Jeg er en pige på 22, derlige har afsluttet en HH-eksamen sidste sommer. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Min familie presser mig til at få job som sekretær eller noget i den retning, men det er altså bare ikke mig. Jeg kan ikke sidde og lave det samme dag ud og dag ind og jeg gider ikke at dagene er ens. Mine drømme går ud på frivillig arbejde på børnehjem eller med dyr. Noget man føler man har fået noget ud af når dagen er omme. Mine venner og min familie har dog ingen forståelse for det og siger, at jeg burde tage et kontorarbejde eller noget lignende. Hvorfor kan folk ikke bare acceptere at det ikke er alle der er ens? Hvorfor bliver jeg kaldt "hellig", fordi jeg godt kunne tænke mig at arbejde på børnehjem. Desuden har min mor gentagne gange sagt, at jeg ikke skal føle mig bedre end dem.
tilføjet af dulkis
Hvorfor lige præcist frivilligt arbejde?
Man får skam løn selvom man arbejder med børn og dyr.
Kunne det have en sammenhæng med, hvem der skal forsørge dig, mens du arbejder "frivilligt"?
Hvis det er de to ønsker der står højst prioriteret kan man måske sige dit valg af skoleforløb virker lidt uovervejet.
tilføjet af olivia
Du skal gøre
det du selv føler for.
En HH eksamen er jo kun en skoleeksamen, som du
kan bruge eller lade være. Det du har lært, er der jo ingen der kan tage fra dig.
Du kan da også bruge til meget andet end lige kontorarbejde, du kan arbejde med noget humanitært arbejde, og eventuelt søge til udlandet med dine drømme. Her kan du måske både arbejde med praktisk og teoretisk arbejde for en organisation. Prøv dig frem. Jeg sidder selv med en højere uddannelse i en rimelig høj alder, men alle de år, jeg har brugt til, at arbejde med noget jer ikke følte for var kedelige, indtil jeg fik et job som jeg arbejder med, men med handicappede børn/voksne, hvor der også indgår kontorarbejde. Det er betydeligt mere spændende.Så på med vanten, og kig dig godt fo.
tilføjet af linejl
økonomi...
Ja, det kunne være dejligt og utroligt givende at hjælpe andre.
Jeg kunne personligt godt tænke mig at arbejde på et dyreinternat eller et andet sted, for at hjælpe nødstedte dyr.
Jeg ville meget gerne have arbejdet et sted på Fyn, som tager forsømte heste ind, men...
Frivilligt arbejde er som regel ulønnet!
Man kan jo ikke leve af ingenting!
Jeg har forhørt mig hos kommunen, men der er helt lukket i for økonomisk hjælp, hvis man påtager sig et ulønnet arbejde.
Hvor skal pengene til husleje og mad osv. så komme fra?
Ja, det er hamrende uretfærdigt, når man gerne vil gøre noget godt! Men sådan forholder det sig bare...
Du er nødt til at sikre dig økonomisk først, hvis du ikke vil ende på gaden som tigger...
Desværre...
tilføjet af AnonymQ
Ja..
Nogle steder får man løn for at arbejde med børn og dyr, andre steder gør man ikke.
Hvem er det du hentyder til der skal forsørge mig? Jeg har ikke modtaget noget som helst fra andre siden jeg var 15 år og jeg begynder heller ikke på det nu. Lige nu arbejder jeg et år på fabrik, så jeg kan komme ned og arbejde med vombatter igen. -det var ikke noget jeg fik penge for. Jeg fik værelse og kost, resten sparer jeg selv sammen til inden jeg tager afsted. Et års arbejde herhjemme kan give mig mindst 2 år ude i verden.
Ja, mit valg af uddannelse er meget uovervejet. Det var en fejl -sådan nogle kan man vel også begå.
tilføjet af deseje
Intet problem
Du kan da sagtens få et job, som det du ønsker dig.
Prøv at tjekke http://www.diakonhoejskolen.dk/default.php
Det er hjemmesiden for en skole hvor de bl.a. uddanner socialpædagoger hvilket lader til lige at være uddannelsen for dig.
Min søster går på skolen lige nu, og hun har ligesom dig en drøm om at arbejde på et børnehjem.
Et lille citat fra hjemmesiden: "Som diakon bliver du fortaler for samfundets svage. Det kan være det forsvarsløse barn, den ensomme ældre, den opgivede misbruger eller den kronisk syge. Disse mennesker og deres vilkår bliver ofte diskuteret i medier og politiske dueller, alt efter hvordan de politiske vinde blæser. Men diakonien har altid de svagestes liv og livskvalitet på sinde. For diakoni er en hjertesag."
Skriv endelig hvis du vil have lidt mere at vide.
tilføjet af anonym
du skal selv bestemme,
hvad du har lyst til at uddanne dig til, og hvilket arbejdsområde der interessere dig selv. Du er en myndig person, så du skal træffe dine egne beslutninger, hvad du selv vil og ikke vil. Dine forældre, venner og bekendte har ikke ret til at bestemme over dig længere.
Hvis du gerne vil arbejde med handicappede, så var det måske en god ide, at du uddanner dig til Socialpædagog eller sundhedsassistent. Du skal vel helst også have et arbejde som du får løn for. Som frivilligt får du jo ingen løn, så du skal måske vælge en ny uddannelse. Din familie skal acceptere dine valg og beslutninger.
Lyt til dig selv og dine egne ønsker.
tilføjet af gyffe
"Et års arbejde............"
Jamen du har jo selv svaret. Bliv dog ved sådan så længe du er fritstillet til at gøre det, du har lyst til, hvad vedkommer det andre end dig selv. Lad dog være med at ligge under for de andres borgerlige fordomme. Gør det, du har lyst til, så længe du ikke generer andre.
Bare klø på.
tilføjet af julenissen
stop
Stop op og tænk dig om .... og hvis du allerede har gjort det, hvorfor så ikke læse videre indenfor et af de to områder du omtaler? Måske endda dyrlæge?
Det der med at du ikke skal føle dig bedre end andre ...... glem det, glem det, glem det og hvis hun siger det igen, kan du jo spørge om hvorfor du ikke må det..... (det er du jo nød til når du skal til en jobsamtale)
Da jeg var 20 og færdig med HH fik jeg fortalt at det var et must at blive elev i en butik el. kontor ellers skulle jeg læse videre. Og NEJ, jeg sgu f... ikke være elev og var (desværre) ikke klar til at læse flere år. Men jeg har aldrig været elev og de første 8 år på arbejdsmarket arbejdede jeg heller ikke 9-17, for de almindelige" jobs var kedelige. I dag er jeg 30 og har et job som jeg er glad for og en løn over middel.
Så du kan lige hvad du vil, du må bare tro på dig selv (for de andre gør det vist ikke). Føles det rigtigt, er det bare med at klø på!!
Held og lykke.