det store opholdsrum....
Mon vi bliver enige.... [???]

Du knalder bare en væg op med en dør i, så er der et værelse mere.
Forholdsvis enkelt når opholdsrummet er så stort.
Man behøver jo kun en gang for at komme til og fra sit soveværelse.

vi havde også en gang et værelse med gennem gang der satte vi en reol op, så der blev en gang.
At være pige på 12-17 år er det samme som, at have fjenden med til bords i mange sitiationer især som kvinde, du kan være sikker på hendes egen mor har de samme kampe, du er bare mere følsom fordi, hun ikke er din egen.
Som udgangs punkt, burde de begge have en mulighed for, at kunne lukke deres dør, de er begge i pubeteten og der er deres privat liv meget vigtigt, så hvis i overhovede har mulighed for det, vil jeg nok bygge lidt om.
Ellers må i have et familie møde, så alle bliver hørt, tager i en beslutning over hende, kan du være sikker på problemer i lang tid.

mellemgangen er meget aflang og det lange stykke, er der for enden ingen vindue i, så det er nok ikke særlig hensigtsmæssigt at lave værelse der....den anden ende, er der et vindue, men der er kun lige plads til et skrivebord....

hegne, som kan sættes op, som en form for skillevæg, så den ene side af fællesrummet bliver lidt mere adskildt....
ja som udgangspunkt bude begge børn nemlig have hver sit værelse, hvor de kunne lukke døren.... men jeg har stadig den tanke, at pigen jo kun sover her ca 1 gang i mdr. så hvorfor skulle hun have børneværelset....min dreng sover jo meget oftere her....
Men uanset hvor meget eller hvor ofte børnene sover her og uanset om man tager mest parti for sit egen barn eller ej...og uanset om man har lovet pigen/drengen værelset, så er det allervigtigste, at begge børn føler sig velkommen 🙂
Ja vi må have et lille møde og forhåbentlige bliver vi alle enige og tilfredse [sun]

For at gøre det tydeligt, hvad jeg mener, vil jeg fortælle om noget lidt andet.
Hvis man sejler med i min båd må man acceptere, at jeg er kaptajnen, når vi sejler ud af havnen. Man kan nemlig ikke give sig til at diskutere, om en beslutning er rigtig i situationen, fordi det kan være livsfarligt.
I det øjeblik vi kaster anker, er der demokrati igen om bord på min båd.
Der er tilsvarende nogen ting, som er så vigtige, at teenagere ikke skal have medbestemmelse. Det kan være om de skal være hjemme på et bestemt tidspunkt, når de er til fest. Der skal de ikke have medbestemmelse, fordi en pige på 13 år ikke kan overskue, om det er farligt for hende at gå rundt i byen om natten.
Det er vigtigt, at teenagerne er klar over på hvilke områder, de har medbestemmelse, og hvor de ikke har det. Selv har jeg god tid i forvejen gjort det klart for min datter (jeg har været alene far i mange år), fra hvilken dato hun selv måtte bestemme. Børn udvikler sig jo - og man må give slip på autoriteten, efterhånden som de modnes.
Jeg er ked af, at du har rodet dig ud i det med værelset, men jeg synes, at du skal forhandle dig frem til en løsning med pigen, for hun kan jo ikke gøre for, at du har taget en forkert beslutning.
Det ville i min verden være forkert - først at forhandle sig frem til en aftale med pigen, som om hun har medbestemmelse - og det så senere viser sig, at medbestemmelsen ikke har været reel - fordi du laver beslutningen om imod hendes vilje og imod den aftale, i har truffet.
Enten har pigen medbestemmelse - eller også har hun ikke, og det bør være klart og tydeligt for jer begge - hvornår hun har medbestemmelse, og hvornår hun ikke har medbestemmelse.

Det med at bestemme, skulle jo nødig blive til magtkampe.... det er meget fint, at kunne lade børnene få medbestemmelse, så de føler sig vigtig.
Det er jo umiddelbart ikke noget kæmpe stort problem ang. værelserne...sådan tænkte jeg i første omgang...
min kæreste har sagt til sin datter, at hvis min dreng alligevel gerne vil have værelset, så skal han bestemme, for han er der jo meget mere end pigen er...og det var ok sagde hun.
Helt klar skal man som udgangspunkt altid holde hvad man lover.... og pigen skal bestemt også føle sig velkommen og ikke sættes ud i anden række, fordi hun ikke bor hos sin far og kun kommer af og til..... men jeg kan også godt se, at det er tåbeligt, at hun skal have et værelse til rådig, når hun kun sover hos os 1 nat i måneden.... min kæreste mener dog, at det kunne være, at hun ville sove noget oftere, når hun fik sit eget værelse....hmmm det troede vi også, da børnene skulle dele værelse, vi havde været ude og købe senge og fik det store værelse gjort pænt i stand og børnene var glade, men ret hurtig blev det jo hverdag igen....

måske kunne i bruge værelset med gennem gang som soveværelse , i vil jo kun blive forstyrret en nat om mdr. og så ville begge børn kunne lukke deres dør.
Tro mig, fred med børn, er det bedste start på jeres forhold.

Prøv at måle det op, tegne det på et stykke papir, og husk de eksisterende værelsere.
Så kan du lave lidt streger hist og pist, og se hvor meget der skal ændres på.
Hvis pladsen er der må det kunne lade sig gøre.
Eller stil en gammel campingvogn op i haven, der kan man da spille puterspil, eller sove en enkelt nat om måneden.