Hvorfor er politikere så populistiske ?
Nå, nu har S_SF så fremlagt deres skattepolitik, og regeringens kender vi jo. Overordnet viser forskellene:
1) Regeringen har tænkt sig at lave så små ændringer på skatteområdet som muligt. De største skatteændringer er kommet med skattestoppet, som giver flere penge til de rige og færre til de fattige, uden at gøre nogen flittigere på arbejdet
2) S-SF vil gerne have flere penge til de svage og færre til de rige. Men i det store og hele kopierer de regeringens politik, tilsat lidt symbolsk millionærskat og en højere selskabsskat. Det samlede billede vil være lidt mere lighed, men også lidt mindre flid på arbejdsmarkedet end med regeringens skattepolitik.
Det tragiske er, at hverken regering eller S-SF synes interesseret i for alvor at stimulere beskæftigelsen vha skattepolitikken. Min egen vurdering er, at de mener det vil være for upopulært i befolkningen, hvorfor de prøver at gætte hvad befolkningen synes er populært. VKO har ramt plet med skattestoppet, og S-SF har tilsyneladende ramt plet med millionærskatten.
Men økonomisk set er både skattestop og millionærskat jo den rene ynk - man kunne både få en mere vækstfremmende skattepolitik og en politik med mere lighed, hvis man droppede de ideer. Hvorfor i alverden skal folk med indtægter i millionærklassen dog betale ekstra i skat, når det kun giver en sølle milliard i provenu (og sikkert ingenting, når de rigeste af dem flytter deres indkomst til skattely i Monaco og skattemæssig omegn).
Ram dog de vellønnede på mere fornuftige måder. Der er jo et helt batteri af muligheder man kunne bruge:
1) Højere boligskat på luksusboliger
2) Begræns rentefradragsretten over et livsforløb til eksempelvis 2 millioner (det rammer ikke førstegangskøbere af almindelige huse, men det rammer i den grad de høje indkomster som kører med høje renter år efter år efter år)
3) Begræns på tilsvarende måde det maksimale beløb man i løbet af et et livsforløb kan trække fra i pensionsindbetalinger (igen rammer det ensidigt de høje indtægter, alt afhængigt af, hvilket maksimum man vælger)
Men nej, politikerne vil hellere have symbolpolitik, for det kan vælgerne lide. Det er da en ynk at være vidne til!
1) Regeringen har tænkt sig at lave så små ændringer på skatteområdet som muligt. De største skatteændringer er kommet med skattestoppet, som giver flere penge til de rige og færre til de fattige, uden at gøre nogen flittigere på arbejdet
2) S-SF vil gerne have flere penge til de svage og færre til de rige. Men i det store og hele kopierer de regeringens politik, tilsat lidt symbolsk millionærskat og en højere selskabsskat. Det samlede billede vil være lidt mere lighed, men også lidt mindre flid på arbejdsmarkedet end med regeringens skattepolitik.
Det tragiske er, at hverken regering eller S-SF synes interesseret i for alvor at stimulere beskæftigelsen vha skattepolitikken. Min egen vurdering er, at de mener det vil være for upopulært i befolkningen, hvorfor de prøver at gætte hvad befolkningen synes er populært. VKO har ramt plet med skattestoppet, og S-SF har tilsyneladende ramt plet med millionærskatten.
Men økonomisk set er både skattestop og millionærskat jo den rene ynk - man kunne både få en mere vækstfremmende skattepolitik og en politik med mere lighed, hvis man droppede de ideer. Hvorfor i alverden skal folk med indtægter i millionærklassen dog betale ekstra i skat, når det kun giver en sølle milliard i provenu (og sikkert ingenting, når de rigeste af dem flytter deres indkomst til skattely i Monaco og skattemæssig omegn).
Ram dog de vellønnede på mere fornuftige måder. Der er jo et helt batteri af muligheder man kunne bruge:
1) Højere boligskat på luksusboliger
2) Begræns rentefradragsretten over et livsforløb til eksempelvis 2 millioner (det rammer ikke førstegangskøbere af almindelige huse, men det rammer i den grad de høje indkomster som kører med høje renter år efter år efter år)
3) Begræns på tilsvarende måde det maksimale beløb man i løbet af et et livsforløb kan trække fra i pensionsindbetalinger (igen rammer det ensidigt de høje indtægter, alt afhængigt af, hvilket maksimum man vælger)
Men nej, politikerne vil hellere have symbolpolitik, for det kan vælgerne lide. Det er da en ynk at være vidne til!