Hvorfor blev det dig?

Da dine forældre i sin tid valgte at få et barn, hvorfor blev det så lige dig, der kom ud af det?
Havde dine forældre respektivt fundet en anden partner at formere sig med, var din mor så blevet din mor, eller var din far blevet din far, eller var der kommet to helt andre børn ud af det?
Sagt på en anden måde. Var det kun fordi at netop din far og mor mødte hinanden, at du kom til at se denne verden?

Der er uhyre mange kriterier, der skal til for at ramme lige præcis generne for ét unikt menneske, det er ikke blot et spørgsmål om "samme far/mor", det er faktisk en temmelig kaotisk række af tilfældigheder, der gør én til præcist det menneske man er.
F.eks. kan bare en anden sædcelle ud af flere hundrende millioner give et helt andet menneske der skal møde én ud af 1500 ægceller. Det i sig selv giver et ekstremt højt odds, hvor det vil være astronomisk højt odds i forhold til at vinde en lottokupon.
Dernæst kommer udviklingsfasen under selve graviditeten, hvor der også er et væld af faktorer, der spiller ind, så som kost, lydpåvirkning, aktivitet hos moderen, søvn, etc. Alt har indflydelse på det output der kommer ud 9mdr senere.
Jeg kunne gøre sagen yderligere kompliceret, men vil stoppe her. Istedet vil jeg opfordre folk til at interessere sig lidt mere for kaosteorier og tænke lidt mere i hverdagen over, hvor tilfældigt mange ting falder ud og hvor lidt man i virkeligheden selv er herre over.
Rigtig god weekend!
Statistisk matematiker

da være skæv! Men fed nok tankegang. Du overvejer ting som mange af os går rundt og tænker over, specielt folk der er adopteret eler donorbørn! De store spørgsmål i livet!!!!!

Krop, energi og sjæl, kun sjælen er udødelig som væsen.
Kroppen arver forældrenes gener, mens energien for mig er uforklarlig.

Der er intet, der tyder på, at menneskeheden ikke kan blive ved at få efterkommere ud i al evighed. At solen brænder ud om x antal milliardær år, er en ydre omstændighed, som kun indirekte har en betydning for, at det engang for en ende.
Dersom vi alle kun lever én gang, så må der være (eller kunne frembringes) uendelig mange sjæle.
Omvendt hvis vi lever flere gange (i princippet uendelig mange gange), så må der modsat være et begrænset antal sjæle. Hvilket samtidig har betydning for, hvor mange mennesker, der kan eksistere på en gang. Med mindre antallet er flere billioner/trillioner, som der ikke er plads til på jorden på en gang.
Og hvad med alle dyrearterne, som også har hver sin sjæl. Nogle er uddøde, er det så slut for disse, eller kan en dinosaurersjæl pludselig blive til en dromedarsjæl?
Vi får det nok aldrig løst?