Hvorfor har mænd det så let?

Hvorfor har mænd det så let med, at gå videre til en ny, mens man selv sidder tilbage med alle minderne og savnet om hvad man havde?
Min kæreste og jeg er lige flyttet fra hinanden efter 10 md sammen. Det var en fælles beslutning, så det er ikke fordi jeg ikke kan unde ham, at være glad. Men hvorfor skal han straks gå videre til en ny? Alle mine ting er ikke en gang ude af huset endnu!
Han siger, at der ikke er nogen og at han aldrig kunne finde på, at lyve over for mig eller såre mig på en sådan måde.
En del af mig vil gerne stole på ham, da han ikke er typen der lyver eller er utro, men hvorfor virker det så som om han skjuler noget?
Hvorfor kunne han ikke have ventet en månede eller to med, at gå videre. Vi havde trods alt noget sammen, vi snakke om vores fælles fremtid, børn osv.
Hvis det var ægte kærlighed han følte for en anden, var det noget helt andet og noget jeg kunne forholde mig til. Men en eller anden dulle, der lige skal bruges her og nu, kan jeg ikke acceptere.
Jeg føler mig som ingenting. Er jeg virkelig så let at komme over, er jeg så hæslig og forfærdelig at det første der passere ham, kun kan være bedre?
Jeg kan ikke koncentrere mig mere, mine tanker er over det hele. Er der en ny er der ikke en ny. Alt hvad han siger føler jeg som en løgn, men er det mig der er noget galt med? Vil jeg have, at alt hvad han siger er en løgn, så jeg kan bruge det som en undskyldning for hvorfor vi ikke snakker så meget sammen mere og hvorfor det gik galt mellem os.
Er det så let, at slippe en ex-kæreste og finde sammen med en ny lige bagefter? Påvirker det jer slet ikke, at der er en person der sidder tilbage som i for kort tid delte alt med, nu sidder alene og ked af det?
Hvorfor er det så let for mænd bare, at springe videre som ingenting er hændt?

Undskyld, skulle bare have det ud.
Hello 22

er en gåde.
Jeg forstår heller ikke mænd, at de så nemt kan gå fra den ene seng til den anden. At de kan afskrive deres børn, som om de ikke eksisterede.
Jeg forstå overhovedet ikke det køn. Det er en gåde.
Nogle ville måske sige, at det er fordi at mænd bruger sex til at komme videre.... dem som er fan af Joan Ø - men for mig giver det ingen mening. Jeg forstår lige lidt.

Der er mindst lige så mange mænd der sidder tilbage med samme følelse, når kællingen er skredet.
Det er ofte sådan at når to finder sammen, så vil den ene forholdet mere end den anden. Når/ hvis de to så går fra hinanden, så gør det selvfølgelig mest ondt på den der ville forholdet mest. Og det er i dette tilfælde DIG!
Så tag dig en tudekiks og kom videre!
Nu skal det selvfølgelig bare gå ud over mænd generelt (hvilket er TYPISK KÆLLINGER), fordi du føler dig såret! Men det er DIG der skal tage dig sammen, istedet for at vende vreden mod alle mænd. Kan sgu godt forstå han ikke havde svært ved at skride fra en sæk som dig!

...det rørte mig knapt nok. Vi snakkede sammen for 2 timer siden på MSN, hun græd en del og var ulykkelig over at jeg ikke ville længere, sådan lidt a lá; Jeg bor i hendes hjerte, hun vil aldrig glemme mig, vil jeg ikke nok - trods alt - stadig have kontakt til hende, er der en anden kvinde og blablablablabla, hulk/snøft
Jeg lyttede lidt utålmodigt til hende, forsøgte ikke at gøre hende for ked af det. Sagen er bare den at hun ikke betyder så meget for mig som jeg gør for hende. Hun har været en del af mit liv i en periode og det er slut nu. Der er ikke en anden kvinde, jeg har blot behov for at fokusere på min karriere og fjerne de unødvendige elementer i mit liv der komplicerer det og hun er altså et af disse elementer.
Kvinders kærlighed er dybere end mænds og mere idealiseret. Vi mænd har så mange andre prioriteter som gør at vi ofte negligerer hvad kvinder gør for os og hvad vi betyder for dem. Det er nok et af de størst problemer i samlivet mellem de to køn; At det ene elsker kraftigere end det andet...

ville du hellere at I kunne sidde sammen og tude ?
Fælles beslutning = så må man godt kigge efter en anden.
Single igen = så må man gerne kigge efter en anden.

Der er vist en der er blevet dumpet der, og var den der sad tilbage med tudekiks...

Og der er jo også kvinder som agerer på samme måde... Hvert individ er jo forskelligt, og hvis en mand gør som ovenstående - så er han jo et koldt svin, gør en kvinde det samme, er hun en billig sæk. Opfattelsen er altid forskellig, selvom at det er det samme som sker, jeg har personligt prøvet det med en kvinde, som ikke kunne komme hurtigt nok ind hos en ny fyr - gæt selv hvad jeg syntes om hende!
Men husk, det er jo ikke kun mænd som har patent på denne fremgangsmåde ;O)

Hvis det er så fedt at være mand. Hvordan kan det så være de er overrepræsenteret i misbrug og slvmords-statestikkernen?
At de ikke er i stand til at tage sig af og tage ansvar for deres familie, eller deres børn efter en skilsmisse. Det er en falit-erklæring. Så skulle de hellere
lade være med at få børn.
For uanset ligestilling. Så har børn og specielt drenge brug for deres far, til at vise dem hvordan en mand skal opføre sig.
Der er er ligesom en grund til at mænd er sådanne nogen skvat i dag. Deres fædre har glemt sit ansvar fordi de ikke ser længere end deres egen instinkter...
Så i bund og grund tro jeg ikke mænd har det nemmere. De tror det, fordi de er nogen skvat. De er mentalt stadig teen ager...
Men ikke fordi jeg tror kvinder er bedre. For vi er en del af det samme samfund. Og er så nødt til at være stærkere når manden svigter. En styrke som ikke ligefrem tiltrækker mænd. Så må de hente sig en hustru i et land hvor kvinder stadig var som her for bare 40 år siden.
Men jeg vil ærligt talt ikke tilbage dertil. Så hellere være enlig.;)
Ups nok lidt of topic... Men alligevel ikke. Det hele hænger sammen på flere måder...

Jeg giver dig ret. Derudover mener jeg ikke man kan klandre fyren for, at komme hurtigt videre. De kvinder jeg har kendt, har heller ikke ventet med, at finde en ny, af hensyn til mig. Sådan er det vel bare. Kom nu videre

inden du trykkede <send> det tog alt det "gode" af dit indlæg og har da overhovedet ingen relevans. Hvad er det, der gør hende til en sæk?

Men hvad skal du også med den viden? Vil du i sidder sammen og savner din illusion om ægteskab og børn?
10 måneder? hmmmm
Jeg var gift med min mand i 12½ år - vi fik lige overstået kopperbrylluppet (fed fest) og så skyldte vi ikke nogen noget, så jeg pakkede min bodel, solgte ham min halvdel af huset, og startede for mig selv i den anden ende af landet. Geografien var arbejdsmæssigt bestemt.
Jeg ville være alene, men det ville han ikke, så efter 4 måneder kunne du finde ham på (nær sagt) samtlige datingsider. Han har jo været uden for kødmarked i nogle år, så hvordan griber man det an, når man nu ikke vil leve alene?
Da han havde datet de første 20, ringede han, og spurgte, om jeg ikke kom hjem, for det her gedemarked var da ikke til at holde ud. De vil jo heller ikke være alene. De vil købe huse til en tre-fire millioner og flytte sammen, og han skal lære deres børn at kende på 3. date!!!
Jeg kom ikke og kommer ikke hjem. Det var ikke for sjov jeg ville skilles, men staklen farer rundt fra den ene til den anden og kan ikke hitte ud af det. Vil bare gerne have "vores liv" tilbage, men han kan i sagens natur ikke få det samme med en anden, som han havde med mig. Han skulle have passet bedre på det, skulle han.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg svært ved at se at "mænd har det så nemt".

Nej det ved jeg ikke, men hvorfor kan han ikke give mig et konkret svar i stedet for, at snakke udenom hele tiden? Ved at de har skrevet sammen men de ringer ikke sammen. De er arbejdskollegaer og jeg ved, at hun i lang tid har været vild med en ældre fyr der og han har heller ikke vist synderlig meget interesse for hende. Men sådan noget kan jo hurtigt ændre sig, hvis man er såret og vil videre med sit liv.
Ja jeg savner illusionen om ægteskab og børn, men tror ikke nødvendigvis det har noget med ham at gøre. Når vi snakkede om fremtiden tror jeg godt jeg vidste, at han ikke var den eneste ene, men jeg tænkte jeg kan lide ham, han kan lide mig og vi ville få et godt liv sammen. Det var ikke en stormende kærlighed vi havde, men mere sådan noget trygt noget.
Jeg ønsker ham ikke tilbage for når jeg tænker på ham tænker jeg ikke sex, kys, kram og alt hvad det indebærer at være kærester. Men jeg savner min bedste ven som jeg kunne fortælle alt, have det sjovt med osv.
Har fortalt ham alt det her, men han er kold og gider ikke fortælle hvordan han har det.
Så hvad kan man gøre?

Først og fremmest, når forholdet er slut er man fri igen og skal ikke stå sin tidligere partner til regnskab.
Dernæst, så har de fleste mænd det ikke godt efter et brud med en kæreste, men mange reagerer ved at gøre noget som kan aflede deres opmærksomhed fra sorgen over at det de troede på gik itu, tro ikke at mænd er ufølsomme.
Dernæst, så må og skal kvinder lære at de IKKE har hånd og halsret over deres tidligere partnere, har man sagt A må man også sige B, alt andet er noget furhutlet kvindeføleri som kun har til formål at angle efter medlidenhed og lige det kan få mænd op på barikaderne og kæmpe imod, det er ynkeligt at høre på kvinder der har ondt af sig selv, som det er brækfremkaldende at høre på hulkende mænd der har kvajet sig.
Mit råd er: Kom videre, du opnår ikke andet end at blive betragtet som et hulkende vrag der vil stille sin krop til rådighed for en smule tryghed, og det er vel ikke det du ønsker at opnå, du skal glemme ham og se fremad, husk på de råd du får hver år op til nytår: GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER
Med hilsen
Dukkedrengen
http://www.dukkehuset.dk

Selvmord og misbrug Skrevet af Grith - Kl 23:35, 7.aug.2007

G: "Hvis det er så fedt at være mand. Hvordan kan det så være de er overrepræsenteret i misbrug og slvmords-statestikkernen?"
R: Forskellig livsstil og en anden mentalitet. Delvist socialt og delvist psykologisk. Mænd har haft jobs der har været mere stressende og ansvarsfulde end kvinder i mange generationer - men det er som bekendt ved at jævne sig ud. Desuden er vi mænd mere 'lineære' i vores tænkning, vi tænker og handler mere konkret. Selvmord vil ofte for en kvinde være en form for overreaktion, men for en mand ofte den korrekte måde at afslutte sit liv på. Det er et spørgsmål om at tage konsekvensen af sine handlinger - selvmord kan være en mere logisk konsekvens for en mand en for en kvinde.
G: "At de ikke er i stand til at tage sig af og tage ansvar for deres familie, eller deres børn efter en skilsmisse. Det er en falit-erklæring. Så skulle de hellere lade være med at få børn."
R: Først vil jeg lige pointere at jeg ikke har børn og heller aldrig har været gift.
Så enkelt som du stiller det op er det jo ikke i den virkelige verden. Der kan være mange og komplicerede forhold der afgør hvem der har ansvar for hvad i forbindelse med en skilsmisse. Især hvis luften er forpestet af for mange skænderier kan det være svært at nå til enighed.
Hvis vi endelig skal tale om en falliterklæring så synes jeg da at kvinders evige klagesang om hvor 'svage' vi mænd er den mest ynkelige falliterklæring af alle. I stedet for at angribe manden personligt, bevæbnet med feministisk tankegods om hvor onde og ubrugelige mænd er, burde kvinder indse at der er visse psykologiske forskelle mellem de to køn som er dømt til at skabe vanskeligheder hvis man går hver til sit. Jeg tror ikke på at mænd biologisk set er ligeså interesserede i at bygge rede som kvinder er. I urtiden var det mandens rolle at beskytte familien og skaffe mad på bordet. Sammenholdet i hjemmet blev derimod varetaget og opretholdt af kvinderne. Idag kan hverken mænd eller kvinder på tilfredsstillende vis udleve deres instinkter, hvilket naturligvis frustrer begge køn. Men mudderkastning fører ingen vegne.
G: "For uanset ligestilling. Så har børn og specielt drenge brug for deres far, til at vise dem hvordan en mand skal opføre sig."
R: Enig.
G: "Der er er ligesom en grund til at mænd er sådanne nogen skvat i dag. Deres fædre har glemt sit ansvar fordi de ikke ser længere end deres egen instinkter..."
Jeg synes faktisk at kvinder er de største skvat vi har idag; De brokker sig over alt og skyder al skylden på mændende hver gang der er noget der ikke forløber som de ønsker det.
G: "Så i bund og grund tro jeg ikke mænd har det nemmere. De tror det, fordi de er nogen skvat. De er mentalt stadig teen ager..."
R: Igen en lidt dum, hånlig og feministisk mandehadende holdning. Langt de fleste mænd modnes og bliver voksne. Vi har det dog nemmere på et punkt; Vi føler ikke så dybt eller så stærkt som kvinder, så vi såres ikke så let.
G: "Men ikke fordi jeg tror kvinder er bedre. For vi er en del af det samme samfund. Og er så nødt til at være stærkere når manden svigter. En styrke som ikke ligefrem tiltrækker mænd. Så må de hente sig en hustru i et land hvor kvinder stadig var som her for bare 40 år siden."
R: Der er nok en der har fordomme overfor udenlandske kvinder, hvad? Min x-kæreste var faktisk udlænding, på mange måder en stærk og selvstændig person, men uden den sygelige foragt overfor mænd som feminismen har skabt her i Skandinavien, især blandt kvinder i Danmark. I hendes land er der en mange gange så stor andel af kvinderne der har topposter indenfor erhvervslivet som her i Danmark på trods af - eller måske netop på grund af - at de ikke har haft et kvindeoprør til at forpeste luften mellem de to køn og skabe kunstige spændinger og had.
G: "Men jeg vil ærligt talt ikke tilbage dertil. Så hellere være enlig.;)
Ups nok lidt of topic... Men alligevel ikke. Det hele hænger sammen på flere måder..."
R: Ja det gør det. Det er en sørgelig situation hvor en kvinde som dig ikke fatter en brik af hvad der foregår i det moderne samfund. Du har den sædvanlige mopsede og forskruede holdning som de fleste danske kvinder.

ja er helt enig med dig. Nogle kvinder er bare ZZZZ og tåbelige
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=20&conference=242&posting=1111193#1111193

hvis han ved bare en smule om hvordan du har det så kan du vel ikke bebrejde ham at han siger nej ...
jeg tror ikke de er færdig med ham siden det er så stort et problem

Er helt sikkert at komme ud og finde en ny. Det behøver nødvendigvis ikke at være den store kærlighed men bare en form for startskud samt bekræftelse i at der er en verden derude der venter på en. Så måske at det er det han har gjordt for at få dig lidt på afstand, og hvorfor skulle han gå og vente og hvorfor er skal han sidde derhjemme og græde over bruddet når det gælder om at komme videre i en fart? Måske er det også det du burde gøre? Hvem ved, vi handler jo alle på forskellige måder. Og måske var det den letteste måde for ham at komme hurtigt videre.

at han bare skal hurtig videre. Mænd har nok ikke brug for, at sidde og tænke over tingene, de skal bare videre, så de ikke behøver føle noget.
Det viste sig, at han ikke havde noget kørende med en anden, hvilket jeg måske godt inderst inde godt vidste, da han kan være kold, men dog ikke så kold.
Er bare irriteret over, at det tog ham så lang tid om, at indrømme at der ikke var noget. Hvis det var et forsøg på, at gøre mig jaloux virkede det langt fra! Han ved godt jeg ikke vil finde sammen igen.
Jeg siger ikke, at han ikke må komme videre, jeg spørger bare herinde for at finde ud af hvorfor I mænd kan gå så hurtigt videre?
Af respekt for min ex-kæreste og det vi havde sammen, ville jeg da vente noget tid inden jeg bevidst begyndte, at lede efter en anden. Og hvis der dukkede en ny op, ville jeg da ligge kortene på bordet og sige, sådan og sådan hænger det sammen, hvordan har du det med det, til min ex. På den måde kunne vi snakke om det på en voksen måde og ingen af os, ville føle sig trådt på.

Ja... det der frustrerer mig mest er at kvinder klager hele tiden, men når det kommer til stykket er de ikke interesserede i at indgå i en dialog.