Hvorfor kan han ikke være far....
Sagen er den at min eks. har ADHD og aldrig har fået en diagnose. Han har selvmedicineret sig med hash og kokain i flere år, startede i 1998 og efter 4 år flyttede jeg med vores børn. Vi var sammen i 17 år og fik en søn med ADHD der idag er 10 år og en datter der nu er 16½ år
Han har været clean flere gange, er faldet i vandet og igen blevet clean. Han har nu været clean i 4 år og det har gået godt for ham. Nu er det så at jeg har stor mistanke om at han er på stoffer igen, idet min store datter på 16 år har fundet tomme kokain poser, joints mv. i hans lejlighed (hun er hos sin far når hun har lyst)
Han har haft et svært år som selvstændig, firmaet har ikke nok at lave, gælden vokser og som clean misbruger skal der ikke så meget til at vælte korthuset.
Jeg har længe haft mistanke om at han er på stoffer, for jeg kender om nogen hans mynstre. Han bliver let vred, sover om dagen, har aldrig nogle penge, firmaet tager han ikke alvorligt og så svigter han alle de opgaver der er vigtigt for hans trivsel.
Jeg er heldigvis komme så langt så jeg ikke længere har ondt af ham, han må leve sit liv som han vil, og har ikke mere nogen andel i mit liv. Vi har børn sammen og det er det eneste der gør at vi har kontakt idag. Og den kontakt har altid været god, han har altid været der når jeg har haft brug for hjælp til et par ekstra støvler eller jakke til en af ungerne, og det har jeg altid værdsat.
Han har ikke det store overskud til at have samvær med vores søn, har ham hver 2. torsdag fra 12.00-17.30, men heller ikke det overholder han helt. I torsdags sov han da jeg ringede og spurgte hvorfor han ikke havde hentet sin søn i skolen.
Nu er det så jeg spørger.... min eks. vil altid have en speciel plads i mit hjerte, for uden ham ville jeg jo ikke have mine to dejlige børn. Men nok er nok og nu er jeg træt af at skulle passe på ham også.
Jeg har en søn med ADHD der har brug for struktur og faste rammer, og jeg har en kamp hver gang han har været hos sin far, for han bliver dybt frustreret og ked af det når det hele kører sådan lidt la la..
Jeg har nogle urinprøver der kan spore kokain 6 dage tilbage, og har brugt dem før.
Lige nu har jeg brug for at vide om han er på stoffer eller ej, og jeg skal nok ikke forvente at han siger "ja det er jeg da" så hvordan passer jeg på min søn❓Min datter er så stor og hende har jeg tillid til godt kan passe på sig selv.
Jeg vil aldrig blande mig i hvordan han lever sit liv, det enest jeg ønsker er at min søn er i trygge rammer når han er hos sin far.
Jeg har altid sagt at mine børn har en far, og ham skal de se, være sammen med og kende, men kun hvis han er clean og kan være den voksne og tage ansvar.
Jeg ville aldrig nægte ham at være sammen med dem, men synes godt jeg kan forlange at det er under ordentlige forhold.
Min søn har boet på en døgnisitution i 3 år og er lige flyttet hjem, og jeg håbede på lidt støtte fra min eks. men jeg har nu haft ham 24/7 i 3½ måned og jeg føler jeg kæmper en kamp helt alene.
Hvordan griber jeg det an? Og hvordan fortæller jeg min eks. at jeg udelukkende tænker på min søns ve og vel?
Jeg behøver ikke at angribe ham, for jeg ved godt han har det svært nok i forvejen, jeg ved også at sandheden er ilde hørt, men han må forstå at jeg er nødt til at passe på vores børn....
Ser frem til at høre hvad i synes.....
Han har været clean flere gange, er faldet i vandet og igen blevet clean. Han har nu været clean i 4 år og det har gået godt for ham. Nu er det så at jeg har stor mistanke om at han er på stoffer igen, idet min store datter på 16 år har fundet tomme kokain poser, joints mv. i hans lejlighed (hun er hos sin far når hun har lyst)
Han har haft et svært år som selvstændig, firmaet har ikke nok at lave, gælden vokser og som clean misbruger skal der ikke så meget til at vælte korthuset.
Jeg har længe haft mistanke om at han er på stoffer, for jeg kender om nogen hans mynstre. Han bliver let vred, sover om dagen, har aldrig nogle penge, firmaet tager han ikke alvorligt og så svigter han alle de opgaver der er vigtigt for hans trivsel.
Jeg er heldigvis komme så langt så jeg ikke længere har ondt af ham, han må leve sit liv som han vil, og har ikke mere nogen andel i mit liv. Vi har børn sammen og det er det eneste der gør at vi har kontakt idag. Og den kontakt har altid været god, han har altid været der når jeg har haft brug for hjælp til et par ekstra støvler eller jakke til en af ungerne, og det har jeg altid værdsat.
Han har ikke det store overskud til at have samvær med vores søn, har ham hver 2. torsdag fra 12.00-17.30, men heller ikke det overholder han helt. I torsdags sov han da jeg ringede og spurgte hvorfor han ikke havde hentet sin søn i skolen.
Nu er det så jeg spørger.... min eks. vil altid have en speciel plads i mit hjerte, for uden ham ville jeg jo ikke have mine to dejlige børn. Men nok er nok og nu er jeg træt af at skulle passe på ham også.
Jeg har en søn med ADHD der har brug for struktur og faste rammer, og jeg har en kamp hver gang han har været hos sin far, for han bliver dybt frustreret og ked af det når det hele kører sådan lidt la la..
Jeg har nogle urinprøver der kan spore kokain 6 dage tilbage, og har brugt dem før.
Lige nu har jeg brug for at vide om han er på stoffer eller ej, og jeg skal nok ikke forvente at han siger "ja det er jeg da" så hvordan passer jeg på min søn❓Min datter er så stor og hende har jeg tillid til godt kan passe på sig selv.
Jeg vil aldrig blande mig i hvordan han lever sit liv, det enest jeg ønsker er at min søn er i trygge rammer når han er hos sin far.
Jeg har altid sagt at mine børn har en far, og ham skal de se, være sammen med og kende, men kun hvis han er clean og kan være den voksne og tage ansvar.
Jeg ville aldrig nægte ham at være sammen med dem, men synes godt jeg kan forlange at det er under ordentlige forhold.
Min søn har boet på en døgnisitution i 3 år og er lige flyttet hjem, og jeg håbede på lidt støtte fra min eks. men jeg har nu haft ham 24/7 i 3½ måned og jeg føler jeg kæmper en kamp helt alene.
Hvordan griber jeg det an? Og hvordan fortæller jeg min eks. at jeg udelukkende tænker på min søns ve og vel?
Jeg behøver ikke at angribe ham, for jeg ved godt han har det svært nok i forvejen, jeg ved også at sandheden er ilde hørt, men han må forstå at jeg er nødt til at passe på vores børn....
Ser frem til at høre hvad i synes.....