hvorfor kan det li..

være, at man gang på gang bliver svigtet..af de mennesker man regner for at være veninder..
Jeg har det ganske dårligt og det er gået meget stærkt ned af bakke det sidste år.. jeg har forsøgt at forklare det så godt jeg kan til dem som holder af mig og som jeg stoler på og som siger de er der når det brænder på.
For eksempel fortæller jeg en veninde hvor ked jeg af at en anden veninde svigter, og hvor hårdt det er, men så begynder dennen veninde ved gud også at svigte, hvorfor er det lige sådan.. Stort set alle jeg kender har gjort sådan el. er i gang med at gøre sådan, og jeg fatter det ikke.. Tænker meget på hvad jeg gør forkert, men kan ikke komme frem til andet end det må være at de mister respekten for mig, når jeg bare bliver ked af det i stedet for vred når jeg svigtes.. og så tænker de måske også, at de bare kan gøre og være respektløse over for mig også.. for der sker jo ikke noget ved det alligevel.???
Det er så hårdt at miste mennesker man stoler på og elsker..og jeg har mistet mange efterhånden og jeg orker det ikke mere.. det ville vist være bedst hvis jeg aldig var blevet født...
Jeg prøver at være positiv og optimistisk, og være der for andre med glæde og opmuntring, men det ser ikke ud til at det virker..!
men hvad skel jeg gøre, er der nogen der har et godt råd?? på forhånd tak...
mvh. den fortvivlede..

har det på same måde. Folk svigter hende gang på gang. Nu kan jeg ikke sige hvordan du er i en situation med dine veninder, men jeg ved at denne min venindes problem er, at hun har dårligt selvværd og klamrer sig ubevidst fast til folk. Vi har faktisk sendt hende til psykolog med det, for hun var ikke klar over hvad hun lavede. Problemet var, at hun ikke gav os veninder luft engang i mellem og lod os komme til hende. Hun var altid 10 skridt foran os, med sociale arrangementer, invitationer og alt muligt. Og det er også fint, men pga hendes lave selvværd, kunne man godt trænge til en pause fra hende, som man jo kan med alle mennesker, fordi hun er af meget nærtagende og har svært ved at tilgive når nogen kommer til at såre hende.
Har du overvejet at snakke med en psykolog om det ??? Jeg mener det helt alvorligt. Jeg ved godt du har det hårdt, men det er ikke sikkert du ser hvordan du virker på dine veninder.... ??? Bare et godt konstruktivt råd (forhåbenligt)

Vi er der naturligvis i situationer hvor hun rigtig har brug for os (og også i andre selvfølgelig). Men hun har svært ved at acceptere, at jeg kan mødes med nogle veninder engang i mellem som også er hendes veninder, uden at hun er med. Hun vil være der hele tiden...

det kan værer lidt svært at sige lige hvorfor
men
en god ide ville værer
ikka at sende alle de negative signaler
dårlig omtale af andre bliver mange gange vendt mod en selv
prøv når du sender et inlæg at bruge linieskift, så bliver det meget med læseværdigt!
måden du sendte på siger en masse om din person
dit storer problem er at der er alt for kort afstand fra tanke til handling
derefter skal det fyres af for fuld skrue
lille ven tro mig
det er lige der et at dine største problemer er

Din kommentar til "sendemåden" altså at hun skulle bruge linieskift vil jeg godt lige protestere mod. Tænk jeg synes det er SÅ irriterende når nogen skiver som du gjorde. På mig virker det som en træghed og jeg har simpelthen svært ved at have tålmodighed til det. Du har da sikkert ret i det siger noget om folk hvorvidt de gør det ene eller det andet. Har ikke tænkt over det på den måde, men jeg er jo også en af dem der bare får noget fyret af i en fart,f.eks når jeg har læst et indlæg og lige skal give mit besyv med. - Ja så skal det da gå hurtigt.

det gik så for hurtigt *G*

at komme med et kvalificeret råd da du ikke skriver noget om, hvad der får dig til at føle dig svigtet. Vi kender vel alle til svigt, men de findes i så mange forskellige former. Det kan være dine veninder ikke har samme opfattelse af jeres venindeskabs betingelser, som du har. Det kan være du har fundet nogle veninder der er uhøflige. Det kan være du er utålelig, når du har det dårligt - ja mulighederne er mange. Kan vi komme det lidt nærmere?

tak, det var et godt råd, og jeg kan godt se problemet, jeg har også brug for psykolog, også af andre årsager..
men jeg er vist ikke den samme type som din veninde, er meget mere tilbageholdende, og ikke så initiativrig som veninderne, de sidste mange mdr. har jeg hold mig mere og mere for mig selv, da jeg ikke vil belaste omgivelserne mere end højst nødvendigt..
men ja mit selvværd er helt i bund og har vel altid været det, men jeg kæmper og arbejder med det så godt jeg kan og er der for andre når det behøves, og når jeg har det godt, er jeg vel egentlig også ret festlig, men der går længere og længere i mellem, og jeg skraber bunden flere gange på en uge..
og jeg har ikke problemer med at mine veninder laver andre ting hvor jeg ikke er med,, jeg ønsker faktisk kun det bedste for dem og glæder mig på deres vejne når det går godt.
og faktisk omtaler jeg for det meste også kun venner og veninder som nogle dejlige mennesker, men når de har svigteet tilpas mange gange, præsenterer jeg problemet til en anden..

når det var lige en lille unødvendig smøre herfra..men tak for rådet...
og forsat go sommer..knus

noget kan du jo godt have ret i, og til fyren, som efterfølgende skriver et svar, har også ret i, at man når man har noget på hjertet, så kommer det ned lidt hurtigt, specielt her inde...
men ja, jeg er lidt impulsiv, ved det godt, og arbejder også med det,, prøver også altid at sige og forklare sagerne på en besindig måde, unden råben og skrigen,, men med syn for andres følelser, og opfattelse af situationen, men nogen gange er det bare for meget, og jeg syntes faktisk afte at folk generet er ret respektløse, og måske uden at være klar over det, handler uden omtanke og måske ubevist drager nytte af andres svagheder...?
Men forsat go sommer til dig også

jo ser du.. jeg skal gøre det kort,,
jeg er som sagt i en ret dårlig periode, og jeg prøver at holde modet oppe,, braser dog sammen næsten daglig efter arb. og i weekenden, men sir også til mig selv, "at nu må du f.... tage dig sammen og glæde dig over det positive her i livet"
Problemer er at jeg nok har opgivet håbet om at om at få det bedre, og jeg syntes snart jeg har prøvet alt, men det vil sgu ikke lykkes,,,
Har mange ting at tumle med og har vel altid haft det,,,
Så ganske kort, så har jeg en borderline diagnose, men ingen penge til at få hjælp,
og et arb. som jeg ikke rigtig magter og er glad for,
en familie som ikke forstår og aner en dyt om noget, da de ikke har tid pga, karriere,
en bolig som ligger dårligt i forhold til venner og bekendte og er alt for lille= 1 værelse,
en kæreste som er i et andet land, og som jeg ikke har set i mere end et halvt år, men som jeg virkelig elsker og ønsker at få familie med, men det kræver en ny bolig og en masse penge,
veninder som af gode grunde ikke forstå ret meget, det gør jeg jo heller ikke selv,,Ha´
og nu vil jeg bare ikke balaste dem mere med div. problemer og derfor er jeg begyndt at holde mig meget for mig selv..
Det er lige som jeg ikke orker at tage kampen op mere..
i øvrigt føler jeg mig som en fiasko, fordi jeg ikke har fået børn og stiftet familie endnu, og grunden er nok, at jeg ikke tør, da angsten for at jeg også mister det, er så stor,,
jeg har en rimelig foståelse for egen situation og hvad jeg har brug for af hjælp, men kan som sagt ikke rigtig få det da økonomien er for dårlig,
så joo, jeg er vist gået totalt i stå, og tænker mange gange om ugen på at få fat i et gr. heroin så jeg kan slippe or flere nederlag og ydmygelser...
og så kan det vist ikke blive meget værre,, el. jo det kan det godt, men det har i bund og grund været sådan altd og nu orker jeg bare ikke mere.. men prøver jo alligevel, da det er for lavt at give rigtigt op..
men knus herfra og tak for bekymringen..

hej søde,jeg kan godt forstå din fustration men du må ikke give op,har du tænkt på at disse"venner" måske slet ikke er dig værdig,måske deres svigt ikke har en skid med dig at gøre,men at de er så små mennesker og at du er meget mere værd....Nogle mennesker er sat på jorden for at sorge andre og det gør pisse ondt når det går ud over os andre,men vi lære noget af det,ja ja ja jeg lyder måske lidt højt flyvene,men jeg har været i samme båd som dig så jeg ved hvordan du har det,men du må ikke give op,tro på dig selv og husk at du er et udemærket menneske,kram Saturnus

Ja ikke bogstavligt talt, men gør noget du ikke umiddelbart havde forestillet dig at gøre, og meget gerne af grænseoverskridende karakter, det kan være et faldskærmsudspring, et bungyjump eller noget af en anden karakter, måske holde et foredrag hvor du skal stå foran en masse mennesker, eller gå til kor og syng højest. Det du skal, i min optik, er at komme væk fra de "sædvanlige" ting, dem som du normalt forbinder med noget du ikke er glad for, eller alt det som du har prøvet før. Bare du overskrider, ser tilbage, reflektere og søger en ny grænseoverskridning. Jeg lover dig at tager du små grænseoverskridende tiltag og bevæger dig ud i nogle ting som du ikke kender til, så vil du få mere respekt for dig elv, og allerede her er du på vej til et bedre selvværd og en helt anden sille33.
Fat mod og som en kliché "Carpe Diem" (Grib nuet!)