Hvorfor har Gud forfattet en bog?
Hvorfor valgte Gud at frembringe en bog for at meddele sig til menneskene? At han har gjort dette, kan vi læse: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Tim. 3:16) Og Skriftens profetier er „aldrig . . . blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. — 2 Pet. 1:21.
Men hvorfor skulle denne kommunikation være i skriftlig form? Der er adskillige grunde. Overvej blandt andet hvad Bibelen er — Guds åbenbaring til os mennesker. Den giver os den eneste nøjagtige forklaring på jordens og menneskets tilblivelse. Den fortæller os hvorfor Gud satte mennesket på jorden, samt årsagen til at der nu findes så megen lidelse, sygdom og død. Den fortæller os også om løsningen på problemerne, når Guds hensigter med jorden og dens beboere fuldt ud bliver gennemført.
Disse oplysninger kommer fra den der bedst ved besked — nemlig Skaberen selv. Intet menneske kunne være i besiddelse af en sådan indsigt. Den forudsætter en guddommelig åbenbaring.
Bibelen indeholder desuden en fuldstændig beretning om Guds handlemåde med sit folk og med nationerne op igennem tiden, samt Guds love og principper for menneskers liv og færden.
Denne store samling af livsvigtige oplysninger der er blevet til i århundredernes løb, kunne ikke på betryggende vis overleveres mundtligt fra den ene generation til den anden. Ville for eksempel de skriftlærdes og farisæernes mundtlige overleveringer være en pålidelig kilde til oplysning om Jesu liv og gerninger?
Eller ville en stor nation nøjes med at gengive sin forfatning og sine love mundtligt? Nej, sådanne love bliver omhyggeligt nedskrevet så de kan være en pålidelig vejledning man kan studere og rette sig efter.
Eftersom Gud vidste at menneskene ville brede sig ud over hele jorden, var han klar over at mundtlig overlevering ville være alt for usikkert et middel at bruge når han skulle meddele sig til dem. Den bedste måde han kunne bevare sit budskab til dem på, var ved at lade det nedskrive. Det var derfor apostelen Paulus gav dette råd: „Gå ikke ud over det der står skrevet.“ — 1 Kor. 4:6.
At Guds budskab findes i skriftlig form giver mennesker der oprigtigt søger sandheden, mulighed for at studere dets indhold omhyggeligt. De er således ikke afhængige af at en med særlige kvalifikationer forklarer dem detaljerne i Guds hensigter — en forklaring der let kunne blive fordrejet eller glemt. At vi har Guds ord i en bog, giver os desuden mulighed for at kontrollere hvad andre fortæller om ham. En sådan kontrol blev foretaget i det første århundrede, da nogle „tog imod ordet med den største iver og [daglig] undersøgte . . . Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apg. 17:11) Det samme kan vi gøre i dag, da vi også har Guds ord i skriftlig form.
Gud har også taget menneskets begrænsninger i betragtning. Hans skriftlige budskab til os udgør ikke store bindstærke værker som det ville være svært for de fleste mennesker at komme i besiddelse af, og ligeledes at læse. I stedet har Gud givet os en enkelt bog som er let at håndtere og ikke mere kostbar end at alle kan få råd til at anskaffe sig den. Og dog er den så omfattende at den giver os alt det vi har brug for. Den giver os svar på alle grundlæggende spørgsmål om hvem Gud er, hvad meningen med livet er og hvad fremtiden vil bringe.
Det er sandt at Gud før i tiden brugte andre metoder når han meddelte sig til mennesker. Han handlede mere direkte med vore første forældre. (1 Mos. 3:8-13) Det samme gjorde han med Noa. (1 Mos. 6:13-22) Nu og da sendte han engle til at overbringe budskaber til en bestemt person eller gruppe. — 1 Mos. 22:11-18; Apg. 12:6-11.
Så længe antallet af Guds tjenere var lille, var dette mest praktisk. Men efterhånden som antallet af Guds tjenere steg gennem Noas og Sems slægt, blev der brug for andet og mere. Da israelitterne, som Gud begunstigede, forlod fangenskabet i Ægypten, var de blevet til et folk på flere millioner. Da var Guds forhold til sine tjenere ikke længere som forholdet mellem en familiefader og nogle få børn. Med så stor en „familie“ var det nødvendigt med skriftlige instruktioner.
Bibelens nedskrivning begyndte da Guds „finger“ udhuggede de ti bud for Moses på stentavlerne. (2 Mos. 31:18) Derefter blev omkring fyrre skribenter over en periode på 1600 år ledet af Guds virksomme kraft til at nedskrive de seksogtres bøger som i dag udgør Bibelen. Disse mennesker, som havde „fået Guds hellige udsagn betroet“, var alle trofaste tjenere for Jehova. — Rom. 3:2.
Fordelen ved at have Guds meddelelser i bogform blev gjort mere tydelig da Jesus sagde til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Han sagde også:„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:14.
At vi har Guds ord i skreven form betyder at det kan oversættes til alle sprog. At det er rigtigt at gøre dette, ses af at Gud selv sørgede for at man fra hebraisk gik over til at benytte aramaisk og senere græsk, da han inspirerede nedskrivningen af Bibelen. Og når han selv overvåger udbredelsen af sit ord, kan han sikre at budskabet forbliver uforandret, uanset hvor mange forskellige sprog det oversættes til. I dag foreligger hans ord således i en praktisk, nyttig og pålidelig form på hundreder af sprog, og det er tilgængeligt for folk af alle nationer.
At Gud havde en hånd med i Bibelens tilblivelse, overlevering og bevarelse, ses af den omhu hvormed teksten er blevet afskrevet. Den hebraiskkyndige W. H. Green har udtalt følgende om De hebraiske Skrifter: „Man kan trygt sige at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt.“ Og om De kristne græske Skrifter skrev forskeren Jack Finegan: „Den nære tidsforbindelse der er mellem de ældste manuskripter af Det nye Testamente og de originale tekster er intet mindre end forbløffende. . . . den sikkerhed hvormed teksten i Det nye Testamente er blevet fastslået, genfinder vi ikke hos nogen som helst anden bog fra oldtiden.“
Alt dette er dog kun hvad man måtte forvente, eftersom Bibelens indhold er kommet til os, „ikke . . . som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord“. (1 Tess. 2:13) For at de der oprigtigt ønsker at tilbede Gud på rette måde kan have et grundlag for deres tro, har Gud altså i sin kærlighed tilvejebragt denne bog som ’en lygte for deres fod, et lys på deres sti’. — Sl. 119:105.
Du kan læse bogen her: http://watchtower.org/bible/
Men hvorfor skulle denne kommunikation være i skriftlig form? Der er adskillige grunde. Overvej blandt andet hvad Bibelen er — Guds åbenbaring til os mennesker. Den giver os den eneste nøjagtige forklaring på jordens og menneskets tilblivelse. Den fortæller os hvorfor Gud satte mennesket på jorden, samt årsagen til at der nu findes så megen lidelse, sygdom og død. Den fortæller os også om løsningen på problemerne, når Guds hensigter med jorden og dens beboere fuldt ud bliver gennemført.
Disse oplysninger kommer fra den der bedst ved besked — nemlig Skaberen selv. Intet menneske kunne være i besiddelse af en sådan indsigt. Den forudsætter en guddommelig åbenbaring.
Bibelen indeholder desuden en fuldstændig beretning om Guds handlemåde med sit folk og med nationerne op igennem tiden, samt Guds love og principper for menneskers liv og færden.
Denne store samling af livsvigtige oplysninger der er blevet til i århundredernes løb, kunne ikke på betryggende vis overleveres mundtligt fra den ene generation til den anden. Ville for eksempel de skriftlærdes og farisæernes mundtlige overleveringer være en pålidelig kilde til oplysning om Jesu liv og gerninger?
Eller ville en stor nation nøjes med at gengive sin forfatning og sine love mundtligt? Nej, sådanne love bliver omhyggeligt nedskrevet så de kan være en pålidelig vejledning man kan studere og rette sig efter.
Eftersom Gud vidste at menneskene ville brede sig ud over hele jorden, var han klar over at mundtlig overlevering ville være alt for usikkert et middel at bruge når han skulle meddele sig til dem. Den bedste måde han kunne bevare sit budskab til dem på, var ved at lade det nedskrive. Det var derfor apostelen Paulus gav dette råd: „Gå ikke ud over det der står skrevet.“ — 1 Kor. 4:6.
At Guds budskab findes i skriftlig form giver mennesker der oprigtigt søger sandheden, mulighed for at studere dets indhold omhyggeligt. De er således ikke afhængige af at en med særlige kvalifikationer forklarer dem detaljerne i Guds hensigter — en forklaring der let kunne blive fordrejet eller glemt. At vi har Guds ord i en bog, giver os desuden mulighed for at kontrollere hvad andre fortæller om ham. En sådan kontrol blev foretaget i det første århundrede, da nogle „tog imod ordet med den største iver og [daglig] undersøgte . . . Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apg. 17:11) Det samme kan vi gøre i dag, da vi også har Guds ord i skriftlig form.
Gud har også taget menneskets begrænsninger i betragtning. Hans skriftlige budskab til os udgør ikke store bindstærke værker som det ville være svært for de fleste mennesker at komme i besiddelse af, og ligeledes at læse. I stedet har Gud givet os en enkelt bog som er let at håndtere og ikke mere kostbar end at alle kan få råd til at anskaffe sig den. Og dog er den så omfattende at den giver os alt det vi har brug for. Den giver os svar på alle grundlæggende spørgsmål om hvem Gud er, hvad meningen med livet er og hvad fremtiden vil bringe.
Det er sandt at Gud før i tiden brugte andre metoder når han meddelte sig til mennesker. Han handlede mere direkte med vore første forældre. (1 Mos. 3:8-13) Det samme gjorde han med Noa. (1 Mos. 6:13-22) Nu og da sendte han engle til at overbringe budskaber til en bestemt person eller gruppe. — 1 Mos. 22:11-18; Apg. 12:6-11.
Så længe antallet af Guds tjenere var lille, var dette mest praktisk. Men efterhånden som antallet af Guds tjenere steg gennem Noas og Sems slægt, blev der brug for andet og mere. Da israelitterne, som Gud begunstigede, forlod fangenskabet i Ægypten, var de blevet til et folk på flere millioner. Da var Guds forhold til sine tjenere ikke længere som forholdet mellem en familiefader og nogle få børn. Med så stor en „familie“ var det nødvendigt med skriftlige instruktioner.
Bibelens nedskrivning begyndte da Guds „finger“ udhuggede de ti bud for Moses på stentavlerne. (2 Mos. 31:18) Derefter blev omkring fyrre skribenter over en periode på 1600 år ledet af Guds virksomme kraft til at nedskrive de seksogtres bøger som i dag udgør Bibelen. Disse mennesker, som havde „fået Guds hellige udsagn betroet“, var alle trofaste tjenere for Jehova. — Rom. 3:2.
Fordelen ved at have Guds meddelelser i bogform blev gjort mere tydelig da Jesus sagde til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Han sagde også:„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:14.
At vi har Guds ord i skreven form betyder at det kan oversættes til alle sprog. At det er rigtigt at gøre dette, ses af at Gud selv sørgede for at man fra hebraisk gik over til at benytte aramaisk og senere græsk, da han inspirerede nedskrivningen af Bibelen. Og når han selv overvåger udbredelsen af sit ord, kan han sikre at budskabet forbliver uforandret, uanset hvor mange forskellige sprog det oversættes til. I dag foreligger hans ord således i en praktisk, nyttig og pålidelig form på hundreder af sprog, og det er tilgængeligt for folk af alle nationer.
At Gud havde en hånd med i Bibelens tilblivelse, overlevering og bevarelse, ses af den omhu hvormed teksten er blevet afskrevet. Den hebraiskkyndige W. H. Green har udtalt følgende om De hebraiske Skrifter: „Man kan trygt sige at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt.“ Og om De kristne græske Skrifter skrev forskeren Jack Finegan: „Den nære tidsforbindelse der er mellem de ældste manuskripter af Det nye Testamente og de originale tekster er intet mindre end forbløffende. . . . den sikkerhed hvormed teksten i Det nye Testamente er blevet fastslået, genfinder vi ikke hos nogen som helst anden bog fra oldtiden.“
Alt dette er dog kun hvad man måtte forvente, eftersom Bibelens indhold er kommet til os, „ikke . . . som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord“. (1 Tess. 2:13) For at de der oprigtigt ønsker at tilbede Gud på rette måde kan have et grundlag for deres tro, har Gud altså i sin kærlighed tilvejebragt denne bog som ’en lygte for deres fod, et lys på deres sti’. — Sl. 119:105.
Du kan læse bogen her: http://watchtower.org/bible/