Misbrugt ell. hvad????

Det er ca. et år siden...! Men jeg tænker på det hver dag og det ødelægger bar mit liv totalt!!!! Jeg havde en kæreste og han tvang mig til at rive den af eller sutte den af på ham og slog mig ned hvis jeg nægtede eller hvis jeg forsøgte på at snakke med ham om det!!!! Han tog på mig, og jeg sagde nej men han sagde bare at jeg jo elskede det!!!(og det gjorde jeg jo ikke!)Jeg bliver ved med at se billeder i tankerne...! og jeg har prøvet en psykolog men jeg kunne bar ikk fortælle hende det!!!! Jeg har fortalt det til min nye kæreste og han er også bare vildt forstående men jeg vil jo heller ikke skuffe ham!!! Og misforstå mig ikke Jeg elsker virkelig at have sex med min nye kæreste!!!! Jeg har prøvet selvmord flere gange men hver gang er det blevet stoppet????? Hvad skal jeg gøre???? Jeg sidder fast!!!

Det du har været udsat for er misbrug. Du er blevet tvunget til at gøre noget du ikke havde lyst og er oven i købet blevet truet.
Det bedste du kan gøre er at søge professionel hjælp. Du siger at du har været til psykolog og ikke turde fortælle det.
Jeg har selv gået til psykolog i over to år (pga af nogle traumatiske oplevelser jeg havde som barn) og i starten måtte hun nærmest hive ordene ud af mig.
Det er SÅ svært at få sagt de ting, men tænk på at du rent faktisk har åbnet for det ved at skrive det her i debatten og når du først har taget hul på det, skal du nok få det meget bedre.
Det kræver utrolig meget arbejde at komme sig over en sådan oplevelse, men jo før du kommer igang jo bedre.
Du skal glemme alle tanker om at begå selvmord det er aldrig en løsning.
Håber at du kan bruge mit råd til noget. Jeg vil meget gerne høre om hvordan det går dig. Held og lykke.
Knus tuttefie :-)

Ja, dette er klart et misbruk.
For at du skal kunne hjelpes, må du være motivert for det selv. At du skriver her er veldig fint, og er klart et kjempefint skritt i riktig retning! Men du må nok gå videre, og jo lenger du venter, jo mer lar du disse vonde opplevelsene tulle med livet ditt.
Realiteten er at du har opplevd noe veldig vondt, og du må nå velge mellom å la det fortsette å prege livet ditt så mye som det gjør nå. Eller du kan ta fatt på en prosess som kan bli smertefull, men som vil gjør deg i stand til å leve godt med det du har opplevd.
Håper du tar motet til deg, og snakker med en profesjonelle samtale partner. Min venninne gjorde det ikke, og nå er det gått 10 år, og hun har fortsatt like store problemer med å leve godt med menn hun møter og har lyst å leve med...
Lykke til - jeg tror du er på vei!