Hvorfor er lykken så lunefuld ?
Jeg mødte min nuværende kæreste for 6 år siden og vi mødtes nede i byen, snakkede og var sammen en del gange. Han havde ingen børn, men det havde jeg og han var ærlig og ville ikke noget fast, fordi han ikke kunne se sig selv i rollen som papfar.
Det synes jeg var fair nok, men blev VED med at håbe !
For 4 år siden mødtes vi så igen gennem en bekendt, efter ikke at have ses i lang tid.
Han mødte mine børn og så ville han pludselig gerne være sammen med mig.
Alt var skønt.
Han var sød over for mine børn, opmærksom og kærlig over for mig ... Alt det jeg havde håbet og ønsket ... Vi havde en speciel kemi og kunne snakke om alt.
Vi har fået et barn sammen, har købt hus osv og nu er glansen pludselig gået af :(
Vi fører faktisk to seperate liv, han gider ikke sex, gider næsten ikke engang at røre ved mig og søde ord, kærlige blikke og små kærtegn er en by i Rusland.
Jeg har gjort ALT.
Han bliver ved med at sige, at han elsker mig og at han bare ikke er god til det med følelser ... og godt nok gav han mig en forlovelsesring i fødselsdagsgave, men jeg kan ikke MÆRKE at han elsker mig og jeg savner så vildt hans kærtegn :(
Hvad gør jeg❓for JEG elsker jo HAM.
Jeg plejer at være en glad og positiv pige, men kan ikke kende mig selv mere ... Jeg er ikke lykkelig.
Jeg fik ham endelig ... Efter flere års håb ... og så er det blevet sådan her ... Græder indeni.
Hvorfor er lykken så lunefuld ?
Det synes jeg var fair nok, men blev VED med at håbe !
For 4 år siden mødtes vi så igen gennem en bekendt, efter ikke at have ses i lang tid.
Han mødte mine børn og så ville han pludselig gerne være sammen med mig.
Alt var skønt.
Han var sød over for mine børn, opmærksom og kærlig over for mig ... Alt det jeg havde håbet og ønsket ... Vi havde en speciel kemi og kunne snakke om alt.
Vi har fået et barn sammen, har købt hus osv og nu er glansen pludselig gået af :(
Vi fører faktisk to seperate liv, han gider ikke sex, gider næsten ikke engang at røre ved mig og søde ord, kærlige blikke og små kærtegn er en by i Rusland.
Jeg har gjort ALT.
Han bliver ved med at sige, at han elsker mig og at han bare ikke er god til det med følelser ... og godt nok gav han mig en forlovelsesring i fødselsdagsgave, men jeg kan ikke MÆRKE at han elsker mig og jeg savner så vildt hans kærtegn :(
Hvad gør jeg❓for JEG elsker jo HAM.
Jeg plejer at være en glad og positiv pige, men kan ikke kende mig selv mere ... Jeg er ikke lykkelig.
Jeg fik ham endelig ... Efter flere års håb ... og så er det blevet sådan her ... Græder indeni.
Hvorfor er lykken så lunefuld ?